Følelsen som er forbudt at have

Kender du det med at have en følelse, som du véd er forbudt? Jo mere du kæmper for at holde følelsen tilbage og jo mere du kæmper for at fortrænge følelsen des større bliver den. Til sidst vokser følelsen hurtigere end ukrudtet i haven. Du véd, at du nok burde fortælle om følelsen, for på den måde at få gjort kål på den. Men du kan heller ikke få dig selv til at nævne noget – for det er jo lidt pinligt og forkert. Eller er det? For ærligt; så har vi alle jo “forbudte” følelser.

Here it comes:


Jeg er misundelig


Jep jeg er brandhamrende misundelig – og det er især på min egen mand. Men jeg er også misundelig på alle Jer, der har et arbejde, der ikke behøver at sove flere gange i løbet af dagen, der kan løbe hurtigt, der har børn, der har et flot hår (som ikke bliver ødelagt af medicin), der kan være social uden at blive træt efterfølgende, der har et langt og raskt liv foran jer.

Jep; alle Jer er jeg misundelig på.

(ånder lettet op)

Så er det sagt, og det er faktisk en lettelse.

Sådan en følelse

er vel normal at have? Men den er forbudt. Misundelse er jo en grim ting. Misundelse kan få dig til at synke ned i et dybt hul af selvmedlidenhed, og det er ikke specielt charmerende.  Men hvordan kommer man af med den?

Jeg forsøger at banke følelsen ud af mig ved at sige det højt (og undskyld, hvis du ser anderledes på mig nu, men jeg er ikke den evige stærke person).

Misundelsen får et gok i nøden

Det er ikke fordi jeg ikke under dig og A alt det gode – DET GØR JEG VIRKELIG.

Der er intet jeg hellere vil, end se når det lykkes for A. Jeg nyder at høre om hans arbejde (som jeg er sikker på, at han er rigtig dygtig til) Men nøj, hvor ville jeg ønske, at jeg også havde en karriere.

Jeg ved godt, at man siger: “Bag hver succesfuld mand står en stærk kvinde”. Og det er vel meget fint. Men jeg er bare ikke den type kvinde, som har det godt med at stå bagved og gå derhjemme. Måske jeg tænker for stort om mig selv? Men jeg er født til “rampelyset”.


Det var ligesom meningen, at jeg skulle fremad i verden. Jeg skulle dygtiggøre mig. Jeg skulle sætte nogle varige fodspor. Jeg skulle være succesfuld – ja det var planen for mit liv.


Lige nu gælder det vist om at snakke/skrive om følelsen. Jeg kan heldigvis mærke, at det får den til at blive mindre. Og hvem ved; måske er den væk om et par dage?

OG så skal jeg huske på, hvad A ville sige til mig lige nu: “Du gør det skide godt! Du klemmer alt det ud af hverdagen, som du kan. Du er syg og det er faktisk skide flot, at du ikke ligger på sofaen med en depression. Du smiler hver dag. Du er en kæmpe inspiration for andre. Du er et talerør for andre syge. Du er en superkvinde. For kun en superkvinde ville kunne  – efter nylig endt kemoterapi – lave et løbehold og løbe 10.000 kr. hjem til Gigtforeningen. Så du udretter faktisk noget. Endda meget! Og bare rolig, det stopper ikke her. Der venter dig noget større

Jeg kan næsten høre ham sige det. Hvis han var har lige nu, ville jeg sige: “Virkelig? Mener du det?“. Han ville svare: “Ja!“. Jeg ville give ham et kys og så ville jeg allerede have det bedre.

Faktisk: Jeg har det allerede bedre. Bare ved at skrive dette indlæg har jeg genvundet noget af troen på, at jeg nok skal komme til at sætte nogle varige fodspor i denne verden.

Har du nogensinde følt misundelse?

Tak fordi du læser med!

Du er velkommen til at kommentere, like og dele

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier facebook instagram

 

14 Comments

  1. Kirsten Holmberg Høst said:

    Hej Søs
    Forbudte følelser- Who cares.
    Du behøver ikke at være misundelig på mig. Jeg har ingen arbejde eller karriere. Får det heller ikke-måske et fleksjob.
    Jeg sover så tit jeg kan.
    Jeg lever- det er det vigtigste.
    Hvis vi snakker forbudte følelser- så ville jeg gerne forlade mand og 2 børn. Så jeg kan få ro i hovedet og bare være mig.
    Tror jeg vil invitere på kage en dag.
    Knus Kirsten

    juni 14, 2017
    Reply
    • Søs Trier said:

      Tak for din ærlige kommentar! Lyder som en god idé med en kage date

      juni 14, 2017
      Reply
  2. Henriette said:

    Du rørte mig til tårer. Jeg har også forbudte tænker omkring mit liv og hvordan jeg godt kunne have tænkt mig mit liv og min karriere. Men føler selv at de er okay. Jeg dvæler dig aldrig ved dem.
    Hvad der dog rørte mig virkelig dybt er at du skriver at du ikke sætter fodspor… Jeg ved ikke helt, men i mig sætter du næsten dagligt fodspor. Med dine indlæg her, FB og IG. Med dine tilbagemeldinger og likes på det jeg poster. Da du var med A i New Zealand savnede jeg det helt vildt. Du sætter spor og de er altså noget større end en alm. str 46 i herresko!!!!

    juni 14, 2017
    Reply
    • Søs Trier said:

      TAK! Nu rører du lig til tårer. Simpelthen TAK

      juni 14, 2017
      Reply
    • Annette said:

      Kan kun give dig ret Henriette

      juni 14, 2017
      Reply
  3. Jeanne said:

    Årh det er SÅ vigtigt at få sagt højt og vi alle har en slags forbudte følelser som vi går og gemmer. Jeg er misunder fx Dit og A’s forhold, det at i har hinanden, i tykt og tyndt. Jeg misunder dig, fordi du er så pisse sej og på trods af sygdom får det bedste ud af livet. Jeg misunder dem som får børn og kan være 2 om det. Faktisk så skammer jeg mig også vildt over det og føler mig som et dårligt menneske over de følelser. Men så minder jeg mig selvom, at de følelser kommer man ingen vegne med og så kan jeg for det meste hive mig selv op igen ( og ellers ringer jeg til min mutti, tud brøler og så er alt godt igen ) Jeg under ALLE, alle de fantastiske ting og tror på, at jeg også én dag får lov til at opleve det samme.

    Så du er ikke alene Pyhhh og så fik jeg også sagt det højt

    juni 14, 2017
    Reply
    • Søs Trier said:

      Det er dejligt at få sagt højt, er det ikke? Selvom jeg ikke kender dig IR, ja så synes jeg du er en fantastisk kvinde og jeg er sikker på, at du finder Mr perfect og sammen får i et par dejlige unger og måske nogle mini rolulader.
      Ps Tak for din ærlige kommentar

      juni 14, 2017
      Reply
  4. Annette said:

    Søsserpigen jeg kender alt til de tanker, og de er sgu ikke sjove at have. Jeg ville sådan ønske vi kunne ændre vores skæbner. Lad os aftale at der venter os en masse spændende forude for os begge. Om ikke andet må jeg lette røven og komme forbi en dag og sige hej. Det kunne være så hyggeligt. Knus fra mig

    juni 14, 2017
    Reply
    • Søs Trier said:

      Ja lad os aftale det. Både at der venter os noget spændende og at vi skal ses. Måske vi skulle lave sådan et IG komsammen, hvor vi samles et par stykker

      juni 14, 2017
      Reply
      • Annette said:

        Ja det kunne faktisk være hyggeligt.

        juni 14, 2017
        Reply
      • Henriette said:

        Den er jeg med på

        juni 14, 2017
        Reply
  5. Jeanet Klindoch said:

    Kæreste dig for mig at se er det slet ikke misundelse, for så under du ikke andre det gode, men ønsker i stedet det var dig. Så det er for mig at se ikke noget grimt eller skamfuldt i at drømme og ønske nogle ting for sig selv og sit liv. Jeg har også i mit liv været meget syg i og haft ondt af mig selv, fordi jeg ikke kunne/kan de samme ting som andre raske kan. Men jeg kan noget, og når jeg har givet mig selv have lov til at være ked af det, så begynder jeg igen at kunne se på alt det, jeg kan og som jeg gerne vil. Nyd det du kan og en karriere behøver jo ikke give millioner på kontoen, frivilligt arbejde kan også være en karriere, og man kan udrette meget i det tempo man kan holde til. Hav ondt af dig selv, drøm og ønsk alt det gode for dig selv og find herefter energien til at se alt det A ser. Stort kram fra mig.

    juni 15, 2017
    Reply
    • Søs Trier said:

      Tak! Dine ord ramte plet. For du har jo ret. Skulle det ske, at jeg aldrig bliver mere arbejdsdygtig end nu, ja så er der stadig en masse jeg kan udrette. Tak fordi du åbner mine øjne

      juni 15, 2017
      Reply

Hvis du har en kommentar, er du velkommen til at skrive den her