Den dag min krop blev syg, og min mentalitet robust

Mit Første indlæg

… og jeg vil tage jer med til begyndelsen. Tilbage til den dag, hvor jeg fandt ud af, at jeg havde en kronisk sygdom

Det var fredag den 18. september 2015. Dagen startede perfekt. Efterårssolen varmede, fuglene kvidrede og humøret var højt. Min mand og jeg var på vej til Skive. I Skive ligger der en fertilitetsklinik. Her havde vi været i behandling i nogle måneder.

Første forsøg gik godt, men jeg mistede desværre “boblen”. Vi døbte det befrugtede æg inde i mig; Bobbel – vi syntes nemlig (da vi på storskærm kunne se arbejdsgangen; fra reagensglas til livmoder), at det der udefinerbare noget, lignede en bobbel. Men det er en anden historie.

Her sad vi i bilen. Klar til 2. forsøg. Vi hørte Indie-rock, og vi smilede til hinanden. Tirsdagen forinden havde jeg fået taget æg ud.


Disse æg blev befrugtet af henholdsvis min mand og en fremmed mand. Nu var det endelig blevet fredag, og lige om snart, skulle jeg have sat et befrugtet æg op. Lige om snart blev jeg gravid!

Den her fredag i september 2015 lovede godt!


 

Godt nok havde jeg weekenden forinden været indlagt på neurologisk afdeling på Viborg sygehus (pludselig var jeg blevet følelsesløs i højre underben, det var nærmest lammet, og jeg kunne ikke støtte på det).
Men det er også en anden historie. For lægerne som undersøgte mig – og de var mange – kunne nemlig ikke finde en forklaring på lammelsen. De mente, at det måske var nervespasmer, og dette ville gå væk af sig selv. De fortalte mig, at jeg ikke skulle bekymre mig, og at jeg sagtens kunne få sat æg op. Og derfor var jeg ikke bekymret.


Min mand og jeg kom til Skive. Vi sad og holdte hinanden i hånden, mens vi – på storskærm – så en ny bobbel blive sat op. Det var en hel speciel oplevelse! Det var fantastisk!


Efter Skive skulle vi lige et hurtigt smut forbi Reumatologisk i Aarhus. Her har jeg været under observation siden 2013. Den fredag havde jeg en kontroltid. Men det er også en hel anden historie, for det var jo bare en kontroltid…. Og jeg havde jo intet at bekymre mig om.

Smilende humpede jeg op ad trapperne til sygehuset. Jeg kom ind til en sød – og også pæn – læge. Han undersøgte. Han snakkende med nogle andre læger. Lægerne nåede frem til, at jeg skulle indlægges.

Den fredag var alligevel ikke så god.

Efter den fredag var jeg indlagt i 3 uger i Aarhus. Under indlæggelsen nåede jeg at komme igennem flere undersøgelser, blive opstartet på al muligt stærkt medicin, blive undersøgt af – jeg ved ikke hvor mange – læger, blive fuldtids sygemeldt fra mit arbejde og desværre nåede jeg også at miste “Bobbel”.


I løbet af 3 uger tog mit liv en hel anden drejning. Jeg skulle nu vænne mig til et liv med kemo-behandling, et liv med æblekinder pga. binyrebarkhormon, et liv, hvor jeg (hvert fald for en periode) ikke kunne arbejde, et liv uden en Bobbel (forhåbentlig kun for en periode). Et  liv med sygdom.


Gulvtæppet blev hevet væk under mig.
Jeg er stadig ved at vænne mig til mit “ nye” liv. Hele forløbet har været hårdt – både fysik og psykisk – men jeg forsøger, hver dag at leve livet så godt jeg kan!
Jeg nægter nemlig at give op. Jeg nægter at lade sygdommen vinde over mig. Jeg ved, at jeg nok skal finde fodfæste. Jeg ved, at jeg nok skal klare det her. Jeg ved, at det hele nok skal blive godt.

Det var mit første indlæg, fra min første dag af mit “nye” liv som kronisk syg.

6 Comments

  1. Bloggers Delight said:
    april 5, 2016
    Reply
  2. Rikke said:

    You did it! Cool… Jeg vil glæde mig til at læse med. Du skriver så indlevende og ærligt! Tak for det ☺️

    april 5, 2016
    Reply
    • Tak for det Rikke. Og tak fordi du gav mig mod til det 😘

      april 5, 2016
      Reply
  3. Henriette said:

    Jeg er så glad for at have mødt dig på IG, du er et skønt og berigende menneske og jeg ville ikke undvære dine ord. Så er glad for at du har taget et medie i brug som er bedre til længere forklaringer end IG. Glæder mig til næste indlæg (ingen pres)

    april 5, 2016
    Reply
    • Tak Henriette! Hvor er jeg ovenud glad for din kommentar. Det betyder virkelig meget for mig

      april 6, 2016
      Reply

Hvis du har en kommentar, er du velkommen til at skrive den her