midlertidig får en ende

Når man accepterer bliver det virkeligt. Nogle gange gør virkeligheden ondt. Det gjorde den på mig og jeg fik lyst til at flygte.

Da vi satte vores hus til salg, stod vi lidt i en 'hvad skal vi nu' krise. Der var så mange ubekendte faktorer, at vi ikke anede, hvilken retning vores liv var ved at tage. Det eneste vi vidste var, at vi ville skabe et godt liv nu, og ikke vente på 'når det sker, så bliver det godt'.

Så vi besluttede os for at flytte til Spanien. Ikke for altid, men for en periode.

Vi begyndte at lærer spansk. Blev medlem af Facebook grupper for danskere i Spanien. Så på lejligheder. Vi satte os ind i sundhedsvæsenet i Spanien og aftalte med nogle venner, at de skulle komme ned med Chelsea - så hun ikke skulle på en flyvetur.

Alt virkede som en god ide. Vi manglede bare, at jeg blev afklaret således, at vi kendte vores økonomi.

Jeg ved ikke hvornår, men undervejs i processen begyndte vi at sadle om. Vi mærkede vel begge en længsel efter en fast base. I alt for lang tid havde vores boligsituation været midlertidig og vi havde brug for ro på det område.

Måske Spanien var mere en flugt end en reel drøm? Sygdom vil jo tage med, hvor end jeg tager hen. At bo i Spanien ville ikke gøre hverdagen nemmere, eller udmattelsen mindre. Det ville blot forlænge det midlertidige…

Så vi begyndte at kigge på bolig her, hvor vi ved, vi gerne vil bo. Vi vidste, at vi ville have noget uden for meget vedligeholdelse. Så enten leje, noget nyt eje eller selvbyg.

Helt tilfældigt kørte vi forbi byggegrunden, vi idag bygger på. Vi holdt ind. Ringede til nummeret på 'til salg' skiltet. Få dage efter var grunden vores.

Vi anede ikke, hvornår vi skulle bygge. Kun lidt om, hvordan vi gerne ville have det. Men vi kunne begge mærke, at dèn grund kunne give os en god base.

Nu, et års tid efter vi købte grunden, er vi gået i gang med at bygge.

Det er slet ikke til at fatte, at vi er ved at skabe os et hjem - endda ligesom vi gerne vil have det. Det føles som at være med i en spændende eventyr. Den slags eventyr, hvor prinsen, prinsessen og dalmatineren lever lykkeligt til deres dages ende i et fint træhus.

Udover, at huset skal males (hvilket vi kan få nogle til). Ja, så bliver det i vedligeholdelses-fri materialer.

Og der betyder meget. For derved skal jeg ikke gå rundt med følelsen af dårlig samvittighed, når der skal makkes på huset og jeg ikke kan hjælpe.

Vi har tænkt ind, at vi skal kunne blive gamle i huset. Så vi integrerer hjælpemidler som en del af huset. B.la gulv i blødt materiale, så vi kan stå længe i køkkenet. Stort køkken alrum med plads til en daybed. En stor bruser, hvor der kan være en fin træ bænk. Spots med lysdæmper, så har en af os hovedpine (eller tømmermænd efter en aften i vildmarksbad, med for meget rosèvin). Ja, så slipper vi for spotlight lige i øjnene osv.

Anders har flere 100 afspadserings timer (han har haft en del overarbejde). Dem bruger han på at lave alt det indvendige, samt terrasse og lidt diverse. Dermed får vi et fint råderum, og der bliver stadigvæk plads til oplevelser.

Hvornår vi flytter ind? Nok om et år. Men vi har lovet hinanden, at vi (nok mest Anders) ikke skal presse sig selv for hårdt - for processen skal være god og spændende.

Og hvordan bygger man nyt, når man er indehaver af en træt krop? Man har en Anders. Den mand er virkelig en vaskeægte supermand. Han har styr på det hele. Vitterlig det hele. Og jeg stoler på, at han træffer gode beslutninger. Jeg siger blot "det vil jeg gerne have, det kunne være fedt, kan... lade sig gøre?". Sender ham et luft kys og han gør drømme til virkelighed.


Og hvis du skal bygge, så et lille fif jeg fik af Lonnie: når der nu ikke er råd til alle ønskerne, så sats på de varige. F.eks god isolering, terrasse træet osv. Ting som amateur, elementer… Det kan skiftes på sigt (det var først senere jeg fandt ud af det, så jeg har faktisk prioriteret dyre vandhaner og bruser i messing).

Jeg glæder mig at se huset færdigt. Glæder mig til at vise billeder af det.


Følg mig også på

Bloglovin' - facebook - instagram

Du er velkommen til at kommentere og dele indlægget.

Vil du have mail om nye indlæg, kan du tilmelde dig i menuen til højre.

Synes godt om

Kommentarer

Henriette
,
Spanien lyder eksotisk - nuvel, de har også et godt sundhedsvæsen og i vil sikkert også kunne finde ro og en tryg base der.
Men hold op hvor er det spændende det i bygger på nu.
Og endnu mere spændende at "midlertidig" får en ende.
Jeg vil tage Lonnies tip med videre i vores proces.
#lavengoddag