Begyndelsen


Den 20. Februar 2019:

Aftenen står fjern i hukommelsen. Jeg var gennemsyret af træthed og boblerne gjorde mig ikke just mindre træt. Men jeg drak dem. For afgørelsen skulle jo fejres. Det gentog jeg for mig selv. Igen og igen.

- "Det er en god afgørelse"

Jeg gentog for at overbevise mig selv om, at det var godt. Alle fortalte mig jo, at en pension var det bedste. Så det måtte det vel være?...

Skal jeg være ærlig: jeg synes ikke, at der var meget at fejre. Faktisk var jeg ved at smuldre fra hinanden.

- "Du har fået en førtidspension"

Afgørelsen gjorde ondt. Fandens ondt. Jeg faldt ned i et hul.


I dag er det over 9 måneder siden.
Jeg er kommet op fra hullet .
Jeg rejste mig (med hjælp fra mine nærmeste).
Jeg kom videre.

Så meget videre, at jeg - til dagligt - ikke tænker over min nye "titel".

- 'førtidspensionist'

Det er jo bare et ord. Et ord med 17 bogstaver.

Et ord!
Et ord definerer ikke mig. Ligesom det ikke definere dig. Vi definerer os selv.
Og det kan jeg se idag.
Jeg kan se, at jeg er meget mere end "bare" pensionist.

Jeg er MIG.



I starten af 2019 sagde en fra rehabiliteringsteamet disse ord: "Du skal gøre noget godt for dig selv. Skab en god hverdag for dig. I skal sammen skabe en god hverdag for jer. Du skal sørge for at have et lykkeligt liv. Det er din opgave nu".
I dag skal jeg ikke længere overbevise mig selv om, at afgørelsen var rigtig. Idag mærker jeg, helt ægte, at den er rigtig.

Jeg lever ikke længere i 'ingenmandsland'.
Jeg har sluttet fred med min situation og skaber mig et godt liv - ud fra mine vilkår.

Hvad fremtiden bringer, ved jeg ikke. Jeg er blevet spurgt (af flere) om jeg vil holde foredrag, medvirke i en podcast, blevet opfordret til at skrive en bog. Det vil jeg gerne. Alt sammen. Men jeg arbejder ikke så hurtigt. Det er okay! Jeg har et helt liv til at skrive, holde foredrag og snakke i en mikrofon.

Jeg tager en dag ad gangen og så må jeg se, hvad livet bringer.

I dag ved jeg, at min personlige frihed ikke handler om, hvorvidt jeg kan arbejde 40 timer, eller ej. Det handler om at bestemme, hvad der skal foregå i mit liv. Handler om at bestemme over mine tanker og følelser. Og så ved jeg godt, at der indimellem dette ligger nogle nederlag. Situationer, hvor jeg faktisk ikke kan bestemme, hvad der foregår.

Men jeg er også en pragmatisk person. kan jeg gøre det her? Hvis jeg på forhånd ved, at svaret er 'nej'. Ja, så søger jeg i en anden retning. Jeg finder noget andet, som jeg kan få succes med. Verden er ikke sort/hvid og der er altid et eller andet, som vi kan få succes med.


I starten af 2019 skrev jeg et indlæg, som hedder 'Slutningen'.

Det her hedder 'STARTEN'. For pensionen er starten på et nyt kapitel. Et kapitel, hvor Anders og jeg igen kunne tage på eventyr



Et kapitel, som lige nu er fyldt med nybygger drømme.

En dør blev lukket, men jeg har åbnet en ny. Og inde bag den nye dør, er en masse spændende og livsbekræftende ting.



Følg mig også på

Bloglovin' - facebook - instagram

Du er velkommen til at kommentere og dele indlægget.

Vil du have mail om nye indlæg, kan du tilmelde dig i menuen til højre.

Synes godt om

Kommentarer

disa svensson
disa svensson,
God fortsättning <3<3<3
Årets fattigaste månad vill jag tipsa om några SPARTIPS:
Campadre:
https://campadre.se/tipsa/7817?utm_source=mgm&utm_medium=sharelink&utm_campaign=7817
Lyko:
https://referme.to/9vACAmo
Best secret:
https://www.bestsecret.se/r.htm?rc=K5UKQ33DLZE4S&c=se&utm_campaign=copylink_invitation&utm_medium=copylink&utm_source=invitation&utm_content=registration
Refunder
http://www.refunder.se/b/Spara50
eller
https://members.com/se/tipsa/m1401355?utm_source=mgm&utm_medium=sharelink&utm_campaign=m1401355
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229