JEG ER REJSEKLAR

Det her indlæg var først ment som et; hold da op, hvor er jeg effektiv. Jeg er så klar til ferie og bla bla bla…

Men så kom der lige en indlæggelse i vejen. I får indlægget ligesom jeg havde startet det, og i får det også ligesom det hele tog en drejning.

Mandag den 13/2

Så lykkedes det mig langt om længe at pakke færdig. Nøj hvor var det besværligt – Nøj hvor er pakning altid besværligt! Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har aldrig kunnet finde ud af at pakke…


Nemmere bliver det ikke, når jeg skal pakke til et klima svarede til dansk august/september vejr  – bare med lidt større klimaudsving.


Okay skal jeg være ærlig, så har jeg kun pakket næsten færdig. Jeg mangler lige at få PROPPET alt ned i rygsækken og resten ned i håndtasken – hvilket ikke er nemt, når medicinen fylder halvdelen af den ellers store Haglöfs taske. Faktisk burde alle med meget medicin få lov til at medbringe ekstra håndbagage.

Bliver jeg nogensinde direktør for et flyselskab, bliver ekstra håndbagage til syge eller til kvinder med behov for mange sko, et af flyselskabets mærkesager – og selvfølgelig god løn og overenskomst til alle ansatte.

 

A. blev sat til at hjælpe mig med pakke. Efter laaaang tid, trængte han til en pause

 

Et godt pakke fif

Ja ja selvom jeg er en dårlig pakker, har jeg alligevel et godt råd.

Så hvis du skal rejse med rygsæk; læs nedenstående ↓

Alt har vi pakket i gennemsigtige poser. En pose med benklæder, en med T-shirts, en med undertøj osv. Det gør det mere overskueligt at rejse med rygsæk. Man kan også opdele tøjet i temaer ex. vandretøj, strandtøj osv. Endvidere har jeg sådan noget smarte vakuum poser. De gør lige, at der er plads til en anelse mere tøj.


Med den pakkemetode kan man – selv på farten – nemt finde, hvad man mangler. Smart ik’?!


Glad, tilfreds og med en kop kaffe. Nu er alt pakket i poser – MMMM

Tirsdag den 14/2

Dagen startede godt.

En løbetur.

Et hvil.

Forkælelse hos Viborg Helsepraktik (havde en Sweetdeal til ansigtspleje og så kunne jeg også lige få vokset ben til ferien – hurra for føleforstyrrelser, der gør at benvoksning killer mere end det smerter).

Derefter aftensmad hos min mutti.


Men midt imellem benvoksning og aftensmad hos mutti, skete der noget i maven. Jeg krampede fuldstændig sammen, og kvalmen var ekstrem.


A og jeg prøver at gå en tur med Chelsea.

Jeg vender om. De her mavekramper er bare for ekstreme.

Jeg kaster lidt op.

Jeg lægger mig på sofaen

A. kommer hjem, han synes vi skal blive hjemme. Jeg synes vi skal af sted måske kan jeg glemme smerterne, hvis jeg kommer af sted. Det gør hvert fald ikke mindre ondt herhjemme.

Ude ved min mor, prøver jeg at bide smerterne i mig, men efter aftensmaden kan jeg ikke længere. Jeg må hjem.

Smerterne har nu ramt en 10’er på hvor-ondt-har-du-ondt-på-en-skala-fra-1-10-? skalaen.

Jeg ringer til vagtlægen. De vil have mig ind.

Først mistænker lægerne, at jeg bløder et sted i maven, og de vil beholde mig natten over pis og lort jeg mangler ligesom at pakke poserne ned i tasken – og hvad med forsikringsselskabet? Shit! Vil de nu ikke godkende min rejse??? Åh nej!

Efter blodprøver, mener lægerne ikke længere at jeg bløder. Mine tal ser nemlig okay ud – altså lige på nær min blodprocent (som er noget lav). Men de vil stadig gerne beholde mig altså det har jeg virkelig ikke tid til

Før jeg har nået at protestere, har supermand A. hentet overlevelses kit til mig.

Et par filtre og jeg ser nogenlunde frisk ud

Lægen giver mig noget morfin, og de næste 24 timer er noget groggy for mig.


Jeg vågner om natten, jeg kan mærke, at jeg savler (yummi). Det må være kvalmen, som giver mig ekstra mundvand. Førend jeg får gjort noget ved det, falder jeg hen igen. Dette sker er par gange i løbet af natten.


Godmorgen”.

En sygeplejerske tænder lyset. Jeg tror nok hun tager nogle prøver.

Jeg kaster op.

Jeg falder hen igen.

 

Godmorgen

En bioanalytiker kommer hen. Jeg falder halvt i søvn, mens hun er igang med at tage blodprøver

 

Er du vågen?”

En sygeplejerske kommer hen.

Jeg kan ikke huske, hvad hun vil. Jeg spørger efter smertestillende og noget vand (sidst jeg drak var til aftensmaden hus mutti).

Jeg kaster op.

Jeg falder hen.

 

Jeg vågner ved, at der står en læge ved min side

Vi skal kigge dig i mavesækken”.

Jeg kaster op (dejligt grøn/gult denne gang)

Jeg falder i søvn

 

En portør kommer

Jeg skal køre dig til undersøgelse”

Køre. Åh nej. Jeg skal have poser med.

 

Da jeg kommer op til lægen, begynder jeg at tude. Sådan rigtig tude. Jeg mumler noget med “rejse”, snøft, “syg” ,snøft “forsikringsselskabet”, snøft

KAPAUW! og et rør var i min hals. (PS det var ikke slemt)

 

Portør kommer

Jeg sover

Lægen vækker mig

Noget med betændelse i mave og spiserør, og noget med svamp de samme steder.

Jeg får nogle piller og bliver sat op i ekstra dosis mavesyrehæmmende.

 

Jeg bliver udskrevet.

Min mor kommer.

Jeg griber en brækpose.

Jeg når lige ud af forhallen, da brækposen bliver taget i brug.


Da jeg står med hovedet i posen og kan mærke min mors hånd på min ryg, får jeg den der dejlige følelse, som kun en mor kan give.


Derhjemme får jeg lidt spise. Kaster lidt op. Sover on-off. Falder i søvn på sofaen kl 22

Den 16/2 kl 7

Vækkeuret ringer. Jeg er slet ikke klar til at vågne. Jeg står op. Mærker efter. Jeg har det bedre! Jeg tager en LILLE smule kaffe (lidt er vel okay). Jeg begynder at pakke poser i tasken.

Kl. 08.00

Jeg ringer til Falck Global Assistance.

YES de vil forsikre mig. Med det lille forbehold, at de ikke vil dække, hvis det samme sker igen. Det godtager vi!

 

kl. 23.00

Taskerne ligge i bilen. Chokoladen står en armlængde væk. Vi forsøger at vende døgnet. VI ER KLAR TIL NEW ZEALAND

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier facebook instagram

4 Comments

  1. lisoxholm said:

    Super god tur og pas godt på hinanden <3

    februar 17, 2017
    Reply
    • Søs Trier said:

      Tak! Vi sidder i toget på vej mod Kastrup. Jeg kan mærke, at det bliver er godt eventyr ✌

      februar 17, 2017
      Reply
  2. Camilla said:

    Hold da op en omgang, Søs! Godt du blev klar og rigtig god rejse til jer!! ☀

    februar 21, 2017
    Reply
    • Søs Trier said:

      Ja det var bare heldigt. Nu nyder vi livet i NZ

      februar 21, 2017
      Reply

Hvis du har en kommentar, er du velkommen til at skrive den her