Hvor er jeg bare heldig...
Det skal manes til jorden
Jeg har to ting, som jeg gerne vil mane i jorden:1. Syg er ikke lig med doven!
Andre syge (som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet fuldtid) har ofte fortalt mig, at de er kede af, at deres omgangskreds (det kan være venner, familie, kollegaer) tror de er dovne. Omgangskredsen kan simpelthen ikke forstå, at de ikke får mere for hånde, nu de har så meget "fri"tid.På vegne af mine fellow spoonies vil jeg gerne understrege: Hvad der for en rask person føles som en fridag, behøver bestemt ikke være en fridag for den syge!2. Jeg er ikke en lalleglad og en evig positiv pige
Ofte har jeg også hørt andre syge undre sig over, at jeg formår at tage alt i stiv arm, og med et altid positivt sind. Nogle tror endda, at der er noget galt med dem, fordi de har dårlige dage. For Søs, du har jo aldrig øv-dage!Jeg vil gerne understrege: Jeg har også øv dage. Det er rigtig nok, at jeg som regel formår at vende 'denne-dag-er-bare-til-at-hive-ud-af-kalenderen' dage til noget positivt - ex til 'hygge-på-sofaen-med-Netflix' dage. Men det kræver en aktiv indsat fra min side. Og det lykkedes ikke altid.I dag lykkedes det ikke...I dag (søndag)
Først lige et PS.: Både min fredag og lørdag eftermiddag/aften blev brugt på sofaen. Jeg har altså ikke leget vild-ungdom i weekenden.
Jeg trængte til at få noget for hånde! Og i går (lørdag) tænkte jeg: "Nu må du da være færdig restitueret. I morgen kan du få ordnet diverse"
Det var besluttet: Min søndag skulle bruges på diverse praktiske gøremål!Jeg bliver vækket lidt over 8.Trods for, at jeg har sovet over 8 timer, føler jeg mig slet ikke klar til at stå op.Så jeg vender mig om på siden. Snøvler: "A. hvis du nu sætter kaffe over, så skal jeg nok stå op... zzzz..."15 min efter.A. kommer ind: "kaffen er løbet igennem"Et kort øjeblik overvejer jeg at blive liggende, men det går jo ikke...Op med mig.Drikker 1. krus kaffe.Spiser morgenmad.Gaber.Drikker 2. krus kaffe.Gaber lidt mere. "Shit hvor er jeg bare træt...."(Jeg ved godt, at dette er meget typisk for alle på en søndag morgen. Men sådan er ca. 95 % af mine morgener. Og mange af dagene, kommer jeg aldrig ud af søvn-boblen.)
Jeg gaber lidt videre."Det her kan ikke bliver ved" Hiver mig selv i kinderne. "kom i gang Søs"Jeg giver mig selv et spark bagi. Sætter snor på Chelsea, og vi kommer ud på vores obligatoriske morgen gåtur.Inde igen.Jeg er svimmel. Jeg er træt."okay en lille lur på sofaen. Bare en lille bitte en... zzzzz..."Efter 45 min ringer uret."Ajjjj allerede"

Hvad jeg da fik ordnet:
Plantet lidt blomster og sat et lys træ + lyskæde op
Så kære alle:
Det kan godt være at jeg har meget “fri”tid. Men desværre er mange “fri”-dagene dage, som denne dag. Dage man bare kan hive ud af kalenderen.Jeg vil hellere arbejde 60 timer ugentlig og nyde når jeg har fri. End arbejde 15 timer og bruge størstedelen af ugens resterende timer på sofaen.Kære alle: Undskyld for mit sure opstød.I morgen er jeg i bedre humør. Det ved jeg.Til mine fellow Spoonies: HUSK Det er okay med øv-dage. Vi har dem alle!