Livet har lært mig

... både mig selv og andre.


Med tiden har jeg lært at tilgive. Jeg har lært at acceptere den vrede, bitterhed og hævnfølelse, som bliver skabt indeni mig, når jeg føler mig uretfærdig behandlet. Når jeg har accepteret de bitre følelser, har jeg kunnet tilgive.

Jeg har lært, at dét at kunne tilgive er en smuk vej bestående af selverkendelse, ansvar og ny styrke.


Av det gør ondt


Engang imellem bliver vi såret. Nogle gange føler vi os trådt på, fravalgt, misforstået og måske endda forrådt. Er det en fremmede, som bringer disse følelser frem i os, kan vi vende personen ryggen og tænke “Sikke en klaphat”. Værre er det, hvis vi bliver såret af en nær.

Personligt har jeg selv svært ved at vise tillid. Tillid er for mig, hvad æsken var for Pandora, eller hvad kyskhedsbæltet var for kvinden i 1700 et eller andet.

Tillid er det største, jeg kan give et andet menneske.

Når jeg har givet den, er jeg sårbar.

Har du min tillid, har du også et våben, du kan bruge mod mig, hvis du virkelig ønsker at gøre mig ondt. At misbruge min tillid, og du er garanteret en ked af det Søs.

Alle har oplevet at blive såret af en nær - og det gør ondt. Men jeg garanterer dig, at du også har såret en nær (måske ved du det slet ikke).

Vred, bitter og såret


Jeg har - som så mange andre også har - følt mig trådt på, svigtet og krænket. Jeg har båret nag, været vred og bitter - og jeg har brugt ufatteligt meget energi på disse negative følelser. Nogle gange er følelserne startet som små skygger af bitterhed. Fordi jeg ikke har formået at tilgive, er disse skygger vokset sig til store sorte og altoverskyggende mørke bitterheds-skyer.

Og det er ikke sjovt at være bitter (selvfølgelig er det ikke det!). Men det er heller ikke sjovt at være sammen med en bitter person. Bitre mennesker er bare ikke særlige festlige, og de synes tit at være smålige (Okay måske en anelse groft skitseret).

Vred, bitter og alene.


Drop bitterheden!


Det er hér, at det er vigtigt at kunne tilgive!

Men hvorfor i alverden skal man tilgive en, der har såret, krænket og trådt på mig?


Det skal du fordi, du - ved at kunne tilgive et andet menneskes handlinger (eller mangel på handing) - får det bedre inde i -og med dig selv.

Men det er svært at tilgive. Det er jeg klar over.

Jeg har selv haft svært ved det.

Men jeg har lært at tilgive. Nogle gange tager det tid. Men det er vel okay?!

For hvorfor skulle jeg ikke tilgive???

At føle had og bære nag mod en anden, giver mig nemlig IKKE kontrol og magt. Tværtimod så stresser det mig.

Psykologen Barry Lubetkin siger ”At bære på nag tapper for mental, følelsesmæssig og fysisk energi. Det besætter dig, gør dig vred og nedtrykt

Og at tilgive betyder IKKE, at jeg tolererer en forkert opførsel. Det betyder IKKE, at jeg accepterer, glemmer hvad der er gjort imod mig, ser gennem fingre med det eller undskylder det. For det ville nemlig være en benægtelse og en bagatellisering.

Jeg tilgiver af den simple grund: at slippe bindingen til det der skete. Jeg gør det for min egen skyld. For at give mig selv frihed til at komme videre.

Og det føles godt at tilgive!

Så det har livet (også) lært mig:


At tilgive andre menneskers handlinger. At tilgive mig selv. At have medfølelse - både til andre og til mig selv. Og at lade være med at blive hængende i en bitter fortid. BUM
Ligesom det med, at en dråbe giver ringe i vandet - så gør tilgivelse det samme....

Ps. Hvis i synes det med tilgivelse lyder interessant, så er det fordi, at det er interessant. Noget forskning tyder på, at det kan have fysiske følgevirkninger IKKE at tilgive. Google emnet og i vil kunne finde en masse spændende læsning.


Dejligt i læser med :)


Og som altid kan i finde mig på facebook og på instagram

Likes

Comments

TAK fordi du læser med

(C) COPYRIGHT 2017 - Søs Trier