Rejsedagbog #5: Wellington, Abel Tasman, Franz Josef- og Fox gletsjer

Vi har været i Wellington, Abel Tasman og ved Franz Josef- og Fox gletsjeren.

28/2, on the road

Jeg var stadig ret kvæstet efter gårsdagens vandretur (19,5 km bjergvandring). A havde det Okay, så vi besluttede at tage et godt træk nedad – A som chauffør. Vores næste mål var at nå Abel Tasman national park på den nordlige side af Sydøen. Vi ville ikke køre det i et stræk, så vi besluttede at tage nogle rolige dage med tid til overnatninger ved idylliske campsites (vi befandt os stadig på Nordøen).

I Lonely planet bogen anbefaler de et lille og roligt sted ved vandet – en times kørsel nord fra Wellington. Efter lidt tids søgen, fandt vi dette idylliske spot ved vandet (byen: Paraparaumu). Vi var nærmest for os selv, til at se solen gå både ned og op.

Når man finder sådan et sted, glemmer man hurtigt, at man Ikke har været i bad i nogle dage

 

Solnedgang fra første parket

01/03-17 Wellington, og landevejen

Stille og rolig – og i idyllisk omgivelser – drak vi vores morgenkaffe.

Smukkere udsigt kan man næppe finde

Herefter tog et smut til Wellington, new Zealands hovedstad.

Byen er lig med luksus frokost

Til trods for, at Wellington har en hyggelig havne front, blev vi hurtig by forskrækkede og søgte igen ud mod naturen.


Denne gang fandt vi endnu et idyllisk campsite ved vandet (By: Porirua, 30 min Nord for Wellington). Her var lidt flere campers, meeen vi kan nok heller ikke forvente at få NZ for os selv.

Tænk sig at få lov til at bo her

02/03-17, færge og Sydøen

Vi pakkede mini C, og herefter stod den på afslapning indtil færge afgangen kl 17.

Færgen


Hold dog kæft!!! Aldrig har jeg oplevet en så smuk færgeoverfart.


Jeg vil anbefale ALLE til at opleve NZ og sejle denne tur mellem Nord- og Sydøen.

Her ser man Wellington fra vandsiden

 

Et sted mellem nord og Sydøen

 

Endnu et sted mellem nord og Sydøen

I land

Kl. 20.30 lagde færgen til i Picton. Abel Tasman ligger ca 150 km nordvest herfra. Kl. 22 gad vide ikke køre mere og fandt en rasteplads. (I byen: Rai Valley).


Hurra for det frie liv i en campervan


03/03-17, nær Abel Tasman

Efter morgenkaffen kørte vi mod Abel Tasman national park. Vi trængte umådelig meget til et bad (efter 3 dage med etage vask), hvorfor vi fandt et lidt mere luksuriøst campsite i byen Motueka (20 min fra National Parken). Campsitet var ikke specielt idyllisk, men det havde bad, varm vand, toilet, køkken, pool og hoppepude.

Perfekt sted til afslapning!

04/03-17 Abel Tasman national park

Jeg har været på de græske øer, været i Argentina, Chile, Thailand, Sri Lanka, Zimbabwe, Sydafrika, Tunesien, USA og flere steder i Europa og aldrig har jeg oplevet en så storslået natur som her i new Zealand.


Jeg troede ikke, at naturen kunne fortsætte med at overraske – lige indtil, at vi ankom til Abel Tasman national park (ligger nordøst på Sydøen).


Abel Tasman ligger ved kysten og National parken kan prale af at være postkort idyllisk med frodige grønne bakker, kantet af sandvige, der blidt går over varme flak, inden de mødes af krystalklart hav. Her kan man gå – vel nok new Zealands smukkeste – Great walk på 51 km.

Denne lange tur orkede vi ikke. I stedet tog vi en dag med halv gåtur og halv havkajak. Og hold nu op, hvor var det flot!

Vi har gået i en smuk skov, badet i det klareste vand, sejlet forbi sæler og sejlet rundt – og ind i – marmor- og kalkstensgrotter. Intet mindre end perfekt

Vandtaxa sættes i vandet

 

Man får våde fødder, når man skal med vandtaxa

 

Vandretur I Abel Tasman

 

Vandretur I Abel Tasman (hængebro, hvor der må være max 5 ad gangen = god udfordring til min højdeskræk)

 

Vandretur I Abel Tasman

 

Vandet blev udforsket

 

Vandsiden blev udforsket

 

Vandsiden blev udforsket

05/03-17 Abel Tasman

Vi havde brug for noget rejse ro, hvorfor vi blev en dag mere på denne naturskønne plet. Dagen gik med afslapning ved stranden, i udendørs pool og i mini C med en flaske New Zealandsk rødvin.

Det er lige til at holde ud

06/03-17, på landevejen mod Westland Tai Poutini National park ( Franz Josef- og Fox gletsjer)

Vores næste store mål: Queenstown, der ligger i den sydlige del af Sydøen.

Kystvejen (STH6), som strækker sig fra nord til syd på Sydøen, skulle være helt speciel smuk (ligesom alt andet også synes at være her i NZ)


– og jeg har kun at sige “NZ hvordan kan du blive ved med at overraske!?”.


Bjerge, floder med kæmpe is klumper i, lange marker, kæmpe skove og jeg kunne blive ved.

Kystvejen (state highway 6)
I denne flod så vi kæmpe isklumper

 

Kystvejen (state highway 6)

 

Kystvejen (state highway 6)
Når bjerget smider med sten bliver der kø

 

Kystvejen (state highway 6)

 

Kystvejen (state highway 6)
Skyggerne skulle ligene et hjerte

07/03-17, Westland Tai Poutini National park ( Franz Josef- og Fox gletsjer)

Jeg vågner: “jeg tror, at jeg er blevet stukket på øjenlåget”

(Og jeg havde endda badet mig i myggespray)

A tænder lyset og begynder at skrald grine

Jøsses er det så slemt???

Det var det!

SMUK er jeg næppe om morgenen – myggestik hjælper næppe

Nok om myg og sandfluer….


Inden Queenstown (ca. 350-400 km syd) måtte vi se lidt nærmere på området, vi havde overnattet i.

Området hvor vi havde overnattet

Området er kendt for sine to gletsjere (Franz Josef og Fox).

Mens andre gletsjere rundt om i verden “trækker” sig tilbage i hastig fart, ligger disse to gletsjere stadig ret tæt på hav niveau, hvilket gør dem til nogle af de mest tilgængelige i verden.

Ikke fordi de ikke smelter – det gør de (desværre!!!).


Hver dag falder flere istapper på størrelse med campervans af gletsjerene.


Det er et sted, man skal have respekt for, og man skal adlyde hver en afskærmning. Mens vi har været i NZ, er en mand fundet død ved en af gletsjerene (og der er flere af disse tilfælde, hvor folk har måttet lade livet, fordi de liiiiige ville lidt tættere på gletsjerene).

Vi er heldigvis smartere, og stoppede de 450 m før Fox gletsjeren startede (som var det anbefalet denne dag). Desværre fik vi dermed kun bunden af denne enorme is”bunke” at se  – med det er okay, for det var stadig vildt imponerende!

At komme op og vandre PÅ gletsjerene koster mere end to offentlige ansatte har råd til. Men har man hele dagen, er man i god form og har pengene til det, er det muligt at trekke igennem is for at slutte trekkingturen af i bunden, hvor regnskoven starter. Det skulle eftersigende være en fantastisk tur med (surprise!) enorm kontrast.

Jeg synes dog, at vi fint fik set kontrasterne på vores korte tur. Vi kørte i regnskov og gik på det her golde landskab op til bunden af gletsjeren.

Fra bunden af Fox gletsjeren

 

Udsigten fra toppen af gletsjer-bunden

 

Her starter gletsjeren (billedet viser desværre ikke isen så godt)

Spejlsø

Området er også kendt for sin spejl sø, Lake Matheson. Inden vi satte mini C fri på landevejen, tog vi lige et smut rundt om denne lille hyggelige sø.

Et lille kig til søen

 

Siden indlægget blev skrevet har vi prøvet kræfter med paragliding.

Mere om det i næste indlæg

 

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier facebook instagram

2 Comments

  1. Kirsten Høst said:

    Wow. Fantastisk – kan godt forstå at I er begejstrede.

    marts 11, 2017
    Reply

Hvis du har en kommentar, er du velkommen til at skrive den her