Jeg er forfatter i mit eget eventyr

Lige meget hvad der er sket i fortiden, hvad der sker nu, og hvad der vil ske i fremtiden, så er én ting sikker: Jeg vil være helten i mit eget eventyr. Det bliver et eventyr med masser af kærlighed, et par kampe, som skal kæmpes hist og pist (ellers vil det jo ikke være et rigtigt eventyr), men alt i alt; bliver det et godt eventyr og med en lykkelig slutning!

Op på hesten igen!

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil tage det næste stykke af mit liv bid for bid og med en positiv indstilling!

A. og jeg er ude at lufte Chelsea. Jeg kan høre på min bemærkning, at jeg er tilbage i sporet.


Tilbage, hvor jeg igen møder udfordringer med en positiv indstilling, med oprejst pande og med et gå på mod. DEJLIGT!


Som du kunne læse i mit sidste indlæg, har jeg haft et par trælse dage. De dage er så småt ovre, og jeg kan mærke, at jeg igen er mere “i live” – SKØNT! Måske havde jeg simpelthen brug for et par øv-dage? Et par øv-dage for igen at kunne mærke, se og føle det positive i tilværelsen.

Jeg er gået en hektisk uge i møde

En uge med en masse aftaler og en masse uforudsigeligheder. I ugens løb skal jeg have forberedt NZ turen (Yaiii), jeg skal til fysioterapeaut, kiroprakter, have taget blodprøver, til møde med min arbejdsplads og et smut forbi hjerteafdelingen – og så skal jeg også passe mit arbejde, og gerne min træning.

Mødet med arbejdspladsen.

Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg er spændt på den der lidt nervøse måde. Jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente af mødet, men jeg véd, at det kommer til at handle om MIG og om MIN fremtid – bliver jeg ved med at være syg? Hvordan er min arbejdssituation på sigt?


Det er jo spørgsmål, som hverken jeg eller læger kan svare på. Hm…


Men jeg er heldig. Jeg har nemlig en forstående arbejdsplads, som har givet mig både tid og ro – TAK! Jeg forstår, at de gerne vil have vished om fremtiden. Hvis bare jeg kunne give dem det!

Mødet med hjertelægen

Jeg aner ikke, hvad jeg skal forvente. Jeg håber (selvfølgelig!) på det bedste.

Hvad jeg véd er, at jeg – efter at have båret et Holter apparat, og efterfølgende have båret en anden dimsedut – har fået (endnu) en tid til scanning af hjertet. SHIT! Please lad der ikke være noget galt.

Hvis der skulle være noget galt med hjertet, ved jeg ikke, hvad der er værst; at min ferie kommer til at hænge i en tynd tråd? Eller det faktum at jeg fejler noget.

Jeg håber på det bedste, og jeg tror på, at jeg bare er indkaldt til en afsluttende samtale! Men jeg må vente og se.


Kryds lige fingre for mig, tak 🙂


Tilbage til mit eventyr.

Min beslutning om at være helten i mit egent positive eventyr er truffet, således jeg kan holde det her sygdomsræs ud. Jeg kender endnu ikke handlingen på eventyret, men én ting er sikker: Jeg nægter at sætte mig i rendestenen og bare vente på…. Ja, vente på hvad?!

At sidde i rendestenen vil bare gøre mig trist og bitter. NEJ, aldrig om jeg vil det!


Jeg har rejst mig. Jeg har børstet skidtet af min krop, og jeg har fortsat min vej. En vej som helten i mit eget eventyr! – Selvfølgelig med hjælp fra andre helte.


For ærligt – og med dette i tankerne: Tænk nu, hvis jeg skulle blive mere syg, eller andre ulykker skulle dukke op. I sådanne et tilfælde, (som jeg ikke håber vil ske!), vil jeg se tilbage på tiden i dag og tænke; Søs, hvorfor var du ikke mere tilfreds dengang?!

Derfor: JEG VIL VÆRE MERE TILFREDS

 

A + S
to helte i samme eventyr

Ps. Der vil selvfølgelig stadig komme dage, som dem jeg skrev om sidst – hvilket er helt OKAY og forståeligt. Det er nok disse dage, der mærkværdig nok, giver mig power til at nyde de gode dage en anelse mere.

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier facebook instagram

4 Comments

  1. Henriette said:

    Fed indstilling og glad på dine vejne over at dine trælse par dage er ovre.
    A er din klippe kan jeg mærke. For du virker altid mere pesimistist når han ikke er liiige omkring dig.
    Kram herfra
    P.s. jeg vil ikke gøre dig ked af det med den sidste bemærkning. Den er positivt ment.

    februar 7, 2017
    Reply
    • Søs Trier said:

      Han er helt sikkert min klippe! Og når jeg er alene hjemme, er jeg altid mere mut (jeg er virkelig et socialt menneske). Så du gjorde mig bestemt ikke ked af det – du har nemlig ret

      februar 7, 2017
      Reply
  2. Yay, Positiv er vejen frem
    Jeg har også øv dage – hvem har ikke det?. Men elsker livet❤
    Håber I får den dejligste ferie – er kun “lidt” misundelig
    Tror vi skal ses til en kop kaffe en dag, ville elske at give dig et knus.
    Kh. Kirsten

    februar 7, 2017
    Reply
    • Søs Trier said:

      Det er nemlig vejen frem .
      Kan godt forstå, at du er lidt misundelig – jeg ville have været det samme.
      Jeg er altid god for en kop kaffe

      februar 8, 2017
      Reply

Hvis du har en kommentar, er du velkommen til at skrive den her