Husker du at fylde glasset med golfboldene først?

Jeg har i dag læst en anekdote (den kommer senere i indlægget). Men først til, hvorfor jeg læste den anekdote.

I dag har jeg været ked af det, frustreret og forvirret.

Jeg er simpelthen bare dårlig til at være syg. Og jeg må ærlig indrømme; jeg har det f**** svært ved at tilpasse mig mit nye liv. Ofte sammenligner jeg mig selv, med den Søs jeg var, før jeg blev syg.


Den Søs kunne jo ALT! (næsten da). Jeg havde fuldtidsarbejde, og var god til det – (hvis jeg selv skal sige det), jeg lavede bestyrelsesarbejde, jeg dyrkede kampboksning, jeg var ofte social, jeg havde overskud derhjemme og havde gang i en masse projekter (nogle gange for mange projekter, hvis det stod til min mand).


 

Vigtigst af alt; jeg havde overskud til min mand, til mind hund (Chelsea), til mig selv og til alt muligt andet oveni. Den Søs var simpelthen en kvinde med krudt i røven.

Chelsea (ofte bare kaldet Trunten)

 

Den Søs er ikke tilstede i øjeblikket. Den ”nye” Søs kæmper en daglig kamp med sygdom. Den nye Søs er fuldstændig tappet for energi. Men jeg vil så gerne, at jeg kunne mere….

I går pressede jeg mig (igen) lidt for meget. Jeg tog på arbejde i for mange timer. Det resulterede i, at jeg nu skal bruge de næste par dage uden overskud til hverken min mand, til min hund eller mig til selv. Uden overskud til de mennesker, som betyder ALT for mig – ikke engang min mor, kunne jeg magte at spise aftensmad med her til aften.


For at sige det på godt jysk: Jeg synes sgu det er træls!


 

Her var det så, at min mand viste mig et indlæg. En meget tankevækkende anekdote. I skal selvfølgelig også have fornøjelsen af anekdoten:

________________________________________________________________

En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig. Da timen begyndte tog han, uden at sige et ord, et stort tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, hvilket klassen var enige om, at det var det.

Så tog professoren en kasse med småsten frem og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen klassen, om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok at det var.

Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt “ja”.

Derefter lavede professoren to kopper kaffe og hældte dem begge i glasset, hvilket effektivt fyldte de små hulrum der var imellem sandkornene.

Klassen grinede… “Nuvel” sagde professoren, da latteren var stilnet af.

“Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting – jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner – de ting som selv hvis alle andre ting gik tabt og kun disse var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de andre ting, der betyder noget – såsom job, hus, bil osv. Sandet er alle de andre småting“.

Professoren fortsatte: “Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting, der er kritiske for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Tag endnu en runde på golfbanen. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene. Tag jer af golfboldene først – de ting der virkelig betyder noget. Få styr på prioriteterne. Resten er bare sand”.

En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: “Jeg er glad for at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid plads til et par kopper kaffe sammen med en ven”. Når tingene i dit liv virker næsten uoverkommelige; når 24 timer pr. døgn ikke er nok – så husk syltetøjsglasset og kaffen…

________________________________________________________________

Da jeg læste anekdoten faldt nogle brikker på plads. Selvfølgelig har jeg mange dage, hvor humøret ikke ligefrem er…., hvad skal jeg kalde det? Ikke så strålende humør.

For hvad er det vær at presse sig selv – ved at tage på arbejde i for mange timer – hvis resultatet er, at man efterfølgende tager flere dage på sofaen??? Dage uden overskud til hverken mand, hund eller sig selv.

Forstå mig ret; JEG VIL HELLERE END GERNE ARBEJDE FULDTID. Det er det jeg stiler efter! Det er det jeg drømmer om. Men lige nu, hvor sygdommen er aktiv, og jeg er i både kemo -og binyrebarkhormonbehandling er realiteten bare en anden.


Jeg skal nok komme fuldtid tilbage på arbejdet, men indtil det sker, skal livet altså også leves! Og det skal leves på den bedst tænkelige måde.


Derfor har jeg sat mig for at finde ud af, hvad mine golfbolde består af. Jeg vil nedskrive mine prioriteringer . Hvad er vigtigt for mig? Hvad gør mig lykkelig? – måske vil jeg endda hænge sedlen på køleskabet. Jeg vil forsøge at fylde mit liv med mere glæde og mindre ked af det hed.

Jeg vil leve et godt liv trods sygdom!

Gået i tænkeboks – hvad består mine golfbolde egentlig af?

En opfordring til jer læsere: Skriv jeres prioriteringer ned. Find ud af, hvad der gør jer lykkelige – og fyld FØRST jeres hverdag med de ting. Herefter kan alle de andre ting komme…

Kommenter gerne, del gerne og følg mig endelig på Instagram 

11 Comments

  1. Annette said:

    Den er nemlig helt igennem genial den historie. Den trængte jeg faktisk til at læse påny. Så tak for den ❤️❤️

    april 12, 2016
    Reply
    • Kroniske-farver said:

      Det var så lidt ❤ Historien er nemlig rigtig god

      april 12, 2016
      Reply
  2. Christina said:

    Så rigtigt ❤️

    april 13, 2016
    Reply
  3. Millo said:

    Så sandt, Søs! Og virkelig godt skrevet 💜💜💜

    april 13, 2016
    Reply
  4. Lise lundgreen said:

    Tak for en fantastisk øjen åbner 👍👍👍👍

    april 13, 2016
    Reply
  5. Kroniske-farver said:

    Så glad for i synes om det ☺ Den anekdote er bare så god, at jeg blev nødt til at dele den

    april 13, 2016
    Reply
  6. Sara Bruus said:

    Hej! 🙂 Jeg er blevet nomineret til at lave en blog award, og jeg har nu valgt at nominere dig! Det går ud på at du skal besvare 11 spørgsmål jeg har stillet, skrive 11 facts om dig selv, og derefter nominere 11 andre bloggere til at svare på 11 spørgsmål, som du finder på! Du kan læse mere om det på min blog og se dine spørgsmål.

    april 13, 2016
    Reply
  7. Kroniske-farver said:

    Hej Sara. Tak for nomineringen ☺ Jeg satser på at få tid i morgen til at besvare, samt finde andre at nominere ☺

    april 13, 2016
    Reply
  8. Skønne skønne dig. Det er helt ok at have dårlige dage og dårlige perioder, især når man generelt er grundsej – som dig ❤️

    maj 2, 2016
    Reply
    • Kroniske-farver said:

      Tak for dine altid varme kommentarer Pernille ❤

      maj 2, 2016
      Reply

Hvis du har en kommentar, er du velkommen til at skrive den her