Stress

Jeg har fundet ud af, at min stresstærskel er langt mindre, end da jeg var rask. Underligt nok. For jeg laver jo langt mindre...

Forklaringen må være den: Jeg kan ikke holde til så meget. Jeg bliver simpelthen stresset, hvis mine dage byder på mere end én ting.

Den kommende uge er ret crazy. To ture til Aarhus Universitetshospital. En tur til egen læge. Blodprøver. Der kommer en mand og udfærdiger tilstandsrapport. Der kommer fotograf, som skal tage billeder af hytten. Og ugen slutter af med en tøse hygge.

Det første er noget, som skal klares. Det sidste er noget, jeg har lyst til.

Og jeg har lært, at jeg SKAL sætte tid af til ting, jeg kan lide at lave og se mennesker, som jeg kan lide at være sammen med. Det er dét, som gør min hverdag tålelig.

Men hold nu op, hvor bliver jeg stresset over ugen!

Det, som stresser mig er helt klart, at jeg ikke har haft 100% indflydelse på, hvornår tingene skal ske. Dermed bliver jeg revet ud af mine rammer.

Søvnen, middagslurene, hvilene

De passer ikke ind i det normale skema.

Forestil dig, at du har brug for at sove eller hvile efter, at du har været i gang i max tre timer (når jeg skriver 'igang' mener jeg: tjekke mail, drikke kaffe, gå med Chelsea, se tv, være i bad osv. I gang er selvfølgelig også at løbe, lave pilates, træne ryg og dropfod). Nogle dage kan jeg være "igang" i en halv time, andre dage en time og de gode dage i tre timer. Men jeg ved aldrig, hvor meget min krop kan. Det bedste (for kroppen) er, hvis jeg - to gange - i løbet af dagen, kan tage en lur på nogle timer. Hvis jeg VIRKELIG skal noget, kan jeg skubbe hvil og middagslure. Dette medfører dog, at jeg har "tømmermænd" nogle dage efter. Altså kalenderen skal være helt ryddet dagene efter, at jeg har opført mig "normal".

Når jeg har uger, som den jeg har i vente, bliver jeg stresset for hvornår skal jeg sove?.

Nu siger jeg ikke, at folk, der ikke er syge, ikke er stresset. Jeg véd godt, at mange danskere har en alt for tæt pakket hverdag. Jeg siger bare, at det kunne være rart. Virkelig rart! Hvis jeg kunne stå op og være igang hele dagen. Hvis jeg ikke skulle sørge for at sætte tid af til alle de hvil og midagslure. Ja, så ville jeg faktisk formå at kunne stå op, gå med Chelsea, få ejendomsmægler på besøg, tage på sygehuset i Aarhus, gå med Chelsea, lave aftensmad, se nyhederne (og faktisk huske, hvad de siger) og være mentalt til stede resten af aftenen.



Okay! Når jeg læser ovenstående, synes jeg måske det lyder som en stor klagesang. Det er det ikke!

Det er bare virkelighenden. Den virkelighed jeg må tage stilling til. Vi må tage stilling til.

Det gør vi så.

Vi har sørget for sleepover til Chelsea. Hver aften sætter vi os og planlægger den næste dag. Hvordan gør vi det bedst muligt? Hvornår kan jeg sove? Hvad kan Anders gøre for at lette min hverdag uden, at hans bliver for presset?

Vi formår altid at få det til at gå op. Det kommer vi også til at gøre i den kommende uge!

Rigtig god søndag!


Tak fordi du læser med.

Få mail om nye indlæg ved at følge mig på: Bloglovin'

Jeg er også at finde på - facebook - instagram - Snapchat: soes_trier

Du er selvfølgelig velkommen til at kommentere og dele indlægget

Synes godt om

Kommentarer

Pia
,

Kære Søs. Jeg læser det ikke som en klagesang. MEN må også sige at jeg sgu syns klagesange er rimelige nogle gange. Så egentlig finder jeg det ikke nødvendigt at du, tit, siger det ikke er en klagesang. Altså du har fuldstændig ret i, at det nytter ikke man ødelægger sit liv ved at drukne i selvmedlidenhed i dagligdagen. Men det er der jo heller ikke tale om fordi man i ny og næ bare får NOK af ikke at være herre i egen krop, om jeg så må sige😉der er jo mange ting vi må finde os i at sklerodermien styrer, og det må man gerne, når det bliver for voldsomt, “pive” over, for det har man også brug for. Ligesom man så har brug for at komme op på hesten igen efter en sørgelig dag på sofaen, hvis du forstår! Held og lykke med alle dine gøremål, og ikke mindst god fornøjelse med tøserne🌹 jeg skal faktisk også til tøseaften fredag, og er allerede ved at gurgle hals og på anden måde gøre klar så man kan få et ord indført 😂

kroniskefarver
kroniskefarver,

Kære Pia. Ved du hvad; du har fuldstændig ret! Det er sgu helt okay at synes, at det her sygdoms liv er for meget til tider! Tak!. Haha fornuftigt at gøre stemmebåndet klar. Det kan jo være svært at få et ord indført 😉. God uge ❤️

nouw.com/kroniskefarver
Annette
,

Det som stresser mig mest ved at have mange aftaler og ikke vide hvornår jeg kan få lov til at tage en lur, er de dage hvor trætheden virkelig sparker fra sig. Der er sgu ikke meget sjov i at krybe samme på bagsædet, eller sidde på forsædet hvor folk tror man sidder død drukken og sover den ud. Og jeg kender alt for godt konsekvenserne af de lange dage, men jeg tager dem gerne når det er til "livskvalitets" kontoen. Men ingen sagde det skulle være let desværre 🙄Knus fra mig.

kroniskefarver
kroniskefarver,

Jeg kender alt for godt det med at holde ind, slukke motoren, løbe sædet tilbage og zzzz. Når man vågner, kigger man lige rundt inden man kører videre 🙈. Men ja, dage med livskvalitet er vigtige!. Knus ❤️

nouw.com/kroniskefarver