Kroniske krigere

I lørdags var dagen, hvor vi skulle male penge ind til Gigtforeningen


Hvis du tror, at du får billedet at se i dette indlæg, bliver du skuffet. Det er nemlig ikke helt færdigt, og vi viser det først, når det står kniv skarpt
Hvorfor så dette indlæg, når i ikke får billedet at se? Fordi jeg vil fortælle, hvor seje jeg synes vi er - alle tre!

Jeg er så mega stolt af Pernille fra Stay positive blog, Karla fra Karla Pilgaard og jeg selv.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at dét at komme igennem hverdagen er hårdt. Det samme gælder for de to andre - der er jo en grund til, at vi ikke kan arbejde fuldtid (hvis vi kunne, gjorde vi det).

Tre kroniske krigere giver al den energi vi har, for at sætte fokus på, at unge også kan få gigt

I indlægget vil jeg ikke komme ind på, hvor hård dagen var og hvor mange timer jeg er bundet til sofaen efterfølgende. Nej! (jer der har læst med længe ved jo , at en dag hvor jeg er på, har store konsekvenser efterfølgende - så ingen grund til at tvære mere i det). Jeg vil i stedet fortælle, hvor stolt jeg er af dem og af egen præstation. Vi har gjort, hvad der synes umuligt. Vi var igang fra kl. 11-18 - uden middags søvn. Hvor sejt er det lige!? Jovist vi holdte en del kaffepauser, meeen vi skulle jo også lige diskutere billede situationen og hvordan denne skulle se ud.

Hvordan gjorde vi? Jeg kan kun tale for mig selv. Men når jeg bliver ramt af sorg eller en udfordring (sygdommen), bliver jeg også ramt af en indre kampgejst. Jeg kan ikke sætte mig ned i stilhed og sørge. Jeg bliver nødt til at gøre noget. Et eller andet. Jeg tror det samme gælder for de to andre? At ingen af os kan stå på sidelinjen. Tavse og bare se til.

Jeg ved godt, at vi ikke bliver raske af at male et maleri til fordel for Gigtforeningen og gigtforskning. Men vi gør noget, og det betyder meget for os alle tre. Hvor mange penge maleriet kan give til Gigtforeningen ved jeg ikke (jeg håber da på mange). Men om ikke andet, så er det lykkedes os at lave et statement - at gigt ikke kun er for gamle mennesker med ondt i leddene.


Vi er i sandhed kroniske krigere og jeg er virkelig stolt.
Og jeg glæder mig til at kunne vise dig det færdige maleri!Ps. når maleriet er færdigt, fortæller vi også, hvorhenne det kan købes.

I øvrigt; så var det vildt grænseoverskridende - men også sjovt - at male. Lige dér, hvor man er i gang med at klatte et lærred til, er man i nuet. Jeg forstår hvad Pernille mener, når hun siger, at male er ren terapi for hende

PS: Tv2 Østjylland havde en artikel om vores male ide. Denne kan du læse her

Tak fordi du læser med!

Du er velkommen til at kommentere og dele indlægget

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier - facebook - instagram

Jeg prøvede selvfølgelig også at lege med farverne på mine egne lærreder.
 

Synes godt om

Kommentarer

Henriette
,
Jeg kan slet ikke se at der skulle mangle noget.... udover initialer Jeg ville hænge det op på væggen med det samme... og jeg har i mit hoved også et sted herhjemme til det hvis det havde været mit Sådan har jeg det altid med billeder - nogle er pæne, nogle larmer og andre igen føler man bare udtrykker noget i sig selv og det er disse billeder som for mit vedkommende kommer og fortæller mig hvor de skal hænge enten i mit nuværende hjem eller i et kommende hjem. Jeg ejer et billede af en klovn. Kunstneren ville ikke sætte initialer på det da han ikke mente det var færdigt. Han havde brugt over år på det. For mig var det færdigt og helt perfekt og jeg vidste hvor det skulle hænge. -på børnenes værelse. Problemet var bare at jeg var 21, single og ikke havde et sted at hænge det op endnu. Det har jeg i dag og det hænger på børnenes legeværelse og jeg knuselsker det. Kunstneren er desværre død i dag. Jeg har to andre malerier som fandt hjem til mig på samme måde. Uanset hvor jeg har boet, har det ene billede altid skulle hænge lige præcis der hvor det gør i forhold til hvordan mit liv leves. Men godt spørgsmål om et billede er færdig eller ej. Fordi for hvem skal billedet være færdigt for? Kunstneren selv eller den der hænger det op på væggen (de to kan godt være den samme person) Når det alt sammen er sagt, så glæder jeg mig til at se jeres fælles færdige maleri
Søs Trier,
Sikke en skøn fortælling med dine malerier. Elsker når dét der hænger på væggen fortælle en historie. Det gør stort set alt, der hænger på vores vægge også. Anders synes også det skal op jeg har mere den der jydske beskedenhed "er det godt nok". Men det fortæller jo en fantastisk historie, så mon ikke det finder sin vej til en væg
Kroniskefarver.dk