Smil
Jeg har besluttet, at jeg vil holde en pause med ugens smil.

Hvorfor?
Første gang jeg overvejede at stoppe med traditionen, var da jeg troede, at mine smil ikke interesserede Jer. Men jeg lærte hurtigt, at i er glade for dem. Jeg har fået beskeder, hvor der står, at det også får Jer til at tænke over JERES smil i ugens løb (hvilket var meningen med indlæggene). Nogle deler også deres egne smil (både i kommentarfeltet og i private beskeder) - det er så fedt og TAK for det!

Men hvorfor holder jeg så pause med traditionen?
Fordi det er en tidsrøver. Ikke ment, at jeg vil stoppe med at tænke over mine smil - bestemt ikke. Jeg stopper aldrig med, at lægge mærke til hverdagen glæder! Men jeg bruger lang tid på mine blogindlæg. De bliver altid skrevet i etaper (noget med, at jeg ikke er vanvittig frisk i lang tid ad gangen). Blogging er jo min "psykolog" , og den tid jeg bruger på at skrive 'Ugens smil', vil jeg egentlig hellere bruge på, at skrive alle de tanker, som mit hoved er fyldt med, ned - eller bruge tiden på at slippe computeren/telefonen, gå ud i verden og jagte flere smil.

jeg har ikke slettet kategorien

Jeg tror ikke, jeg kan undvære disse smil som blogindlæg. Derfor vil der med garanti komme nogle flere "ugens smil" indlæg. Men de vil ikke komme fast hver mandag. De vil dukke op i ny og næ.I skal selvfølgelig ikke snydes for smilene i uge 36.


Ugens smil

1. Smil

Da jeg læste Henriettes kommentar til 'Ugens smil #9' . Især "jeg valgte at tage mandens bil til lægevagten og ikke min, da den yngste så ville brække sig i hans bil i stedet for mig" fik mig til at skraldgrine. Godt bilvalg Henriette


2. Smil

Da jeg drak kaffe med en barndomsveninde.I folkeskolen havde jeg en bedste veninde. Vi var sikre på, at vi ville være hjerteveninder for altid. Vi tog sammen på efterskole i 8. klasse. På efterskolen boede vi selvfølgelig på samme værelse. Efter efterskolen gled kontakten ud.For noget tid siden tikkede der pludselig en besked ind på min telefon "hej Søsser! Jeg ved ikke om det her stadig er dit nummer. Jeg kom til at tænke på dig for nyligt. Har du det godt? Og har du lyst til en kop kaffe en dag? Hilsen K"Inden vi sås til en kop kaffe, var jeg nervøs, (det skal lige siges, at hun ikke er på Facebook. Så jeg havde ingen anelse om, hvorhenne i livet hun er nu). Det føltes vel lidt ala en første date hvordan kommer det til at gå? Kan vi finde nok at snakke om? Hvad nu, hvis vi er vildt forskellige?Det gik bare rigtig godt. Snakken gik derud af , og vi har haft regelmæssig kontakt siden. I tirsdags havde vi endnu en kaffe date. Og den var lige så hyggelig som de forrige.

3. Smil

Da jeg var i FAKTA og overhørte en samtale mellem to teenage piger (Jeg kalder dem 'A' og 'B' for at gøre det lettere at læse)'A' tager en marsbar fremHun når kun lige at gribe fat i den før 'B' udbryder: "den skal du ikke spise. Er du vanvittig. Den er jo vild usund".'A' kigger forskrækket på marsbarren og lidt spørgende på 'B''B': "En Marsbar er ligesom fyldt med chokolade og karamel. Det sætter sig altså som tykke lår og appelsinhud"'A' smider marsbarren fra sig - som var den forpestet med gift.'B' tager en Snickers frem: "Spis den her i stedet. Der er nødder i. Og selvom der er mange kcal og fedt i nødder, feder de ikke. Det er nemlig det sunde fedt. Så en Snickers er faktisk ikke særlig usund"'A' tager imod den, og de går mod kassen. Og jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke at bryde sammen af grin.


4. Smil

Da en veninde inviterede til fodbold. Det kan godt være, at VFF fik lammetæv af AaB (øv), men vi storhyggede og fik både stadionpølser og øl.

Drøn hyggeligt - og heldigvis har VFF også vundet en kamp i denne uge.

5. Smil

Da jeg så dette billede på Anders Hemmingsens Instagram

farmor for faen

6. Smil

Da jeg spiste aftensmad hos min mor, og hun pludselig siger "Søs bare så du ved det, så er der altså ikke 'D' i 'vanvittig' , og i alle dine indlæg skriver du 'vanDvittig'". Hvortil min nevø på 12 siger: "vidste du ikke det! Det lærte vi ligesom i 2. klasse". KAPAUW jeg blev lige sat på plads. Vi grinede alle over hans overlegne kommentar, og jeg kunne selvfølgelig ikke komme med en snappy comeback

7. Smil

Da jeg stod op sammen med Sklerose- og gigtforeningen. Planen var, at jeg ville komme med kage til koordinatorer og indsamlere og hjælpe til med diverse. Det gjorde jeg. Men jeg endte også med at gå en lille rute. Det blev til to gader, og jeg blev mødt af venlige folk, som gerne ville støtte den gode sag - TAK.

Vi står op for forskning

Hvad har fået dig til at smile i ugens løb?

Et smil fra mig til Jer

Tak fordi du læser med!

Du er velkommen til at kommentere, like og dele

Likes

Comments

TAK fordi du læser med

(C) COPYRIGHT 2017 - Søs Trier