Jeg er taknemmelig for - Vol. 10

Endnu engang vil jeg smide noget taknemmelighed på bloggen - til glæde og inspiration.



'serie' er lig med 'selfie'


Jeg er taknemmelig for:

  • At "kommune-Bente" rykker og der endelig sker noget i min sag (jeg skal nok fortælle mere om det, når overskuddet melder sig).
  • At min bettebror kommer hjem fra det store udland. Han har - ifb. med sin kandidat - lavet feltarbejde i USA og endelig kommer han hjem.
  • At jeg har kunnet sige 'PYT' de dage, hvor jeg har sovet over med flere timer.
  • Chelsea, der er total med på hygge formiddage. At hun bare ligger og grynter i solen gør, at jeg ikke får dårlig samvittighed over at stå så sent op. Dejligt at have en rigtig hyggehund.
  • Jordbærgrød (næsten) som mormor lavede den.
  • To frysere. Så skulle alle frysevarer ligesom ikke smides ud da én (læs: mig) glemte at lukke fryseren natten over.
  • Nye danske og hjemmeavlet asparges kartofler. Ikke at vi har dem, men min mor har dem og dem skal jeg smage til 'velkommen hjem' middagen for min bettebror.
  • Alle de dejlige kommentarer, der kom til indlægget 'Er jeg nok? '. Og som en skrev: "'er jeg nok' er en sætning, der kræver, at vi beslutter os for en norm og en rigtighed og måler os op imod den. For hvad vil det sige at være nok, hvis vi ikke først har defineret hvad der er rigtigt - og dermed også, hvad der er forkert". Og personen bag kommentaren har jo fuldstændig ret! Vi må blot definere en ny norm, som passer til vores nye livssituation.

Fordi de snart er fredag - eller hvert fald halvvejs mod fredag - vil jeg komme med en lille fredags sang.

Hvad er du taknemmelig for?


Følg mig også på

Bloglovin' - facebook - instagram - podcast

Du er velkommen til at kommentere og dele indlægget

Synes godt om

Kommentarer