Jeg skrev et meget ærligt indlæg om, hvor svært jeg synes det er, når jeg - pga. sygdom - må vinke farvel til de drømme og ambitioner jeg længe haft.

Mit mod er så småt vendt tilbage

  • "Megen flid kompenserer for manglende klogskab".
  • Lignelsen om de betroede talenter
  • og Jeres gode, konstruktive og du-skal-nok-klare-det kommentarer på mit sidste indlæg .
En blanding af ovenstående og en masse frisk luft, har været med til at give mig noget af modet tilbage. Tak for Jeres kommentar! Det hjalp. Virkelig!

Merethe Stagetorns biografi "jeg har ikke noget til gode hos vorherre"

På mine gåture har jeg lyttet til biografien om forsvarsadvokat, Merethe Stagetorn. Jeg vil gerne lige komme med lidt uddrag, der alle har været med til at give mig modet tilbage. Merethe kommentere ordsproget "Megen flid kompenserer for manglende klogskab": "Jeg er ikke særskilt begavet men meget flittig, 0g den begavelse jeg har fået, har jeg fået mest mulig ud af. Da jeg fik møderet for højesteret, vidste jeg, at jeg ikke kunne opnå mere i min karriere. Jeg har et rodfæstet selvværd, og det er fordi jeg både véd, hvad jeg kan og ikke kan.  Jeg ved hvor loftet er henne. Jeg kunne godt have stræbt efter at blive højesteretsdommer eller kommer med i et dommerpanel i Strasbourg. Men jeg er så heldig, at jeg aldrig har haft ambitioner udover det uopnåelige, og jeg er aldrig blevet ulykkelig over, at jeg aldrig blev professor eller skrevet bøger om juridiske emner." Hun kommer også ind på lignelsen om De betroede talenter: "En mand skal rejse til udlandet og han betror sine tre tjenere sin formue. Den ene tjener får 5 talenter. Den anden får to talenter og den sidste får ét talent. Tjeneren med de fem talenter går straks ud og handler med dem, og tjener fem mere. Den anden tjener handler også med sine to, og tjener to mere. Men den sidste bliver så vred over, at han kun har fået én talent, at han går hen og graver den ned. Johannes Møllehave har skrevet et digt om lignelsen. Slutningen lyder: "livet skal du handle med og ikke grave ned et sted, hvor det går til i mug og fugt, fordi du aldrig fik det brugt." Uanset hvilke forudsætninger man har fået, skal man udnytte dem bedst muligt. Det synes jeg, at jeg har gjort. Når jeg ser tilbage, tænker jeg, at jeg har haft et fantastisk liv. Selvom jeg faldt udover altanen i morgen, og kom op til vorherre, var det ikke sådan, at jeg ville sige "hør her! Skulle jeg ikke have haft et par minutter mere?" Jeg har ikke noget til gode hos vorherre."

At bruge tid på at lytte til dem med livserfaringen, synes jeg er tid givet godt ud.

Jeg vil

Jeg vil ikke bruge al min energi på muren. Min energi skal bruges på at skabe et godt liv, ud fra de "talenter" jeg har fået. Jeg vil finde ud af, hvad jeg kan og ikke kan. Jeg vil skabe et rodfæstet selvværd og finde realistiske ambitioner. Jeg vil forsøge ikke at sætte uopnåelige ambitioner. Jeg vil udnytte mine forudsætninger bedst muligt. Jeg vil gerne nå dertil, hvor jeg kan slutte fred med min situation. Alt dette kunne jeg ikke nå frem til uden Jeres kommentarer. De betød virkelig alverden. Jeg fik trøst i, at det er OKAY, hvis jeg sadler om og tager en anden vej. Ligesom det er OKAY, at det måske tager mig lang tid at nå dertil, og det er OKAY, hvis jeg engang imellem, igen, forsøger at bestige muren, (måske det kan lykkes en dag?).

Kampgejst

Jeg kan mærke en styrke og en kampgejst boble inde i mig. Jeg er ikke nået til accept, men jeg er klar på at kæmpe for at finde accept.

Det er faktisk en skræmmende kamp jeg skal til at tage op
Jeg drømmer fortsat om det, der i dag er uopnåeligt - nemlig en rask krop. Eller hvert fald bare en krop, der opfører sig rask. Jeg kan ikke lægge drømmen fra mig. Men det behøver jeg vel heller ikke? Jeg vil lægge A, B og C planer. Planer for min realistiske fremtid. Men jeg vil også have A, B, og C planer klar - hvis nu det uopnåelige skulle blive opnåeligt. Just in case min krop bliver god.

P.S: Måske jeg falder igen?

Lige nu er kampgejsten stor. Du kender måske følelsen man har søndag aften, når man beslutter "fra i morgen skal vi leve sundt". Dagen efter går man i supermarkedet og køber ene af grønne ting. Man VIL virkelig det her. 14 dage efter sidder man med 1 kilo bland selv slik i skødet og kampgejsten synes at være forsvundet derhen hvor peberet gror. Jeg vil vove at påstå, at min kampgejst er større og mere oprigtig end mine beslutninger om at leve sundt. MEN jeg ved også, at vejen er lang og jeg vil sikkert opleve tidspunkter, hvor jeg overhovedet ikke har lyst til at acceptere noget om helst. Dette betyder ikke, at jeg har opgivet. Dette betyder bare, at der er kommet et lille bump på min vej.

Jeg har ikke noget til gode hos vorherre

Hvad enten min vej bliver over muren, rundt om den eller en helt tredje vej, så bliver vejen den helt rigtige! Det skal den blive. Jeg vil ikke sidde som gammel, og stadig ærgre mig over alt det jeg kunne have opnået, hvis min krop havde været rask. Om mange år vil jeg - ud fra de forudsætninger jeg har haft - tænke om mit liv, at jeg har fået ALT og lidt mere ud af det Om mange år kan jeg forhåbentlig sige som Merethe Stagetorn Jeg har ikke noget til gode hos vorherre [caption id="attachment_2043" align="alignnone" width="720"] Om jeg kommer over muren eller ej - jeg vil have et godt liv.
På billedet ser du, at jeg lige har besteget Nordens største kunstige klatrevæg[/caption]

Tak fordi du læser med!

Du er velkommen til at kommentere, like og dele

 

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier - facebook - instagram

Få at få mail om nye indlæg, skal du følge mig på Bloglovin'

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

TAK fordi du læser med

(C) COPYRIGHT 2017 - Søs Trier