De vildeste 24 timer
Dagen forinden havde min mand og jeg sat telt op. Både Gigtforeningens lokale kreds (Skive/Viborg) og venner hjalp til. Men alligevel blev det meget sent. Jeg synes ellers, at jeg havde forberedt alt det, som forberedes kunne. Til trods for det var der en masse småting som liiiiige skulle ordnes til om lørdagen.
Min altid så fantastiske mand greb knoglen og fik fat på en kammerat, som kunne hjælpe til lørdag morgen - så jeg kunne sove længe.Lige pludselig blev min eneste opgave til om lørdagen: Hvile, sove længe, hoppe i løbetøjet og være klar til at tage den første tur kl 12. Det var til at overskue.Løberuten var 5,7 km, og jeg havde en plan om at holde en løbetid på ca. 5:40 - 6:00 minutter pr km (for ikke at blive alt for kvæstet de næste 24 timer).
Så jeg endte med en km tid på 5:00 - UPS. Jeg havde simpelthen fjernet mig selv fra egen krop, og presset kroppen meget mere end, hvad den faktisk kunne. Jeg var derfor noget kvæstet hele eftermiddagen og aftenen igennem. Heldigvis skulle jeg først løbe igen kl. 00:30, og indtil da skulle jeg bare slappe af og hygge mig med mine venner, familie og med gigtforeningen.Denne video er lavet ved halv 3 tiden natten til søndag.Ca kl. 5 tog jeg hjem. Mest af alt havde jeg lyst til at blive. Det var simpelthen sådan en rolig og hyggelig morgen ved teltet, men de andre rådede mig til at tage hjem og hvile, og jeg kunne jo godt se fornuften i deres råd. Da jeg kom hjem, var min mand stået op. Han fik mig puttet og tog så selv ned for at heppe på løberne. Jeg kunne selvfølgelig ikke falde i søvn - tror det var en blanding af overtræthed og adrenalin, som holdt mig vågen. Klokken var omkring 7 før jeg faldt i søvn. Kl. 8:30 vågnede jeg igen. Hm...
Så jeg tog ned til de andre. Da jeg trådte ind i teltet, fik jeg et sug i maven. Her sad de andre og spiste morgenmad og hyggede sig. Jeg kiggede på dem og tænkte "WOW! Dette her har min mand og jeg sat i værk".På et tidspunkt blev jeg spurgt, om det havde regnet om natten. "Jo. Nej. Øhhh det ved jeg faktisk ikke".Så vind, vejr, smerte, you name it... intet havde jeg mærket til sidst. Det eneste jeg mærkede var glæden og spændingen, som boblede rundt i maven.Ha en skøn dag 😘