Hvorfor disse tårer?
Jeg tror, at det er det der sygdoms halløj, der (igen) spiller mig et puds. Jeg kan simpelthen ikke affinde mig med sydomslivet.Inden A. tog til grænsen, snakkede vi om fremtiden.I min fremtid vil jeg gerne have en karriere, men jeg vil også gerne have børn. I øjeblikket arbejder jeg 16 timer om ugen, og jeg er max presset. De ting som jeg bør gøre (lave varm aftensmad, vaske tøj, træne ryggen osv.) og de ting, som jeg gerne vil gøre (være social, bage boller, se TV avisen - og faktisk huske, hvad de siger osv.) er alle sammen ting, der er vanskeligt i min presset hverdag.Betyder det så, at jeg ikke skal have børn? Måske. Det gør så ondt at tænke på. Jeg ønsker mig så inderligt at få børn. Men jeg ønsker mig også en karriere. Ingen af tingene er mulige lige nu.Og lige nu synes jeg det er så pisse træls.Lige nu er der er tomt hulrum indeni. Lige nu græder jeg. Jeg mærker følelserne, og giver mig selv lov til det. Det er OKAY. Der er helt naturligt.Når jeg giver mig selv lov, er jeg hurtigere ovenpå igen. Det er den eneste måde, hvorpå jeg kan fjerne “klumpen” og tomrummet i maven.Bare rolig
Overordnet set har jeg det nemlig godt. Jeg er ikke deprimeret. Jeg har bare en off dag.Indlægget er ikke ment som et; hvor er det bare synd for mig. Indlægget er blevet skrevet, dels fordi jeg har behov for at skrive følelserne ned, og dels for at fortælle dem at jer, som lige nu går rundt med en spændt “klump” i maven:Og faktisk; det har allerede hjulpet!Lige nu sidder jeg faktisk og smiler over, at jeg har taget billeder af mig selv mens jeg tudede - tosset :)Lige nu er jeg mere lettet end før.Lige nu véd jeg, at jeg snart kan tænke som jeg plejer.Snart kan jeg igen tænke: Mit liv er og bliver godt. Får vi ikke børn, får vi i stedet alle mulige fantastiske muligheder for at rejse, dyrke vores karriere (eller A. får den mulighed. Her kan - og vil - jeg, stå ved hans side og heppe på ham).Jeg vil nemlig ikke være ked af ting, som jeg ikke kan gøre noget ved. Jeg vil få det bedste ud af mit liv. Det kan jeg KUN, hvis jeg børster skidtet af kroppen, kommer videre og lader vær med at hænge fast i bare det hele var anderledes.
