glædens efterveer

Jeg bobler stadig af glæde ovenpå NorthSide festival


Lørdag morgen - efter en nat med en masse rend - delte Anders og jeg næsten en hel pakke Imodium og derefter var vi nogenlunde klar til at fejre bryllupsdag (6 år) som i de gode “gamle” dage. Nemlig på Northside Festival.

Efter weekenden på NorthSide har jeg været høj på glædeshormoner. Altså man har ikke kunnet se det på mig, for jeg har været træt som et plejehjem og er stadig ikke kommet mig. Men indvendig bobler jeg af glæde. Det var simpelthen fantastisk og jeg VIL afsted igen. BUM!


Kan man tage på festival som syg?

Her findes nok ikke et sort/hvidt svar, men jeg kan fortælle, hvad jeg gjorde for at komme godt igennem.

1) INGEN planer op til. Som i ingen - overhovedet ingen. 2) Bo tæt på pladsen, så det er nemt at komme frem og tilbage. 3) Lave et “kodeord”. Vi brugte ordet ‘Ananas’. Når det blev sagt, betød det: hjem nu. 4) Forbered hvad du SKAL se og gør det klart, at det er okay, hvis du alligevel ender med ikke at se det. 5) Ryd kalenderen hele ugen efter. Som i INGENTING skal laves.


<<jeg har slet ikke hørt så meget musik. Som i hørt det foran scenen>>.

Jeg kiggede på Anders. NorthSide sang på sidste vers og vi gik lidt tættere på scenen, hvor Beck fik hele NorthSide i stemning.

Inden festivalen havde jeg nogle navne, som jeg rigtig gerne ville se. På listen var en del flere navne end de tre jeg endte med at se (Liam Gallagher, Father John Misty og Beck). Til gengæld var jeg overordentlig tilfreds med de tres optræden. Det var virkelig fedt!.

Festivalen startede torsdag. Jeg springer alt det kedelige (forberede, sove, hvile osv) over og springer direkte frem til festivalen. Vi var en en “grundflok” på 7. Dertil var der nogle flere, som var med nogle af dagene. Det med at have en god “grundflok” er temmeligt smart. På den måde kan man lave en base med tasker, tæpper, drikkevarer osv. Fra basen kan de, der har lyst til nogle bestemte koncerter, drage afsted og nemt finde de andre igen. Nå men torsdag startede med strawberry daiquiri og gaven til maven (Fernet branca) i lejligheden og en håndbajer til gåturen til pladsen. Jeg glemte hurtigt alt om sygdommen og efter et par drinks i Gin teltet, blev jeg mindet pænt om den igen. Så jeg lagde mig. Jeg skulle bare lige slappe lidt af … zzzz…. og jeg vågnede da Björk skulle på. En koncert, som var på min ‘det-vil-jeg-se’ liste. Men efter luren kunne jeg bare ikke komme i sving. ‘Ananas’ og vi (Anders fulgte mig hjem) smuttede under Björk. Først var jeg træt af at være gået glip af hende samt glip af 'The War On Drugs'. Men jeg besluttede hurtigt: Ingen sure miner over manglende musikoplevelser. Til gengæld nød jeg, at jeg allerede på første dag kunne nuppe 10 timers søvn i en god seng. Så resten af tiden var jeg glad og smilende - også selvom jeg ikke fik hørt The National, ikke oplevede de afsluttende koncerter (nogen af dagene) osv. For jeg oplevede stemningen - og hellere være der noget af tiden og OPLEVE festivallen end være der til det fulde program og ikke magte at opleve sådan rigtigt.


Der er så meget jeg gerne vil berette om ...

... men så meget, der er svært at berette om - da det hele er samlet i en stor bobbel af smil, fuldskab, træthed, grin, taknemmelighed, oplevelser (bryllupsdag, være vidne til et bryllup, glimmer fest osv). Og jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal plukke ud. For det hele har været godt! Altså én ting, der popper op i hovedet, er: Liam Gallagher koncerten. Det var intet mindre end fantastisk. Jeg stod sammen med en masse andre fans. Halvdelen af koncerten blev oplevet på skuldrene af diverse mænd og kvinder. Ahmen helt igennem en kanon oplevelse!

Hvad med en 'Søsser'. Var der nogle af dem?

Weekenden har nok været fuld af 'Søssere'. Men intet, som kunne skille sig ud fra den festglade festival mængde. Det eneste jeg undre mig over er: da jeg vågnede op lørdag morgen middag, kiggede ned ad mit ben og så, at der med stor fed blå tusch stod 'YES'. Der kunne godt ligge en 'Søsser' bag, men hvem ved....


Nedenfor er lidt stemningsbilleder. Har du lyst til at opleve stemningen lidt mere, kan jeg anbefale at se dette lille klip på DR.dk.


Bryllupsdag på NorthSide


Sådan startede morgenerne


Luksus drikke på NorthSide


Klar til Father John Misty

Teksten på benet -->


I sidste podcast fik jeg sagt, at når jeg får alkohol indenbords opfører jeg mig som en med en ordentlig pengepung 🙈

Og et hæst 'TAK FOR I ÅR'


Tak fordi jeg kan dele min glæde med dig!

Følg mig også på

Bloglovin' - facebook - instagram - podcast

Du er velkommen til at kommentere og dele indlægget

Synes godt om

Kommentarer

Henriette,
Du har i den grad fået lavet dig nogle gode dage, på trods af sygdommen og at du måtte sige ananas. Kan næsten ikke stoppe med at smile og grine. Ingen tvivl om at du har haft en fest. Hvor er det fedt at se. Især det "yes" på benet fik mig virkelig til at sidde og småklukke i stolen. Arj, hvor jeg håber at du kommer i tanke om hvordan det endte på benet. Anyway, håber du får hvilet og bevarer alle dine smil og minder. De er guld værd på grå eller mere triste dage.
kronisketanker.wordpress.com
kroniskefarver
kroniskefarver,
Du kan tro jeg også smiler over hele femøren. Og kommer jeg i tanke om et minde, begynder jeg at småklukke 😃. Jeg har en hel uge til at komme mig og måske jeg, i uges løb, kommer i tanke om, hvor 'YES' skriften kommer fra
nouw.com/kroniskefarver