Min bryllupstale til A

I dag er det 5 år siden, at jeg blev gift med min supermand. I dag kan i læse min bryllupstale til A. Den tale jeg holdte for 5 år siden. For selvom det er 5 år siden, ja så holder talen stadig i dag.

A + S

Talen

“Som mange af Jer sikkert ved, så er det videnskabeligt bevist, at menneskets hjerne starter med at fungere i dét øjeblik man bliver født. Jeg kan nu konkludere, at den holder op med at fungere, i dét øjeblik man rejser sig op for at holde en tale.

Men med hjælp fra vinen og papiret her, så går det nok…”

Kære svigerfamilie

(her var et afsnit til min svigerfamilie)

Kære A

“Mange ville nok, denne dag, vælge at snakke om kærligheden og historien om, hvordan de mødtes og om frieriet. Det er ikke det, jeg vil fokusere på. For vi er nemlig rigtig gode til at fortælle hinanden, at vi elsker hinanden og er glade for hinanden. Og altid med stor oprigtighed. Ja faktisk har vi jo lige – foran de folk vi holder af – bekræftet det en gang mere. Jeg har derfor valgt at tale om DIG, og hvorfor jeg elsker dig og er stolt af dig”

“Jer, som kender A, vil give mig ret i, at han er en mand med ambitioner. A! Du har vilje og gå-på-mod. Og når du har sat dig noget for, ja så sætter du alt ind for, at det skal lykkes. Ta’ en ting som politiet. Du bestemmer dig for at søge ind til politiet, herefter sælger du dig ud af dit tømmerfirma, sælger dit hus, flytter hjem i dine forældres kælder, stopper med at ryge, drikke – i hvert fald for en periode. Og så gik du ellers i træningslejr. Alt dette uden du vidste, om du overhovedet kom ind. Men som du selv siger; Du gør aldrig noget halvt – heldigvis for det! Og selvfølgelig om du ind! Jeg er stolt over at have en mand, der er viljestærk. Jeg elsker din stædighed. Hvilket også er grunden til, at vi står her i dag

“Jeg har altid vidst, at jeg en dag skulle giftes. Som lille gik mine spekulationer mest på, hvordan man finder sin prins på den hvide hest. Jeg var vel omkring 6 år, da jeg spurgte min mor, om man ikke bliver så frygtelig træt i benene, når man skal finde sin mand. Jeg forestillede mig, at man en dag ville vågne op og vide, at nu var tiden inde. Herefter gik man ud på en mile lang grusvej. Kvinderne i den ene side. Mændene i den anden. Her gik og gik man indtil den rigtige dukkede op. Derfor – logisk nok – fik man trætte ben. Jeg kan afsløre, at det ikke foregår sådan i virkeligheden. Faktisk ledte jeg slet ikke efter en mand, og ømme fødder fik jeg heller ikke – men derimod ømme muskler. Jeg gik nemlig så langt som ned til bokseklubben. Den bedste gåtur jeg nogensinde har gået, for dernede var du. Og selvom jeg dengang var fast besluttet på, at single var livet, og jeg bestemt ikke skulle have en kæreste  – og da slet ikke én, som muligvis snart ville flytte til KBH. Ja så står vi her i dag, og det kan jeg takke din stædighed og ihærdighed for. For filan, hvor er jeg beæret over, at du kæmpede for mig

“A! Du gør indtryk på mig hver dag. Du er hjertevarm og jeg føler altid en oprigtig tilstedeværelse i dit selskab (med mindre der er fodbold i tv’et eller hvis du er i gang med at læse sportsnyheder på teksttv). Du er den du er, og jeg er aldrig i tvivl om, hvor jeg har dig. Du er betænksom, kærlig og sjov – du er min 3 i éner (intern joke) 

“Jeg er stolt over at have en mand, der er så stor, at han kan rumme andre. Du er ikke bange for at give, uden at få igen. Jeg er stolt af at have en mand, der har en stor viden om mange ting, og som er evigt engageret i alt, hvad han laver, og hvis engagement lyser ud af ham. Jeg er stolt over, at netop dén mand, har valgt mig

“Du tilsidesætter altid dine egne behov for mine. Når jeg ikke kan sove, står du op om natten, fordi du ikke synes, jeg skal sidde alene. Du gør alt for at gøre mig glad og se mig smile. Du hader, når jeg er ked af det. Sandheden er, at jeg glad når vi er sammen. Jeg smiler, når jeg tænker på dig. Jeg har aldrig haft det bedre end nu. Og det er pga. dig. TAK

“Man hører ofte folk sige: Bare vent til hverdagen starter. Det kan jeg slet ikke nikke genkendende til. For det er netop hverdagen med dig, der gør mig lykkelig. Det er alle de ting vi laver sammen, der gør, at jeg gang på gang glæder mig til at vågne op ved din side

“Vores hverdag er præget af, at vi fjoller og er pjattede. Vi laver skøre ting, som ofte resultere i et grineflip. Jeg elsker dit selskab. Uanset om det er når vi bruger en hel aften på sofaen med en liter is og to skeer, når vi øver os i selvforsvar på køkkengulvet, når vi er ude og opleve verden sammen eller når vi prøver kræfter med yoga – eller rettere POWER yoga (igen internt)”

“Jeg ved godt, at jeg ikke altid er den nemmeste kæreste at bo sammen med. Jeg er ikke den store husmor. Jeg smider mit tøj på gulvet, hader at lægge vasketøj sammen og vrangen vender altid ud på mit vasketøj. Jeg fisker efter chokoladen i müslien, jeg elsker at få massage,  jeg snakker meget, jeg er en dårlig taber og jeg gør ALT for at vinde diskussioner. Jeg ved ikke om dette vil ændre sig efter i dag, men jeg lover dig, at jeg vil bestræbe mig på at blive en god kone og kunne give dig noget igen af alt det du – hver dag – giver mig

“Jeg har engang hørt, at det er umuligt at være forelsket i mere end 1 år. Jeg tror, at den påstand kommer fra en, som endnu ikke har fundet den rette. Når jeg tænker på dig, kommer der et smil frem på mine læber og jeg får de velkendte “sommerfugle” i maven. Sandheden er, at vi nok bliver ved med at opføre os som nyforelsket kærester – selvom vi nu er mand og kone

A Jeg elsker dig!

Jeg elsker den passion du har for livet, for dit arbejde, for din familie, for musikken og for mig.

Jeg elsker de små ting du gør for mig i hverdagen.

Jeg elsker det blik du har i øjnene, når du kigger på mig.

Jeg elsker det lille ar, du har på læben, og som kommer fem når du smiler.

Jeg elsker, at du står op kl. 5 om morgenen for at ringe og vække mig (når jeg sover på arbejdet). Og når jeg får dårlig samvittighed over det, siger du, at det ikke er en stor ting – for du skal jo alligevel op og morgen tisse.

Jeg elsker, at du kan li” mig, lige præcis som jeg er.

Jeg elsker, at du altid er der og passer på mig. Også når jeg ikke selv er opmærksom på, at det hele går lidt for stærkt.

Jeg elsker, når du står nøgen foran spejlet og barber dig.

A! Jeg elsker dig for den du er. Dit store hjerte og din lyst til at gøre alt, for at jeg er lykkelig. Sandheden er, at jeg er lykkelig, når jeg er sammen med dig. Jeg elsker, at vi skal være sammen resten af livet. Der er så mange ting, jeg glæder mig til at opleve med dig. Jeg kan slet ikke vente til alle de fantastiske ting og oplevelser, som venter på os derude”

“Lisa Nillson har skrevet en sang om kærlighed og om at elske et andet menneske. Alle, som har hørt mig synge, vil give mig ret i, at det er noget, der kun hører sig mine brusebade til – og kun når jeg er alene hjemme. Jeg har derfor allieret mig med Camilla og Marcus (musikerne under middagen). Så denne sang er til dig skat”

Slut

Okay når jeg ser det på skrift, virker det som en laaaang tale. Men så lang tid talte jeg altså ikke.

 

Tak fordi du læser med!

Du er velkommen til at kommentere, like og dele

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier facebook instagram

Og så blev der sagt “JA”

 

Nu som Hr. og Fru.

 

photoshoot fra stedet, hvor A friede

 

At vise sine strømpebånd hører sig bryllupper til

 

 

Der bliver spillet luftguitar

 

Og selvfølgelig en armstrækker konkurrence. Som JEG vandt! Og de blev IKKE taget på knæ 🙂

 

Be First to Comment

Hvis du har en kommentar, er du velkommen til at skrive den her