Jeg skal snart sige farvel
Farvel

Det bliver hårdt at skille sig af med uniformen.
I den sidste tid, har jeg haft den følelse. Jeg ved, at jeg skal til at sige farvel til mit arbejde.
Åh min elskede arbejde...Selvfølgelig kender jeg ikke til helbredsnævnets endelige "dom", men realistisk set; ja så ender det nok med en afskedigelse - hvilket er fuldt forståeligt.Jeg har ikke kunnet tage mig sammen til at se 'farvellet' i øjnene. Hver gang 'farvellet' har kigget på mig, har jeg kigget den anden vej. Jeg har inderligt håbet, at det ikke skulle ende sådan.Det føles nok lidt ligesom den følelse, man har, når et (godt) parforhold er ved at synge på sidste vers. Du ved; i den sidste tid, hvor man véd, at det ikke vil vare for evigt. Måske spiller man skuespil og lader som om, at alt er fint. Det gør nemlig for ondt at se realiteterne i øjnene. Men skuespillet trækker blot pinen ud. Til sidst vil det ende med et farvel. Det ved man. Man kan mærke det. Men man vil ikke være ved det. Man véd nemlig, at 'farvellet' vil gøre ondt.
Og det er dertil jeg er nået.
Men man kan ikke spille skuespil for evigt. Man bliver nødt til at erkende, at det - der engang var godt, ikke er godt længere.
...
Efter sidste tid ved lægen, har jeg vidst, at det er på tide at se realiteterne i øjnene. Jeg kommer ikke tilbage. Lige meget, hvor meget jeg end måtte ønske mig tilbage til fuldtids jobbet som fængselsbetjent, ja så ved jeg, at det ikke kommer til at ske.Så i øjeblikket har jeg samme følelse, som man har i den sidste tid i et parforhold.Heldigvis har jeg prøvet nogle brud før, og jeg har erfaret, at efter en dejlig mand, kommer der en endnu dejligere mand og til sidst ender man op med supermand Anders. Det samme gør sig gældende med arbejde - gør det ikke?Én ting er dog sikker: Jeg tror stadig på en god fremtid med et godt job. En fremtid, hvor jeg får udfordringer og gør en forskel. Det kommer til at ske - for det skal det bare. BUM.
Og det er faktisk hårdt.
Tak fordi du læser med!
Du er velkommen til at kommentere, like og dele

Følg mig også på
Snapchat: soes_trier - facebook - instagram
Har du fået læst mit indlæg om humlebiens succes?