Så sker det endeligt!

Den 08-08-18 slog Danmark varmerekord. Eller det gjorde Danmark faktisk ikke. Men dagen inden mente nogle (læs: vejrudsigts gutterne) at varmerekorden kunne slåes. Selv samme dato (som i øvrigt er en let huskelig dato - og gad vide om d. 08-08-18 dermed er en bryllupsboom dato?). Nå men altså selv samme dato skulle jeg finde en påklædning, der var præsentabel. Hvilket ikke ligefrem er hverdag for mig, for nu har jeg i - jeg ved ikke hvor længe - gået rundt i casual hjemmetøj, eller halvnøgen eller i lårkorte kjoler/hotpants. Men på denne varmeste dag, som alligevel ikke blev den varmeste, men til gengæld en dag med en let huskelige dato, måtte jeg finde et lidt mere præsentabelt outfit, da jeg skulle starte i praktik (hurraråb).

Ja du læste rigtigt: jeg skulle starte i praktik. Hvilket er så tæt, som det overhovedet kan være, på at være et arbejde. Et vaskeægte arbejde. Wow manner! Altså faktisk skulle jeg “bare” til et kort møde med min kommende praktikplads. Og jeg skulle have en voksen (læs: en jobkonsulent) med til dette møde. MEN jeg vidste, at mødet vil munde ud i opstart af et afklaringsforløb.

Så jeg var spændt.

Jeg glædede mig.

Endelig.



Som jeg skrev i ‘Jeg skal starte på en arbejdsplads ’ var planen, at jeg allerede d. 16. juli skulle have mødtes med min kommende arbejdsgiver (okay jeg ved ikke om man ret beset kan kalde ham for MIN arbejdsgiver - nu hvor det er som led i et afklaringsforløb? Men det lyder bare så fedt at sige: ‘min arbejdsgiver’. Så det siger jeg). Og så skulle jeg starte på arbejdet (jeg får stadig en boblende fornemmelse - på den fede måde - i hele kroppen, når jeg hører ordet: 'arbejde’) i uge 32.

Men en indlæggelse kom i vejen. Og jeg ved godt, at en indlæggelse aldrig er godt timet. Men det her var da lige godt tovlig dårlig planlagt. Så mødet blev udskudt.

Den 07-08-18, mens jeg var i fuld sving med huslige gøremål og derfor ikke hørte telefonen, ringede jobkonsulenten. Okay jeg var faktisk ikke i fuld sving med huslige gøremål. Jeg havde lige sovet og dermed fået energi nok til at fjerne behåringen på mine ben og telefonen ringede selvfølgelig, da jeg var smurt godt og grundig ind i voks. Men det lyder bare bedre at sige det med de huslige gøremål. - Det er faktisk en fuldstændig ligegyldig sidehistorie. Så anyway! Jeg ringede tilbage. Fik fat i den voksne fra jobcenteret. Fik sagt, at jeg kunne starte når som helst. Heldigvis kunne det passe de andre “voksne” at ses dagen efter. Og dermed skete det, at jeg havde mit første møde med en kommende arbejdsgiver på en meget let huskelig dato.

Og hold nu op, hvor jeg glædede mig!

Jeg havde alt klart i hovedet: hvilket tøj jeg skulle have på og hvor lang tid før jeg skulle stå op (lang nok tid til at have tid til pauser men ikke så lang tid, at det krævede en lur inden mødet).

Jeg kan afsløre, at mødet gik skide godt og jeg skal starte - sådan rigtig starte (hurraråb) i næste uge. Og jeg glæder mig!


Den. 07-08-18, inden Anders drog på nattevagt, sagde han: <<god fornøjelse med dit første møde med din nye arbejdsplads>>.

I næste uge kan han kysse mig farvel og sige: <<god arbejdslyst skat.>>

Nøj hvor jeg glæder mig til de ord 'god arbejdslyst’. Det er ikke blevet sagt til mig siden starten af 2017. Jeg glæder mig til travlhed (så travlt der nu kan være med alle de skånehensyn). Glæder mig til at have kollegaer. Til snak i kaffestuen. Til fredagskage. Til at lære nyt. Til at blive udfordret. Til at være en del af noget. Have en funktion. En betydning.


Nå ja; jobbet er i en vinforretning. Og min primære funktion bliver at hænge ud på de sociale medier for forretningen. Lige noget for mig.

Planen er at starte med en times arbejde om ugen. De er allesammen så skide søde og forstående og har sagt, at det er okay, hvis jeg har dage, hvor jeg må tage før hjem. Ligesom møde-dagen kan justeres. Lad os sige, at jeg skal møde tirsdag, men ikke har det godt. Så er det fuldstændig okay at komme onsdag istedet. Ligesom det også er okay, hvis jeg bruger min time således: en halv time arbejde. En halv time frokost.

Ham som ejer forretningen virker som en person med socialt ansvar. Som forstående, med højt til loftet og med rammer, som kan tilpasses hver enkelt.

Hvor heldig er jeg lige.

Ha' en dejlig torsdag!

Følg mig også på

Bloglovin' - facebook - instagram - podcast

Du er velkommen til at kommentere og dele indlægget

Synes godt om

Kommentarer