Jeg holder pause

Lige nu sidder jeg i sofaen (ja hvor ellers. Det er jo stedet, hvor jeg opholder mig det meste af døgnet). Brændeovnen knitrer. Til venstre for mig sidder Anders. Imellem os står en bakke snøfler. Til højre for mig ligger Chelsea og gnasker i et ildelugtende kødben. Engang i mellem overdøver hun lugten fra kødbenet med en endnu mere ildelugtende prut. Jeg tager mig selv i at smile. Jeg er glad.

Den sidste tid har været hård. Jeg har været presset. Både fysisk; med ny medicin og nedtrapning i andet. Men også presset psykisk. Brevet fra Helbredsnævnet var hård at sluge (du kan læse mere om det i disse to indlæg Fremtiden Part 1 og Fremtiden Part 2). Den sidste tid har stået på at finde hoved og hale i diverse paragraffer. Ringe til forskellige instanser. Jeg har følt, at jeg var ved at drukne i regler og bekymringer om fremtiden. Seriøst; jeg har brugt mine friske timer (som der for tiden ikke har været mange af) på alt det. Jeg blev nødt til at sige 'stop'. Ellers ville det ende i for mange tårer.

Så 'stop' sagde jeg i dag.

Jeg har valgt at tage en uge, hvor jeg ser væk fra papirene. Jeg har valgt, at mine friske timer skal gå med noget andet. På den måde er jeg gladere, og forhåbentlig giver breaket mig mere energi til at give den gas med paragraf-og-ringe-til-alle-mulige-kloge-mennesker på næste mandag.

Kæreste uge

Anders har valgt at afspadsere det meste af ugen. Vi tager os simpelthen en rolig uge med tid til hinanden. I morgen skal vi holde fødselsdag (for mig). Onsdag er planen: ingenting. Torsdag skulle vi have været til Peter Doherty koncert på Train i Aarhus. Koncerten blev aflyst. Normalt ville skældsord kom flyvende ud af min mund i samme tempo og hyppighed som Donald Trumps tweets, men ikke den her gang. Jeg har nemlig mentalt overskud til at sige 'PYT'. For vi finder bare på noget andet. Noget lige så hyggeligt. Og så må Peter Doherty opleves en anden dag. I weekenden har vi aftalt at gå wellness amok.

En uge med afbræk fra alt det kedelige er virkelig godt givet ud. Kun en gang imellem rammer den dårlige samvittighed mig jeg burde gøre... Og kun en gang i mellem får jeg stress over alt det jeg burde få gjort. Men så sker det heldigvis, at jeg sidder som nu: Med min mand, snøfler og en pruttende hund og smiler, og lige der - lige nu - er et bare helt okay at tage en pause fra tanker om hussalg, fremtid, børne planer (eller mangel på det samme), arbejde (eller mangel på samme), sygdom, helbredsnævn og andet kedeligt og meget voksent.

Pointen med indlægget?

Skal der være sådan en? Hvis ja; så må pointen være PYT. Kort og præcis. Noget vi alle kunne gøre lidt mere i.

Mens jeg har siddet og blogget er vi løbet tør for snøfler...

Tak fordi du læser med!

Du er velkommen til at kommentere og dele indlægget

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier - facebook - instagram

Få at få mail om nye indlæg, skal du følge mig på Bloglovin'

Synes godt om

Kommentarer

Henriette
,
Jeg tager hatten af for at du 1. har brugt så meget tid allerede på at sætte dig ind i paragraffer osv (Det tror jeg de færreste har overskud til) 2. at du formår at sige stop og passer på dig selv. 3. at du kan holde ud at lugte til hundeprutter (jeg kender ikke noget mere ækelt 😱💨)
kroniskefarver
kroniskefarver,
Jeg får virkelig stress, hvis jeg føler, at jeg ikke aner noget som helst. Tanken om, at der sker alt muligt rundt om mig, som jeg ingenting kender til - det kan jeg slet ikke have med at gøre. Men skal også have fat på en prof, som kan hjælpe mig. For jeg kan ikke overskue det, hvilket også har haft sat sit præg på mit humør. Min hukommelse er desværre ikke god, så tit kan jeg slet ikke huske, hvad jeg læste og så er det jeg drukner i alt det, som jeg bare gerne vil sætte mig ind i. Men også derfor jeg blev nødt til at sige stop. Jeg var nået dertil, hvor jeg slet ikke kunne finde hoved og hale på det næste skridt (hvem skal jeg ringe til og spørge om hvad). Haha prutterne var også ved at tage livet af mig. Egentlig lidt klamt, at jeg kunne spise snøfler i den lugt 😂
nouw.com/kroniskefarver