Smil

Ugens smil har ramt bloggen. Jeg synes selv, det er lidt hyggeligt at se tilbage på smilene. Og jeg synes i særdeleshed, at det er dejligt, når I deler Jeres smil med mig.


Ugens smil


1. Smil

Da jeg fik at vide, at Wegeners Granulomatose IKKE har sat sig på mine lunger. Jeg har ingen lungegener, så jeg troede også på, at alt så godt ud - alligevel er det rart at få det bekræftet. Så det må siges at være ugens bedste smil!


2. Smil

Da jeg var på Reumatologisk for at få lavet en speciallægeerklæring. Lægen (lad os kalde ham "Preben") var sådan en læge, du drømmer om at få. Ikke pga. udseendet. Jovist alderen taget i betragtning, er han vel meget pæn, men det er ikke derfor han er drømmelægen. "Preben" er drømmelægen, fordi han var så skide (jeg må godt bande på min egen blog) entusiastisk, positiv og grinene - men på den seriøse måde. Og så tror jeg, han var grundig. Hans humør smittede, og som bonus: så talte han Vestjydsk.

For ikke at trække det hele i langdrag, får du lige et lille udsnit fra konsultationen:

"Preben": "hvornår startede du op på arbejdet igen?"

Jeg: "i januar 2016"

"Preben": "hvor mange timer?"

Jeg: "ikke så mange. To timer om ugen måske. De havde nemlig ikke noget arbejde til mig"

"Preben": "Havde de ikke noget arbejde?"

Jeg: "Nope. Da min fod for første gang kunne køre bil igen, kørte jeg ud på arbejdet og sagde "så er jeg klar til at starte op", men arbejdspladsen var slet ikke klar. De er åbenbart ikke vandt til, at folk bare møder op og siger "her har I mig tilbage". Der skal laves planer og alt muligt kedeligt, inden man kan starte. Så jeg var bare derude. Drak kaffe. Snakkede. Lavede lidt småting og efter en rum tid, havde de papirerne færdige , og jeg kunne starte rigtigt op igen"

"Preben" fandt det morsomt, at jeg bare sådan uden tilladelse forsøgte at omgås det obligatoriske bureaukrati. Han grinede og gjorde - på en morsom måde - opmærksom på, at sådan handlinger ikke bare kunne finde sted.- hvilket fik både Anders og jeg til at grine.

3. Smil

Da jeg så, hvor glad Anders blev, da jeg stod op, før fanden fik sko på for at sige "til'løk med fødselsdagen" og sende ham på job.

Klar til fødselsdagsmiddag (SUSHI)

Hvornår står fanden egentlig op og tager sko på? Jeg går ud fra, at der er efter 05:45. Det var hvert fald der, at jeg stod op, og det var MEGET tidligt.

4. Smil

Da en aftale om at mødes med andre "stive" blev arrangeret.Den 28/8 skal jeg mødes med andre unge kvinder i Silkeborg. Vi har alle det til fælles: vi har en kronisk sygdom - og en stiv krop. Det kan godt være, at sygdommen har bragt en masse crap med sig, men den har også åbnet op for nye muligheder. Nye bekendtskaber og måske endda nye venskaber.Ps. er du en ung mand/kvinde med gigt, kan du se opslaget om at mødes på en cafe i Silkeborg på FNUG's facebook side.#kundetgodehumørsmitter #sammenervistive

5. Smil

De flotte vejkants blomster. Det kan godt være, at det lyder gammelkone agtigt. Men nøj, hvor bliver jeg bare glad, når der titter vejkantsblomster frem på mine gåture.

Og så er solsikken endda min yndlingsblomst

6. Smil

Da jeg var til Regatta med en af Anders' kollegaer og hans skønne kvinde.I øjeblikket har jeg jo ikke selv kollegaer, og så er det altså bare drøn dejligt, at Anders har nogle herlige kollegaer, der har nogle ligeså herlige kærester.

Fyrværkerishowet i Silkeborg var imponerede

I øvrigt: Jeg mødte nogle af mine "gamle" kollegaer til regatta - nøj hvor var det skønt at se dem igen!

7. Smil

Da Anders vendte mig på hovedet.Det kræver nok en uddybning:Vækkeuret ringede. Anders skubbede til mig.Jeg: "jeg er slet ikke klar til at vågne. Mine øjne kan slet åbne sig. Skal vi ikke sove lidt længere?"Anders: "hvis jeg nu vender dig på hovedet, kan dine øjenlåg ikke lukke sig i - og så er de jo ret beset åbne"Jeg: "det kan jeg slet ikke overskue"Herefter går Anders over til mig. Tager fat i mine ben. Løfter mig op og ud af sengen. Der hænger jeg. Dinglende. Med hovedet nederest. Ret svært at sove videre sådan. Så det virkede. Jeg stod op.

Hvad har fået dig til at smile i ugens løb?

Et smil fra mig til Jer

Tak fordi du læser med!

Du er velkommen til at kommentere, like og dele

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier - facebook - instagram

Follow my blog with Bloglovin

 

Likes

Comments

TAK fordi du læser med

(C) COPYRIGHT 2017 - Søs Trier