Hverdagens trummerum sættes på pause

Jeg har - eller faktisk: vi har - brug for at komme lidt væk fra hverdagens trummerum.

Det behov har vi begge haft i noget tid. Jeg har følt ude længsel i lidt længere tid en Mr. A. Hvilket ikke er unormalt for mig. Jeg har altid været lidt rastløs. Jeg har aldrig været god til at være for meget hjemme. At 'settle down' er nok lidt mere svært for mig end, hvad det er for gennemsnittet (kunne ikke lige finde det perfekte danske ord for dét med at have et behov for ikke at gro fast i hverdagen. Okay 'gro fast' er heller ikke det perfekte ord. Tja... Jeg satser på, at du forstår, hvad jeg mener :-) ).

At købe hus var et kæmpe skridt for mig. Nuvel i starten var det nyt og spændende. Altså vores helt eget hus. Wow! Ligesom rigtig voksne mennesker. Da huskøbet blev til old-news, og vi var bundet op af kedelige voksne ting såsom banklån og realkreditlån, følte jeg en længsel. En længsel efter at være mere fri. En længsel efter at kunne flytte derhen, hvor jeg vil og når jeg vil.

Misforstå mig ikke; jeg elsker at bo med Anders. Virkelig!

Jeg er nok bare typen, der ikke er god til at være samme sted i for lang tid af gangen. Det samme har også været gældende på arbejdsmarkedet. Ikke at jeg skiftede arbejdsplads med samme hyppighed som en sigøjnerfamilie rejser fra land til land. Mere at jeg altid har haft et behov for udvikling. Nye udfordringer. Nye kurser. Dygtiggørelse. Nye ansvarsområder. Nørde i lærerbøger derhjemme. Altså jeg har altid gjort ALT for at undgå stilstand. Stilstand kan jeg ikke finde ud af.

(Siger jeg og er sygemeldt på snart 12. måned - ironisk).

Såfremt det har lykkedes mig at holde mig i bevægelse på arbejdspladsen, har jeg undgået karrierer skifts. Noget jeg faktisk lykkedes med at gøre i jobbet som fængselsbetjent. Ergo var jeg virkelig havnet på den rette jobhylde...

Samme metode - om konstant bevægelse - trods for, at man fysisk ikke flytter, brugte jeg også i forhold til dét med at være husejer.

Metoden: REJS!

På med en rygsæk og oplev verdenen.

For at rejse er VIRKELIG at leve!

Men så står jeg her. Jeg har ikke været i udlandet i et år. Og jo, jeg véd godt, at der findes mange, som ikke rejser hvert år. Men når det at rejse nu er, hvad man virkelig brænder for. Så er det vel okay at synes, at det er lidt træls, at man ikke kan komme afsted?

...

Hov har helt glemt at fortælle, hvorfor jeg ikke kan rejse (har brainfog mens jeg skriver dette. Så sorry hvis indlægget er lidt kludret).

Jeg kan ikke rejse af den simple grund: jeg kan ikke blive rejsegodkendt af forsikringsselskabet. Ikke så længe der er konstante ændringer i min medicin.


Hvordan kommer man væk, når man ikke rigtig kan komme væk?


Svaret: Man giver sin mand to koncertbiletter til The Killers i Kjøbenhawn i julegave og samtidig booker et overnatningssted - og så beder til, at han tager mig med og selvfølgelig tager han mig med.

Jovist; Hovedstaden er ikke helt så eksotisk som Vietnam, men med god fantasi - som jeg har - så er det eddermame tæt på at være ligeså eksotisk.

Eksotisk eller ej: Det bliver drøn godt!

Jeg glæder mig til, at hverdagens trummerum sættes på pause for en stund. Nogle dage i det københavnske. Vild ungdom til en koncert og så bare en masse afslapning og kvalitetstid med husbonden min. Endda uden, at han bliver kaldt på arbejde i utide.

Det bliver så godt!


Længere nede i indlægget er en lille billedcollage fra diverse backpacker ferier. Og i videoen kan du høre en lille forsmag på, hvilken fed oplevelse, der venter os. Og så passer titlen 'Read my mind' vist ret godt til blogindlæggets stil (noget med manglende ord og dårlige formuleringer pga. brainfog)


Ha' det fantastisk godt!

Få mail om nye indlæg ved at følge mig på: Bloglovin'

Jeg er også at finde på

facebook - instagram - Snapchat: soes_trier

Du er velkommen til at kommentere og dele indlægget

Synes godt om

Kommentarer

Alice Kronholm,


Hvad medicin gør at du ikke kan rejse?

????
kroniskefarver
kroniskefarver,

Jeg kan ikke blive forsikret, hvis der har været ændringer i min medicin indenfor 2 mdr. ellers hvis jeg er indkaldt til nye undersøgelser. Og der har hele tiden været en ny undersøgelse eller ændring i min medicin

nouw.com/kroniskefarver
Henriette Henriksen,

Den udlængsel kan få en til at føle sig som i et fængsel i sit eget hjem. Jeg forstår dig så godt... Alt indeni hiver i en for at komme ud af de faste rammer. Selv er jeg låst af min jobsituation. Vi har simpelthen ikke råd med 3 børn og en mor på revalideringsydelse. Så opsparingen går til gaver, tøj til børnene og nogle endagsture til hovedstaden eller i legoland. Jeg håber inderligt at din situation stabiliserer sig så du kan komme til udlandet igen

kronisketanker.wordpress.com
kroniskefarver
kroniskefarver,

Ja du ved hvordan det føles. Det er hårdt at være låst fast i hverdagen... Men meget rart, at man ikke er den eneste. Ikke fordi jeg ønsker det for andre, men fordi det er rart at føle, man ikke står alene

nouw.com/kroniskefarver