I sommers skrev jeg et indlæg omkring min trætte hverdag.
I går, i dag - og sikkert også i morgen - har jeg gået med følelsen af ikke at få udrette noget som helst. Mine dage flyver afsted, men ikke med noget bestemt. Når dagen er omme kan jeg ikke sige :<<jeg har brugt dagen på ...>>. Jeg kan sige: <<jeg har kigget lidt på, tænkt på og startet på...>>.
Jeg har så sindsyg mange idéer til projekter. Jeg længes efter at kunne fordybe mig i noget. Have et projekt og ikke kun flyvske idéer til projekter. Jeg længes... men kan ikke få tilfredsstillet min længsel.
Jeg ved godt, at jeg sover meget og generelt har dvaske dage. Selvom jeg véd dette, føler jeg alligevel, at jeg burde få mere ud af dagene. Derfor satte jeg mig ned og læste indlægget fra i sommers. Det hjalp at læse. Altså det hjalp ikke på min længsel efter at kunne fordybe mig i et projekt, men det hjalp på min forståelse for, hvorfor jeg ikke kan fordybe mig i noget. Jeg har jo ikke tid. Jeg har et fuldtidsarbejde. Dette fuldtidsarbejde går ud på at være syg og pleje min krop.
Jeg vil gere gen-dele indlægget fra i sommers. Dele til Jer, der har en træt pårørende. For hvordan føles kronisk træthed egentlig? Dele til Jer fellow trætte. Nogle gange er det nemlig rart at vide, at man altså ikke er træt alene. Dele til Jer, som er nysgerrig på, hvordan dagligdagen som træt er og dele til mig selv - fordi dét at genlæse gav mig forståelse for, hvorfor mine dage flyver afsted.
Det vigtige PS.: træt er IKKE at sammenligne med doven!
