Hvor er jeg bare heldig...
... at jeg har så meget fritid. Tænk bare; alt det jeg kan nå, og alle de mennesker jeg kan være sociale med.Der er bare lige det; jeg føler mig ikke særlig heldig. Jeg ser ikke al den "fri"tid som værende en gevinst.
Det skal manes til jorden
Jeg har to ting, som jeg gerne vil mane i jorden:1. Syg er ikke lig med doven!
Andre syge (som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet fuldtid) har ofte fortalt mig, at de er kede af, at deres omgangskreds (det kan være venner, familie, kollegaer) tror de er dovne. Omgangskredsen kan simpelthen ikke forstå, at de ikke får mere for hånde, nu de har så meget "fri"tid.På vegne af mine fellow spoonies vil jeg gerne understrege: Hvad der for en rask person føles som en fridag, behøver bestemt ikke være en fridag for den syge!2. Jeg er ikke en lalleglad og en evig positiv pige
Ofte har jeg også hørt andre syge undre sig over, at jeg formår at tage alt i stiv arm, og med et altid positivt sind. Nogle tror endda, at der er noget galt med dem, fordi de har dårlige dage. For Søs, du har jo aldrig øv-dage!Jeg vil gerne understrege: Jeg har også øv dage. Det er rigtig nok, at jeg som regel formår at vende 'denne-dag-er-bare-til-at-hive-ud-af-kalenderen' dage til noget positivt - ex til 'hygge-på-sofaen-med-Netflix' dage. Men det kræver en aktiv indsat fra min side. Og det lykkedes ikke altid.I dag lykkedes det ikke...I dag (søndag)
Først lige et PS.: Både min fredag og lørdag eftermiddag/aften blev brugt på sofaen. Jeg har altså ikke leget vild-ungdom i weekenden.
Jeg trængte til at få noget for hånde! Og i går (lørdag) tænkte jeg: "Nu må du da være færdig restitueret. I morgen kan du få ordnet diverse"
Det var besluttet: Min søndag skulle bruges på diverse praktiske gøremål!Jeg bliver vækket lidt over 8.Trods for, at jeg har sovet over 8 timer, føler jeg mig slet ikke klar til at stå op.Så jeg vender mig om på siden. Snøvler: "A. hvis du nu sætter kaffe over, så skal jeg nok stå op... zzzz..."15 min efter.A. kommer ind: "kaffen er løbet igennem"Et kort øjeblik overvejer jeg at blive liggende, men det går jo ikke...Op med mig.Drikker 1. krus kaffe.Spiser morgenmad.Gaber.Drikker 2. krus kaffe.Gaber lidt mere. "Shit hvor er jeg bare træt...."(Jeg ved godt, at dette er meget typisk for alle på en søndag morgen. Men sådan er ca. 95 % af mine morgener. Og mange af dagene, kommer jeg aldrig ud af søvn-boblen.)
Jeg gaber lidt videre."Det her kan ikke bliver ved" Hiver mig selv i kinderne. "kom i gang Søs"Jeg giver mig selv et spark bagi. Sætter snor på Chelsea, og vi kommer ud på vores obligatoriske morgen gåtur.Inde igen.Jeg er svimmel. Jeg er træt."okay en lille lur på sofaen. Bare en lille bitte en... zzzzz..."Efter 45 min ringer uret."Ajjjj allerede"
Jeg kigger ud af vinduet. Udenfor er A. i gang med at rive blade sammen.Jeg kan mærke, at det dårlige humør (som har ligget og ulmet siden det gik op for mig, at 2. krus kaffe ikke hjalp) kommer helt op til overfladen."For helvede. Pis og lort (undskyld mit franske). Det var dét jeg skulle lave i dag! Det var mig, som skulle gå ude, få røde kinder og rive blade sammen"Jeg tager overtøj på. Går ud. Laver lidt små ting. Ind igen.Står og kigger ud i luften. "Jeg nægter at lægge mig ned. Jeg gider ikke flere sofa dage". Jeg tager en kop kaffe. Spiser lidt. Kigger lidt mere ud i luften."ØV denne dag er slet ikke, som jeg havde tænkt, den skulle være"Nu er det lige før, at jeg bliver rigtig barnlig sur (den der surhed, hvor man har lyst til at kaste med alt og lyst til at tude)Sådan forløber resten af dage. Jeg får lavet lidt. Får kigget lidt på luften omkring mig. Får spillet lidt Candy Crush. Får gået lidt mere med Chelsea.For til sidst at sætte mig på sofaen.Netflix har jeg ikke tænkt mig at se. Jeg er nemlig blevet sur og tvær. Jeg giver mig ikke! Så jeg bliver siddende og kigger ud i luften, indtil jeg får energi.... Eller indtil det er senge tid.
Hvad jeg da fik ordnet:
Plantet lidt blomster og sat et lys træ + lyskæde op
Så kære alle:
Det kan godt være at jeg har meget “fri”tid. Men desværre er mange “fri”-dagene dage, som denne dag. Dage man bare kan hive ud af kalenderen.Jeg vil hellere arbejde 60 timer ugentlig og nyde når jeg har fri. End arbejde 15 timer og bruge størstedelen af ugens resterende timer på sofaen.Kære alle: Undskyld for mit sure opstød.I morgen er jeg i bedre humør. Det ved jeg.Til mine fellow Spoonies: HUSK Det er okay med øv-dage. Vi har dem alle!
Synes godt om
Kommentarer
Didde,
Ja. Øv-dage har vi alle. Jeg er glad for at du ærligt tør sige det højt Jeg gad virkelig også godt kunne arbejde 60 timer og holde fri, når jeg havde fri. Det føles som en uendelig strækmarch uden ophold. Ofte er det første jeg tænker, når jeg vågner "hvordan har jeg det? Øv... jeg er ikke blevet rask". Og det er også det sidste jeg tænker, når hovedet rammer puden om aftenen. Den endeløse udsigt retfærdiggør i den grad øv-dage. Jeg nægter at tro at nogle kommer igennem sådan et forløb helt uden. Og jeg vil meget hellere høre den ægte version, hvor både gode og dårlige dage præger billedet. Ægte. Oprigtigt. Tak og kram. Du kæmper bravt. Og jeg tror at de fleste af dine dage er gode trods alt.
gravatar.com/diddesandorffsøs,
Tak for din dejlige kommentar Didde. Og du har ret; de fleste af mine dage er gode. Og fordelen ved at have det som vi har er, at vi i den grad sætter pris på den gode dage. Altså de hel almindelige dage.
kroniskefarver.dk