En uforudsigelig hverdag

Jeg er den impulsive type, og vil hellere have en uforudsigelig hverdag end en hverdag, hvor jeg kender alt fra ende til anden. MEN impulsiviteten og uforudsigeligheden skal komme fra mig - på en måde skal den være kontrolleret. Giver det overhovedet mening?

I dag havde jeg en plan om at ordne lidt på bloggen, skrive et lille blogindlæg og handle ind til de gæster, vi får i weekenden. Den resterende del af dagen skulle være uforudsigelig. Jeg ville lave, hvad end jeg havde lyst til at lave.

Jeg stod op kl. 7 (efter 8,5 times søvn). Drak kaffe. Spiste morgenmad. Så langt så godt.

Normalt går jeg en tur med Chelsea og derefter bliver jeg nødt til at hvile mig. Men ikke i dag. Trætheden og svimmelheden var overvældende. Jeg kiggede på Chelsea. Hun lå og gryntede i sin kurv okay hun tager nok ikke skade af, at vi hviler først og går bagefter. Jeg stillede vækkeuret til kl. 10. Halvanden times søvn burde gøre det. Da vækkeuret ringende, var jeg langt væk. Jeg udsatte det til kl. 11.

Kl. 11 bimlede og bamlede telefonen. Allerede! Jeg kom op. Stadig træt. Frisk luft burde gøre mig mere frisk.

Da vi kom hjem fra gåturen (med de smukke gule farver), var det tid til frokost - og lidt mere kaffe.

Efter frokosten ville jeg ordne lidt praktisk (svare på diverse e-mails). Jeg kiggede på computeren. Jeg kunne slet ikke fokusere. Jeg kiggede ind på sofaen. Nej Søs du skal ikke sove igen!

I en rum tid sad jeg der. Kiggede ud i luften. Kiggede på min mail. Okay jeg overgiver mig. Jeg gik på ind på sofaen. Satte et stopur. Jeg ville ikke sove mere end 1 time.

Nu er jeg igen kommet op. Sidder igen med en kop kaffe. Dette blogindlæg skulle handle om noget helt andet. Men de tanker jeg har - og som jeg gerne vil skrive ned - kan jeg ikke formulere. Jeg burde også få handlet ind. Faktisk burde jeg også få gjort lidt rent. Men lige nu overskygger trætheden alt.

Jeg sætter min lid til min supermand og håber, at han har - ind imellem hans mange timer på jobbet - overskud til at handle ind til weekendens gæster. Rengøringen... tja... nullermændene får lov at blive. Det er præmisserne hos os. Og ved du hvad?: hellere have lidt sjovt i livet, end et liv med for meget praktisk og ingen tid/overskud til sjov.

Men jeg synes stadig det er træls (jep jeg er jyde). Synes det er træls, at jeg ikke kan udleve min impulsive side. At jeg ikke kan være dén person, der gør min hverdag uforudsigelig. Det er ene og alene sygdommen, som styrer. Det er sygdommen, der gør, at to-do tingene bliver udskiftet med sofa tid. Jeg drømmer om dagen, hvor jeg tager kontrollen og bliver dén, der skaber uforudsigeligheden og impulsiviteten i mit eget liv.

Indtil da: Der er jo heldigvis også en dag i morgen.

Tak fordi du læser med!

Du er velkommen til at kommentere og dele indlægget

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier - facebook - instagram

Få at få mail om nye indlæg, skal du følge mig på Bloglovin'

Synes godt om

Kommentarer