Kroppens finurligheder opdager alle. Gør de ik’?

Kender I det med, at man kan gå i panik over sin krops finurligheder? Jeg har gjort det flere gange. Så sent som til aften gik jeg i panik.

Panikken handler om mine fingre, som er alt andet en feminine. Takket være raynauds/Sklerodermi, kan mine hænder ligne nogle som jeg har lånt fra en ven i kapellet. De er hævet og som regel er de enten blå, hvide eller røde.

For en del måneder siden…

Jeg sidder til møde på arbejdet. Det er egentlig et meget spændende møde og med nogle gode oplæg.

Det er et tværfagligt møde. Derfor er der en del mennesker, jeg ikke kender.

Midt i et oplæg fra PET kigger jeg ned på mine hænder. SHIT de er hævet og mega røde og ikke særlig pæne. Jeg glemmer alt om at lytte efter, i stedet er jeg gået i panik. Hvordan finder jeg en løsning, så de andre ikke opdager mine fingre (de er ikke særlig appetitvækkende). Først kigger jeg på den ene sidemand. Okay han er optaget at oplægsholderen. Jeg kigger på den anden sidemand. Han er lige så optaget af oplægget – godt oplægsholderen er en kvindelig lækkerbisken. Hun tager nemlig al opmærksomhed.

Jeg kigger på min taske. Dernede ligger et par varme luffer. Der ligger også et par elektroniske varme handsker. Dem kan jeg tage på. Det virker bare underligt at iføre sig et par handsker, som ligner noget fra “tilbage til fremtiden” filmen. Ligeså underligt virker det at tage luffer på – hvert fald i dag, hvor solen varmer ind ad vinduerne. Lorte raynauds fingre. At de gør ondt kan jeg vænne mig til, men at de bliver så grimme, det er bare træls.

Så kom kagen

Jeg dropper vanterne. Det vil simpelthen medføre en stormflod af spørgsmål. Og lige nu magter jeg ikke. Lige nu vil jeg hellere debattere noget spændende arbejdsrelateret, end jeg vil holde enetale om min sygdom.

Så jeg sætter mig på hænderne. Under ballerne har de det nemlig dejligt varmt, og de er ude af syne


bare rolig, jeg stikker ikke hænderne ind i bukserne. De forbliver skam på den udvendige side af cowboybukserne. Det andet vil – lige meget, hvor lækker oplægsholderen end er – i den grad skabe opmærksomhed


De andre begynder at klappe. Er hun allerede færdig? Jeg har slet ikke hørt efter. Jeg vælger at lade hænderne blive under ballerne. Begge mine sidemænd er alligevel så optaget af frk. pæne-kvinde-som-tager-al-opmærksom-og-tak-for-det, at de ikke opdager min manglende klapsalver.

Og så kommer vi til kagen.

Den bliver sendt hen mod min retning.

Åhh kage!

Min sidemand rækker fadet over mod mig.

“Nej tak. Jeg springer kagen over”

Jeg sidder stadig på mine hænder.

Sidemanden er ved at tabe kagefadet

“En offentlig ansat, der ikke spiser kage. Du drikker forhåbentlig kaffe!?”

Jeg nikker.

Alle guffer kage i sig. Nøj, hvor ser den altså god ud!

Min venstre sidemand har nærmest slugt sin kage i én mundfuld. Han tager fadet og snupper endnu et stykke.

“Hva’ så unge dame, er du sikker på, du ikke vil have et stykke. Den er ret go’!?.”

“Jo så stik mig fadet. “

Jeg fjerner hænderne fra ballerne. Jeg har nemlig lyst til kage,og pyt så med hvordan mine hænder ser ud.

Det er jo sådan jeg ser ud. Jeg kan lige så godt lære at leve med det.

Jeg guffer kagen i mig

Nøj den er god!

Jeg glemmer alt om fingrene, og tydeligvis bemærker ingen dem. Jeg bliver i hvert fald ikke spurgt indtil de blå/røde fingre

I dag

gik jeg i panik over mine hænder. Men så kom jeg i tanke om dengang, hvor de var helt blå og ingen bemærkede det. Tingene er sjældent så slemme, som vi selv gør dem til. Det skal man lige huske at minde sig selv om.


Fremadrettet vil jeg bruge krudtet på at udse mig det bedste stykke kage, fremfor at bruge krudt på mine kropslige finurligheder.


For ærligt: Jeg tænker nok mere over det end andre gør.

Og du kender det garanteret selv? Du har sikkert også nogle kropslige issues, som du er bomsikker på, at andre lægger lige så meget mærke til, som du selv gør. Men bare roligt; andre tænker slet ikke over det i samme grad som du gør.

Advarsel:

Nederst kan du se billeder af mine hænder. Det er ikke kønt. Så scroll ikke længere ned, hvis du ikke vil se dem.

Tak fordi du læser med!

Du er velkommen til at kommentere, like og dele

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier facebook instagram

Her kommer lidt billeder af raynauds hænder:

Først bliver de helt hvide

 

Derefter bliver de helt røde

 

Og når de bliver røde, brænder det i dem

 

Og sår kan nemt opstå. Så det hele handler om varmt tøj og handsker. Også om sommeren

 

6 Comments

  1. Henriette said:

    Nej fingrene er godtnok ikke kønne. Men som du fandt ud af, så bemærker folk det sjældent når vi har issues med kroppen. Det er en god erfaring og vi har godt af at blive mindet om at andre ikke bemærker det

    maj 28, 2017
    Reply
    • Søs Trier said:

      Det har vi nemlig. Tror ikke jeg kender én som er tilfreds med alt ved sig selv “alle ser mine flyveøre”, “alle lægger mærke til min appelsinhud”, “alle ser bulen på maven” og sådan lyder det altid fra veninder/venner. Folk (inkl jeg selv) skulle tage at gokke sig selv i nødden og huske, at alle ikke lægger mærke til de ting

      maj 28, 2017
      Reply
      • Henriette said:

        Min veninde fik lavet hendes “flyveører” da hun var barn. Som voksen har hun fået lavet en mavereduktion og bryster. Men stadig er hun slet ikke tilfreds. Hvilket jeg slet ikke forstår. Det jeg forstår er at det er inde i hendes hoved. Men hendes issues kan laves. Det kan vores ikke bare.

        maj 28, 2017
        Reply
        • Søs Trier said:

          Tror du har helt ret. Det er i hovedet på hende. Jeg har altid tænkt, at begynder man på den ene plastik operation, ja så kommer der hurtigt noget nyt, som skal laves og til sidst ligner man linse Kessler – men det er også charmerende i nogens øjne. Og det er fuldstændig Okay. Jeg er bare ærlig over, at nogle mennesker kan gå rundt med så stort had til deres egen krop. Når de om 20 år ser tilbage på billeder af dem selv, vil de sige “hvorfor i alverden var jeg ikke tilfreds dengang”

          maj 28, 2017
          Reply
          • Henriette said:

            Sådan har jeg det da med mig selv. Jeg var da egentlig ret sød både som ung pige og i starten af tyverne… Men håret og tøjet

            maj 28, 2017
          • Søs Trier said:

            Det synes jeg også, at jeg var. Men som teenager, nøj hvor var jeg træt af nogle ting ved mig selv. Og når jeg nu ser billederne, kan jeg virkelig ikke se, hvorfor jeg brugte så meget energi på at være sur over min krop. Jeg så jo brand godt ud – hvis man lige ser bort fra de falske buffalo støvler (fordi jeg ikke havde råd til de ægte, blev de malet med slettelak for at lige de rigtige )

            maj 28, 2017

Hvis du har en kommentar, er du velkommen til at skrive den her