Jeg har fundet ud af, at min stresstærskel er langt mindre, end da jeg var rask. Underligt nok. For jeg laver jo langt mindre...
Forklaringen må være den: Jeg kan ikke holde til så meget. Jeg bliver simpelthen stresset, hvis mine dage byder på mere end én ting.
Den kommende uge er ret crazy. To ture til Aarhus Universitetshospital. En tur til egen læge. Blodprøver. Der kommer en mand og udfærdiger tilstandsrapport. Der kommer fotograf, som skal tage billeder af hytten. Og ugen slutter af med en tøse hygge.
Det første er noget, som skal klares. Det sidste er noget, jeg har lyst til.
Og jeg har lært, at jeg SKAL sætte tid af til ting, jeg kan lide at lave og se mennesker, som jeg kan lide at være sammen med. Det er dét, som gør min hverdag tålelig.
Men hold nu op, hvor bliver jeg stresset over ugen!
Det, som stresser mig er helt klart, at jeg ikke har haft 100% indflydelse på, hvornår tingene skal ske. Dermed bliver jeg revet ud af mine rammer.
Søvnen, middagslurene, hvilene
De passer ikke ind i det normale skema.
Forestil dig, at du har brug for at sove eller hvile efter, at du har været i gang i max tre timer (når jeg skriver 'igang' mener jeg: tjekke mail, drikke kaffe, gå med Chelsea, se tv, være i bad osv. I gang er selvfølgelig også at løbe, lave pilates, træne ryg og dropfod). Nogle dage kan jeg være "igang" i en halv time, andre dage en time og de gode dage i tre timer. Men jeg ved aldrig, hvor meget min krop kan. Det bedste (for kroppen) er, hvis jeg - to gange - i løbet af dagen, kan tage en lur på nogle timer. Hvis jeg VIRKELIG skal noget, kan jeg skubbe hvil og middagslure. Dette medfører dog, at jeg har "tømmermænd" nogle dage efter. Altså kalenderen skal være helt ryddet dagene efter, at jeg har opført mig "normal".
Når jeg har uger, som den jeg har i vente, bliver jeg stresset for hvornår skal jeg sove?.
Nu siger jeg ikke, at folk, der ikke er syge, ikke er stresset. Jeg véd godt, at mange danskere har en alt for tæt pakket hverdag. Jeg siger bare, at det kunne være rart. Virkelig rart! Hvis jeg kunne stå op og være igang hele dagen. Hvis jeg ikke skulle sørge for at sætte tid af til alle de hvil og midagslure. Ja, så ville jeg faktisk formå at kunne stå op, gå med Chelsea, få ejendomsmægler på besøg, tage på sygehuset i Aarhus, gå med Chelsea, lave aftensmad, se nyhederne (og faktisk huske, hvad de siger) og være mentalt til stede resten af aftenen.
