Månedens smil - september

Where focus goes energy flows

Og nu er det blevet tid til at fyre noget energi i den positive retning.

...

Traditionens tro starter jeg med et nyheds overblik. Derefter smilene - 1 smil fra hver uge 😊. .

September var måneden, hvor Danmark stillede med et vikar landshold i en fodboldkamp mod Slovakiet. Få dage efter vandt det rigtige landshold 2-0 over Wales. Nu vi er ved landsholdet: Ja, så blev hr. Bendtner også sigtet for vold. September var også måneden, hvor Inger Støjberg kom med et... Tja... Inger Støjberg forslag om, at indvandrere - for at blive danske statsborgere - skal give hånd til borgmesteren ved en særmoni om statsborgerskab. Måneden hvor der var valg i Sverige. Hvor er jordskælv ramte lidt uden for Holstebro. Hvor... Ja, jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre det kort? Så jeg siger bare: hvor Danske Bank prydede forsiderne med deres hvidvask. Hvor den første frost faldt og hvor en stor politi auktion stoppede al trafik i store dele af Danmark.

__________

Årsag til jordskælvet er fundet ⤵️ (undskyld min dårlige humor)


Nu til smilene.

__________

1. SMIL


Disede morgener formiddage.

Det er jo simpelthen nydnings at gå tur mens solen er ved at brænde tågen væk over engen.

__________

2. SMIL


At jeg tør være sårbar.

Det er ikke sådan et 'ha ha' smil. Mere et, hvor er jeg taknemmelig og hvor er det befriende, smil.

Jeg har altid været meget privat. Faktisk har flere ment, jeg var snoppet eller reserveret - men jeg har bare altid haft svært ved at vise, hvem JEG er. Jeg lukkede ikke sådan lige folk ind.

Indtil jeg fik mit kroniskefarver univers.

Nu smider jeg masken. Jeg blogger om følelser. På Instagram lægger jeg nu-tager-jeg-på-arbejde power billeder op. Efter kort tid kommer et billede, hvor man ser mig meget lidt power agtig. Engang ville jeg kun have lagt det første billede op. Jeg ville aldrig have vist, at jeg - efter kort tid - er jeg fuldstændig færdig.

Men jeg har mærket, hvor meget godt jeg får ud af at smide masken, være ærlig og vise hvem JEG er. I tager godt i mod MIG.

Jeg er simpelthen så glad for, at jeg tør være ærlig og sårbar.

__________

3. SMIL


Café hygge og biograf tur med to rigtig gode veninder.

Jeg er desværre for god til at sige, at jeg ikke har tid (selvom kalenderen er tom). Ofte er det sofaen, som vinder. MEN så skete det, at jeg sagde 'JA' og det var simpelthen drøn hyggeligt!.

PS. Ditte og Louise kan godt anbefales. Jeg var flad af grin flere gange.

PPS. Jeg har selvfølgelig fået en masse bland selv slik i denne måned. Så bare rolig; jeg er ikke blevet syg. Jeg formåede bare (guderne må vide hvorfor) at begrænse mig.

__________

4. SMIL


Kroniker fest!

Den her fest havde jeg set frem til virkelig længe. Jeg lå stort set på sofaen hele ugen op til. Jeg ville gøre alt for at kroppen kunne finde energi til festen.

Jeg skulle køre med nogle andre til festen. På vej til opsamlings stedet begyndte sommerfuglene at flyve rundt i hele kroppen. Jeg kiggede på Anders: "tror det føles på samme måde som en første date". De fleste har jeg jo skrevet med på de sociale medier. De kender mig rigtig godt - faktisk bedre end nogle af dem jeg omgås med herhjemme. På de sociale medier snakker vi om personlige og private ting. Hvor er det vildt, at jeg nu skal mødes med en flok kvinder, som jeg føler, at jeg kender rigtig godt, men aldrig har set. Det var en vildt underlig følelse. Og nervøsiteten kom frem. ​Hvad nu, hvis vi kun er gode samme online?

Men for hulan da, hvor var det en helt igennem fantastisk aften! Og vi har heldigvis aftalt, at vi skal gentage succesen.

Hvad har fået dig til at smile i september?


Genialitet og kreativitet. En del af min danske kulturarv. Han har rørt mange med sine tekster og musik. En legende er ikke blandt os længere, men hans musik vil leve videre.


Følg mig også på

Bloglovin' - facebook - instagram - podcast

Du er velkommen til at kommentere og dele indlægget

Synes godt om

Kommentarer

Henriette,
Tak for dine smil.
Alle dem der deltog i kronikerfesten fik også mig til at smile både på selve dagen, af de festlige billeder, dagene derpå med tømmermænd og updates.
Så tak til alle deltagerne.
Mine smil:
Min datters nedtælling til hendes fødselsdag.
Min søns kærlighed til håndbold, jorden og Lego
Når jeg vækker
kronisketanker.wordpress.com
kroniskefarver
kroniskefarver,
Du skal så meget med næste gang 💃
nouw.com/kroniskefarver