Tid til andet


Indeni i mig er en følelse. Den er svær at beskrive. Det føles ikke tomt. Ikke ligegyldigt. Ikke som en endeløs tristhed.

Jeg mærker glæde. Jeg smiler. Jeg elsker.

Jeg tror bare, at jeg har været for overfyldt i en periode. For mange indtryk. Måske har jeg været for meget "på"?


Nu er hverdagen startet

Jeg plejer at være god til hverdage. Faktisk, og hvis jeg skal prale: jeg har været rigtig god til at skabe min egen.

Men nu, efter jul og nytår, ved jeg ikke, hvordan jeg skal gribe hverdagen an.

Mit hoved har altid været fyldt med 1000 tanker og 100 idéer. Det er det stadig. Jeg elsker at søsætte ideer, skabe, udvikle, prøve.

Min krop er helt modsat mit mindset: Den kan ikke følge med mine tankers kringlede univers.

Jeg havde fundet et okay sted midt imellem krop og hjerne. Et sted fyldt med utal af noter i forskellige farver, og forskellige overskrifter. Nogle noter realiseres, andre forbliver som streger på et papir.

Det er dejligt, at jeg har idéer. At jeg har lyst. At jeg har fundet et frirum, hvor jeg kan "snakke" om mine følelser. Hvor der er støtte, opbakning, respekt, rummelighed, nysgerrighed. Et rum, hvor gode samtaler udspringer.


Men...

... Er et lille ord, som kan have stor konsekvens, hvis jeg ikke giver det opmærksomhed: Jeg havde ikke tænkt, hvor meget det faktisk kræver af mig.

Det er livsbekræftende at give. Men jeg har været for meget på. Jeg har rummet, skrevet, følt.

Jeg er brugt.


Samtidig har jeg det bedst med forandring. Min hverdage må ikke blive kontinuerlige. Men (syg eller rask) tilvalg betyder fravalg. Bruger jeg min energi på andre ting end blog og instagram - ærligt: Ja, så er jeg bange for ensomheden. Den skide ensomhed, der lister sig ind, når sekunderne i sengen bliver til timer, og dagene flyder sammen.

Jeg er bange for den larmende stilhed.


Jeg har så mange tanker. Så mange følelser. Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt eller forkert? Jeg vil ikke gå glip af… Jeg vil gerne fortsætte, for jeg elsker, hvad jeg laver. De relationer og de samtaler, som er opstået her, i dette online univers - de er fantastiske.

Men jeg kan kun fortsætte, hvis jeg passer på mig selv. Jeg har brug for at føle, det er et trygt og rart sted at dele noget så personlig, som jeg deler.

Brug for ilt for at kunne trække vejret - helt ned i lungerne.

Jeg har brug for pauser. Ellers går jeg i stå.


Ikke lange pauser. Ikke på faste dage. Men bare pauser, når behovet opstår. Det kan være, at jeg kun er "væk" i 1 dag. Det kan være, at den ene dag bliver til flere. Jeg ved det ikke på forhånd.

Men for dælen da; jeg er altid på, for jeg ved ikke, hvordan jeg lader være?

Det vil jeg lære nu.

Lige nu vil jeg lære at balancere imellem virkeligheden og online universet.

Noter må være noter (det samme må kladderne til foredrag, bog osv). For lige nu vil jeg mærke mig selv.


Jeg ved godt, at jeg ikke behøver skrive "jeg går offline". Det kommer jeg heller ikke til at skrive i fremtiden. Men af erfaring ved jeg, at jeg får beskeder, når jeg er "væk" - Og det er jo fantastisk at blive spurgt ind til. Det er én af de ting, jeg er vild med ved det her "rum": vi bekymre os faktisk om hinanden.

Så jeg vil bare sige: I nogle perioder vil der måske gå længere tid imellem privat beskeder. Det er okay. Det siger jeg til mig selv.


Jeg vil gerne understrege, at ingen anden end jeg selv har ansvaret for, at jeg er fyldt op. Jeg elsker alle beskederne, samtalerne, kommentarerne. Så bliv endelig ved! (undtagen dem, som er destruktive eller skrevet af udenlandske mænd).



Jeg sidder tilbage med flere tanker end dem, der er nedskrevet i blogindlægget. Tanker om relationer på nettet. Om at skrive personligt, om at balancere mellem. Ja, mellem alt. Jeg har så mange tanker...

Men lige nu er det vigtigst for mig at sige: det er okay at gå offline i perioder. For når jeg siger det højt, tror jeg, at jeg bliver bedre til MIG tid.



Følg mig også på

Bloglovin' - facebook - instagram

Du er velkommen til at kommentere og dele indlægget.

Vil du have mail om nye indlæg, kan du tilmelde dig i menuen til højre.

Synes godt om

Kommentarer

Henriette
Henriette,
❤ Det er så vigtigt at du ikke giver mere af dig selv, end du selv kan bære. Du skal passe på dig selv ❤
kroniskefarver
kroniskefarver,
Det har du ret i - det er gået op for mig nu ❤️nouw.com/kroniskefarver
Eline Klitgaard
Eline Klitgaard ,
hej skønne Søs, hvor er du igen modig og sej, at du deler dine tanker om SoMe.
Jeg har selv gjort mig en del tanker om min IG profil de sidste dage. jeg læste også opslaget fra Anja om dette emne.
og jeg bruger jeres erfaringer videre frem, jeg har allerede mærket at min opmærksomhed er meget på IG, jeg skal jo svare når søde mennesker skriver til mig, og jeg har virkelig lyst til at dele ud, af alt det som har hjulpet mig, men kan mærke at når jeg har en dårlig dag og slet ikke orker at være på, så føler jeg allerede at jeg bør og lige skal.... Det skal jeg holde op med og har besluttet at være præcis som jeg er, lidt skør, lidt fjollet, lidt trist, meget syg, meget lykkelig men også meget ulykkelig ind imellem.
og ensom
Jeg har kun været på IG siden okt.
og har kun få følgere, og selvom at jeg troede, at jeg er helt ligeglad med hvor mange følgere jeg har, så tager jeg mig selv i at jeg alligevel lige tjekker, det betyder noget om jeg vil det eller ej, det er nok bare en del af gamet. og jeg er nok bare ikke så god til at få mig selv gjort tydelig og ved ikke helt hvordan man få følgere... men bliver glad når jeg få søde beskeder fra folk om at jeg inspirerer og hjælper.
Jeg synes at det er lidt svært, for Ja ensomheden har været mindre de måneder som jeg har været en del af SoMe, og jeg elsker at følge især dig som var min inspiration til at få startet. måske du vil hjælpe mig med gode råd til at få delt min profil, når du en dag har lyst og tid.
kære Søs, tak for dig.♥️
kroniskefarver
kroniskefarver,
Så fint skrevet! Det er rart at kunne dele sin erfaring. Rart med sparring og så er det fantastisk at have IG på de lange dage i sengen. Det giver noget socialt, da dage det er for hårdt at være social IRL.
Men så er der de andre gange. Hvor det er rarest ikke lige at være på, og der kommer 'bør' og 'skulle'. Men det skal vi begge holde op med!
Din profil er så skøn og jeg synes virkelig, at du kommer med nogle gode refleksioner.
Jeg vil gerne dele, alt jeg har af fif ❤️
nouw.com/kroniskefarver
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229