Et træt liv – livet med kronisk træthed

Dette indlæg kommer til at handle om at være træt – IKKE at sammenligne med doven! Det er skrevet til jer, som har en træt pårørende. For hvordan føles kronisk træthed egentlig?.

Det er også skrevet til jer fellow trætte. Nogle gange er det nemlig rart at vide, at man altså ikke er træt alene.

Og så er det skrevet til jer, som er nysgerrig på, hvordan dagligdagen som træt er.

På normale dage sover jeg en formiddagslur, en eftermiddagslur og så har jeg en del kaffe pauser.

For nylig

havde A en træt dag. Han var ved siden af sig selv. Han drak spandevis af kaffe i håb om, at det kunne hjælpe (hvilket det ikke gjorde). Han gik til og fra de huslige opgaver. Dagen var fyldt med overspringshandlinger. Eller ‘handlinger’ var det ikke, for han sad nemlig bare ved spisebordet og stirrede ud i luften. Da han var kørt på nattevagt, ringede han til mig “jeg har glemt min nøgle og pung. Vil du finde det frem, så kommer jeg hjem efter det”.


A. kommer hjem, får sine ting, kysser mig og siger “nu ved jeg, hvordan du har det”.


Selvom jeg ved, at A. IKKE synes jeg er doven (faktisk synes han det præcis modsatte). Ja så er det på en måde rart, når han en sjældent gang imellem oplever en træt dag på egen krop. Ikke fordi jeg ønsker, at han skal være træt – det gør jeg bestemt IKKE. Men fordi, det til tider, kan være rart at blive anerkendt i, hvor frustrerende trætheden er.  Det er rart at føle sig forstået.

Vi er ikke dovne!

  • Træthed
  • Uoplagt
  • Energiløshed
  • Udmattelse

Kært barn har mange navne… Men ordet ‘doven’ er ikke et af dem.

Set udefra kan jeg godt forstå, hvorfor nogle tror, at vi trætte er dovne. Vi laver jo ikke meget. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg vil vædde med, at stort set alle trætte har det således: Vi vil hellere have travlt og have lange arbejdsdage end vi vil være hæmmet i dagligdagen.


En dagligdag, hvor søvn ikke altid hjælper på trætheden. En dagligdag, hvor man står op om morgenen – og klar til at gå i seng igen.


Det er et liv, hvor alt har en konsekvens og alt skal overvejes. Laver jeg det ene, kan jeg ikke lave det andet.

En typisk dag som træt.

Jeg gennemgår lige dagen i dag. Den minder nemlig om de fleste dage andre dage.

  • kl. 7: Vækkeuret ringer. Jeg spiser min medicin. Trods for 8 timers søvn, er jeg stadig træt. Så jeg går tilbage i seng.
  • kl. 9.30: Vækkeuret ringer igen. Jeg føler mig slet ikke klar til at stå op. Jeg drikker en spand kaffe. Kigger mig i spejlet. Forsøger at dække de værste træthedstegn men en håndfuld foundation og en klat mascara.
  • kl. 10.30: Jeg mødes med en veninde til en hyggelig gåtur
  • kl. 11.45: Hjemme igen. Finder solsengen frem, sætter vækkeuret og zzz… jeg sov igen.
  • kl. 13.15: Vækkeuret ringer igen. Jeg spiser en hurtig frokost og tager på sygehuset for at få taget blodprøver.
  • kl. 15: Jeg forsøger at gå i gang med lidt i hjemmet. Jeg opgiver. Mit hoved er ved at sprænge i atomer og trætheden er overvældende. Jeg har egentlig en del to-do ting, men jeg kan lige så godt opgive. Det irriterer mig – ingen tvivl om det. Jeg har så meget lyst til at lave al muligt i hjemmet – eller udenfor hjemmet. Det er egentlig lige meget hvor. Hvis bare jeg kommer til at lave et eller andet, vil jeg blive glad. Men kroppen har besluttet sig. Den er lukket ned for i dag.
  • kl. 16: Gæt hvad?… Jep jeg sover lidt igen.
  • kl. 17: Jeg vågner til lyden af vækkeuret. Shit jeg hader den lyd. Jeg står op, kigger i køleskabet. Koldskål. Aftensmaden er reddet. Jeg sætter mig. Åbner for min blog. Ser at jeg har en kladde liggende. Den omhandler træthed. Jeg åbner kladden, indsætter denne punkt opstilling fra dagen i dag og WUPTI et nemt – og relevant – blogindlæg.
  • Nu vil jeg glæde mig til at A vågner (han sover inden nattevagten kalder). Jeg trænger nemlig til et ordentlig bjørneknus. Sådan et som kun A kan give.
At snuppe en af hvilene udendørs – det er ikke dumt

Tænk bare

Der var en gang, hvor nogle var bange for om A kunne få stress af at være sammen med mig. Jep i læste rigtigt. Mig! Engang var jeg nemlig ikke træt. Engang kunne jeg ikke sidde stille. Engang syntes jeg, at søvn og tv tid var spil af tid. Faktisk synes jeg stadig, at søvn og tv kig er spild af tid, men jeg har ikke noget valg. Vil jeg have bare lidt ud af dagen, skal jeg huske mine hvil. Jeg håber stadig på en fremtid med mindre tv & søvn og i stedet med langt flere gøremål.

Always look on the bright side of life…

Det gode ved et træt liv er dog, at vi værdsætter almindelige dage på en helt anden måde end raske personer gør. En dag uden behov for hvil er en dag, der – ligegyldig hvor kedelig vejret er og ligegyldig hvor lang kø der er i supermarkedet – kun kan blive en god dag. En dag, som vil huskes i laaang tid.

Jeg håber indlægget giver forståelse for, hvorfor vi dovne trætte ikke altid har det mest rene hjem, hvorfor vi ikke altid er med til sociale begivenheder og hvorfor vi er så langt fremme i Candy Crush (et spil på smartphone, som er genial til dage, hvor man kun kan overskue at kigge ud i luften)

Tak fordi du læser med!

Du er velkommen til at kommentere, like og dele

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier facebook instagram

 

 

4 Comments

  1. Kirsten Høst said:

    Skønt indlæg.
    Hvis ikke jeg hviler i løbet af dagen, falder jeg helt sammen.
    Mit er hjerneskadetræthed og jeg bliver til et forvirret vrøvlehoved uden hvil og pauser( gerne med kaffe)
    Fedt billede med filter – en rigtig morfar!

    maj 23, 2017
    Reply
    • Søs Trier said:

      Når jeg ikke hviler, bliver jeg også til en vrøvlehoved, og mister total min hukommelse. Jeg har ikke en hjerneskade, så bare tanken om, hvor slemt et vrøvlehoved du bliver uden hvil … Forstår til fulde din trang til Kaffe

      maj 23, 2017
      Reply
  2. Henriette said:

    Tusind tak for dit indlæg Søs.
    Selvom jeg sjældent overmanes af denne invaliderende træthed, så kan jeg godt nogle gange have en snært af det.
    Fx i dag hvor jeg efter en alt for lang dag i går betaler tilbage i dag, dog uden at jeg helt har tid til det…

    maj 23, 2017
    Reply
    • Søs Trier said:

      Og tusinde tak fordi du altid læser med Henriette. Synes det er så sejt, at du var ude at cykle trods for trætheden ovenpå en meget lang dag i går

      maj 23, 2017
      Reply

Hvis du har en kommentar, er du velkommen til at skrive den her