Rejser

Endelig sker det!

På min Busket List står der: "Besøge alle 7 kontinenter (mangler 2)". Snart mangler jeg kun 1 kontinent - YAIII!. (Hvis du ikke har læst indlægget om min Bucket Kist, kan det læses Her).

A dream will come true

Jeg har altid haft en drøm om at smide en rygsæk på ryggen og køre eller tomle igennem Australien og New Zealand. A. er ikke med på tomle ideen, og tiden (og pengene) er ikke til begge lande. Derfor bliver det NZ.Planen var, at vi skulle af sted i november 2016. Pga. alt muligt kompliceret mht. sygdom og forsikring, kom det ikke til at ske...

Men nu sker det! Til februar smider vi en rygsæk på ryggen, lejer en autocamper og kører NZ tynd i 4 uger.
Vi lægger ingen planer og tager dagene som de kommer. Det er min yndlings rejseform.Det eneste vi ved er: Vi starter med to overnatninger i Nord og slutter i Syd. På hjemrejsen flyver vi fra NZ til Dubai - hvor vi har 4 overnatninger - og derefter retur til DK.
Where to go and what to see??? Vi ved det ikke, og tager dagene som de kommer

Forberedelses kaos


"hm... det bliver svært at klare det til budget. I er ALT for sent ude. Alle autocampers er nærmest udsolgte. Dem som er tilbage er virkelig dyre. Men jeg skal forsøge mit bedste."
A. og jeg så slukøret på hinanden. Samtlige rejseselskabers konsulenter syntes vores ambition om NZ var for høj. Vi kunne på ingen måde rejse indenfor vores afsatte budget - ikke så tæt på afrejsedatoen.A. og jeg har ikke kunnet gøre anderledes. Jeg kan først søge om rejsegodkendelse tidligst 2 mdr. før afrejse (og indtil januar kostede sådanne en godkendelse penge). For flere måneder siden spurgte jeg mit forsikringsselskab om det med rejsegodkendelse, og fik svaret: "den kan du ikke søge om endnu". Så vi ventede...Da datoen viste januar, ringede jeg til forsikringsselskabet. Rejsegodkendelsen kunne jeg endnu ikke få - hm... Der er jo under 2 mdr. til??? Men jeg fik da en forhåndsgodkendelse til afbestillingsforsikring. Derfor kunne vi trygt bestille rejsen.

Så rejsen bestilte vi - sådan lidt huhej
Den blev bestilt ved Jysk rejsebureau. Nogle jeg flere gange har bestilt rejse igennem."Jeg har fundet dette tilbud. I skal betale senest kl. 14 i morgen. Jeg kan godt forstå, hvis i skal bruge mere betænkningstid, men jeg kan ikke holde flybilletterne længere. Camper kan jeg ikke finde til den pris, I ønsker. Så hvis I selv har fundet en billigere camper, skal i skynde Jer at slå til"Og det gjorde vi. Vi skyndte at betale rejsen, og var lige ved at betale for autocamperen, da A. så: de har fået VIRKELIG dårlige anmeldelser. SHIT what to do???En lang historie kort. Supermand A. gjorde et ihærdigt stykke arbejde, der resulterede i, at vi nu har lagt depositum til en autocamper, ved et anerkendt firma. Thumbs up!

Så var der lige det med arbejdsplanen...

Det hele gik jo så hurtigt, og derfor glemte vi alt om arbejdsplanen. Vi har ferie fra uge 8, men skal rejse fredag morgen i uge 7. A havde aftenvagt både torsdag og fredag. Læg mærke til, at jeg skrev 'havde', for A. har de bedste kollegaer, som kom ham til undsætning. TAK! Jeg selv nåede at få afværget en vagt.


Så er der lige det med forberedelserne...


"Verdens længste flyvetur er pt. Emirates' rute mellem Dubai og Auckland, som tager hele 17 timer og 15 minutter. Det er lang tid at sidde i samme sæde!..."
Jeg havde googlet: tips til den lange flyvetur - i håb at finde et godt råd mod mine sovende ben (som sover allerede efter én time i et sæde). Jeg fandt ikke rådet jeg ledte efter - udover kompressionsstrømer, som jeg alligevel altid har på ved flyveture. Til gengæld kunne jeg læse, på momondo.dk, at jeg skal ud på verdens længste flyrejse. Jøsses! Men PYT. Jeg flyver gerne turen for at få mig en af de bedste rejseoplevelser, jeg GLÆDER MIG!
Så lige nu er forberedelserne er godt i gang. Vi har ikke så meget tid til det. Meget skal ordnet, og meget skal købes (jeg skal have fat i et par ambassader for at høre om pillepas, der skal bestilles international kørekort, forsikringsselskabet skal kontaktes, og så er der det sædvanlige: ordne ditten og datten og købe ditten og datten - lige nu er jagten gået ind på gode trekking støvler samt Lonely Planets bog om New Zealand). Rejseforberedelser er spændende - også lidt stressende - men mest spændende!


New Zealand bliver fantastisk

A. og jeg skal køre i en lille og primitiv autocamper. Det bliver en prøvelse og vores grænser bliver rykket - DET BLIVER FEDT!Vi vil tage på ture. Trekke de flotteste steder. Drikke lokal vin. Vi vil... ja vi skal vist have fat i den Lonely Planet bog, så vi ved lidt om, hvad vi vil. Og så har vi et møde med Jysk Rejsebureau på mandag. Her bliver vores NZ knowledge bredere.[caption id="attachment_716" align="alignnone" width="2000"]
At mærke frihenden i en camper (forhåbentlig bedre i stand end denne) bliver fantastisk


Rejse blogging

Jeg vil parkere sygdommen herhjemme. Okay det kan jeg jo ikke. Men jeg vil fokusere på alt andet end sygdom. Jeg vil ikke blogge om sygdom, men om rejser og oplevelser.Så fra uge 8 af og 5 uger frem, vil du ikke kunne læse noget om sygdom. Til gengæld vil du kunne læse om vores rejse. Alt fra lange tekster til få linjer vil blive skrevet. Blogindlæggene vil også være henvendt til vores familie, og dermed bliver den (måske) personlig på en anden måde, end den er personlig nu. Højst sandsynligt får A. også lov til at skrive nogle af indlæggene. Så kategorien: 'Rejer' får en anden form en den sædvanlige, og jeg håber i stadig vil læse med. Og så håber jeg på god internet forbindelse :)

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier - facebook - instagram

// Søs Trier

 

Likes

Comments

TAK fordi du læser med

(C) COPYRIGHT 2017 - Søs Trier