Kan helte knække?

Jeg har skrevet et åbent brev til justitsminister Søren Pape.

Brevet blev bragt i Dansk Politis fagblad i december 2016.

Nedenfor kan i læse indlægget.

(Indholdet er præcis det samme, men layoutet er ikke magen til det i fagbladet)

Go’ læse fornøjelse!


Kan helte knække?

Af Søs Trier, gift med polititjenestemand

 

Kære Søren Pape.

Jeg ser politiet som hverdagens helte. Politifolk løfter en vigtig samfundsmæssig opgave. Med en kompetent og kvalificeret indsats sikre de demokratiet og trygheden i vores samfund. De gør en forskel. En forskel for dig og for mig.

Men alt dette ved du nok godt.

Hvorfor skriver jeg så til dig? 

Fordi jeg er bekymret for, at I – politikere – er ved at kvæle hverdagens helte. Muligvis til en alt for stor menneskelig pris.

En pris jeg som en samfundsborger betaler.

En pris jeg som ægtefælle til en politibetjent betaler.

Men det er i særdeleshed hverdagens helte, som betaler denne pris.

Jeg synes, at vi skal passe på vores politistyrke. Det skal vi, fordi den er unik!

Og derfor vil forsøge at råbe dig op, inden det er for sent. Måske jeg råber for døve øre? Jeg ved det ikke. Men jeg nægter at se tavs til, imens vores helte bliver kvalt.

Så kære Søren! For vores heltes skyld, for min skyld og for samfundets skyld: Lad mig ikke råbe for døve øre!

For kære Søren! Hverdagens helte passer jo på os. Jeg synes også, at vi skal passe på dem.

Hvad synes du?

 

Hvornår viser du handlekraft?

Min politimand sætter en ære i at udføre et godt stykke politiarbejde. En ære i at løfte den samfundsvigtige opgave politiarbejdet er.

Enderne kan kun nå sammen på bekostning af privatlivet.

Altså over en million timer – i form af ordinære fridage, afspadsering, normudligning og konverterede omsorgsdage. Så meget tilgodehavende frihed er pt. opsparet i dansk politi (tallene er hentet fra politiforbundet). Vores helte er jo historisk presset!

Hvor højt skal tallet for tilgodehavende frihed (som politibetjentene ikke kan få lov til at afholde!!) være, før du skrider til handling?

 

Et politiliv slider på helbred og sjæl.

Min mand har kollegaer, som var lavet af jern og kunne alt. Nu er nogle af dem syge, og andre har søgt andre græsgange. Lige pludselig flød bægeret nemlig over. De kunne ikke klare presset mere.

Min pointe er, at politibetjente også blot er mennesker, kærester, forældre og en del af en familie, som Vi – som samfund – skal passe godt på. De skal kunne fungere som mennesker, både på arbejdet og privat. Kun på den måde kan de levere et ordentligt stykke politiarbejde og sikre et trygt Danmark.

Hvor mange politiliv skal slides ned, før du viser handlekraft?

 

Når jeg ser på min politimand, bliver jeg stolt.

Han skal kunne rumme alle typer af mennesker. Han skal rumme de, til tider, tragiske hændelser, som følger med politilivet. Han skal kapere det daglige liv, der findes i “skyggesiden af samfundet”. Samtidig skal han have overskuddet til at fungere som et helt menneske og som ægtefælle.

Jeg er bekymret for, at han en dag ikke længere har overskud til sig selv.

Det er nemlig ikke unormalt, at han arbejder 10 dage i streg – har 1 fridag, for igen at arbejde 10 dage i streg. Ligesom det ikke er unormalt, at han arbejder 4 weekender ud af…. 4! Han har været i København og ved grænsen af flere omgange.

Alligevel tager han glædeligt en ekstravagt for at hjælpe en kollega.

Rigide registreringer, jagt på meningsløse måltal og andet dokument hysteri stjæler mere og mere af hans kostbare polititid.

Alligevel klager min mand ikke. Han brænder nemlig for sit arbejde.

Men politilivet slider på ham.

Det kan jeg se.

Jeg kan se det i hans øjne.

Min politimands øjne skinner ikke, som de gjorde førhen.

Der var engang, hvor min mand var social. Det er nu en sjældenhed. For han magter det ikke.

Der var også engang, hvor han have overskud efter fyraften. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set det overskud hos ham. Nu er han træt og udkørt – selv på fridage.

Politilivet er ved at kvæle ham.

Min politimand har endda kolleger, der arbejder endnu mere, end han selv gør. Han har desværre også kollegaer, som er blevet skilt fordi politilivet kvalte dem.

Lige pludselig var det manglende overskud blevet for meget for familien.

Familien var slidt ned.

Jeg ønsker ikke, at det samme skal ske for os!

Kære Søren! Hvor mange familier skal skilles, før du skrider til handling?

 

“Mor!! Hvorfor kan far ikke li’ mig mere?”

“Far elsker dig. Det må du ALDRIG tvivle på. Far har bare travlt på arbejdet, men det skal nok blive bedre. Det lover jeg!”

Vi har “heldigvis” ikke børn. Normalt ville jeg ikke bruge ordet ‘heldigvis’. Men lige nu gør jeg alligevel.

Jeg ønsker nemlig ikke at opleve det samme, som min mands kollega oplevede den dag, hvor han med kort varsel blev kaldt på arbejde. Efter en uge ved grænsen, havde han lovet sin datter, at de skulle bage – og spise – pandekager hele dagen.

Men endnu en gang måtte han skuffe og efterlade en grædende datter.

Sådan noget må uomtvisteligt gøre ondt i ethvert forældre hjerte.

Ingen – absolut ingen – ønsker at skuffe deres børn. Men politiforældrene har intet valg.

Kære Søren! Hvor mange børn skal føle sig svigtet, før du griber ind?

 

Kære Søren! svaret er (desværre) ‘Ja’. Helte kan knække!

Jeg håber ikke, at jeg råber for døve øre!

Jeg er nemlig bange for, at såfremt du ikke snart skrider til handling, vil flere af Vores allesammens hverdagens helte knække. Til en alt for stor menneskelig pris for både dig og mig – og resten af samfundet.

Jeg har forståelse for, at man engang imellem bliver nødt til at lave brandslukning. Men husk på, at gløderne knitrer videre, selvom branden er slukket.

Men Søren! Har du forståelse for, hvad politifaget egentlig handler om? – nemlig mennesker.

Alt politifolk skal være hele mennesker for at kunne arbejde med mennesker?

 

For min politimands skyld, for min skyld, for borgernes skyld og i særdeleshed for børnenes skyld håber jeg på, at du – kære Søren – viser handlekraft og viser, at du vil Danmark og vil de danske betjente.

Jeg tror på langsigtede og holdbare løsninger fremfor kun at slukke de “små” brande.

Hvad tror du på?

 

Med venlig hilsen

Hustru til en af hverdagens helte.


 

Det var det åbne brev til Søren Pape.

Tak fordi i læser med!

I er selvfølgelig velkommen til både at kommentere og dele

 

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier facebook instagram

Be First to Comment

Hvis du har en kommentar, er du velkommen til at skrive den her