Bucket list #8 checked ✔

Dengang alvoren af min sygdom gik op for mig, lavede jeg en Bucket List. Det er en liste med 19 ting, jeg gerne vil opleve. Måske kommer der flere punkter til, måske bliver nogle taget fra. Men indtil videre ser den sådan ud:

(her kan du læse om dengang Bucket listen blev til)

Min Bucket List:

  1. Opleve Nordlys på Grønland
  2. Lære at spille et instrument
  3. Hjælpe en fremmede
  4. Springe faldskærm
  5. Sove under stjerneklar himmel
  6. Få en anden person til at græde af grin.
  7. Drikke en øl på en irish eller scottish pub i Irland eller Skotland
  8. Danse i regnen
  9. Lav velgørenhed i udlandet f.eks. Afrika
  10. Spise en belgisk vaffel i Belgien
  11. Besøge alle 7 kontinenter (mangler 2.   1)
  12. Køre motorcykel (og måske eje en)
  13. Have en hel uge, hvor jeg sover indtil jeg vågner af mig selv ÷ vækkeur
  14. Lære at tage gode billeder (er i gang)
  15. Gør noget virkelig godt for min mor
  16. Deltage på Roskilde festival
  17. Se en fodboldkamp på et stadion i England
  18. Læse en master i kriminologi (som situationen er nu, kan det godt være, at jeg skal stile efter en anden universitetsuddannelse)
  19. Og det mest betydningsfulde! Få børn. Giv dem nogle gode værdier. Se dem vokse op. Og nyd alderdommen med A.

Punkt nr. 8

Lagde du mærke til punkt Nr 8? Den kan jeg nu tjekke af. Danse i regnvejr: done ✔.

Måske tænker du;  “hvorfor i alverden sætte det på som et punkt? Hvorfor ikke bare hoppe ud i regnen“. Fordi man altså ikke bare lige hopper ud, og danser når det regner. Det ligger jo til os at flygte fra regnen og ikke opsøge den.

Måske tænker du; “er det ikke et underligt punkt at have på sin Bucket list? Folk har da normalt sådan nogle store punkter på som ex bestige Mount Everest“. Nej der er bestemt ikke underligt! Efter at have danset i regnen, kan jeg fortælle, at det er befriende og opløftende for humøret


– shit man, du skulle have hørt mig. Jeg skraldgrinede mens jeg dansede rundt.


En anden fordel er: det lade sig gøre. At skrive ‘bestige Mount Everest’ vil være uopnåelig (især med min raynauds). At skrive noget uopnåeligt på min Bucket list vil gøre den utroværdig. En utroværdig Bucket list er lige til at kyle ud med andet småt brandbart.

Tilbage til nr. 8

Det skete den 9. juni (på vores bryllupsdag). Vi var på vej hjem. Vejret var elendigt (ligesom det også var til vores bryllup). Da vi trådte ind i entreen, smed jeg skoene i bryggerset. Pludselig slog det mig det regner. Det er lunt. Jeg har kjole på: jeg skal da ud og danse!

De første dråber føles kolde og klamme. Jo længere tid jeg var i regnen des mere dansede jeg, og des mindre klam føltes regnen. Jeg dansede og grinede højlydt. Det var befriende. Ja selv Chelsea morede sig med regndansen.

Da jeg (og Chelsea) var gennemblødte, gik vi ind. Vi blev tørret. Jeg hoppede i noget varmt tøj, smed mig på sofaen og fik skænket en rom toddy.

Det var den perfekte slutning på en god dag ♥

Naboerne må i øvrigt have troet, at det rablende for mig.

Nederst kan du se nogle billeder fra starten af regndansen

Tak fordi du læser med!

Du er velkommen til at kommentere, like og dele

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier facebook instagram

 

Follow my blog with Bloglovin

5 Comments

  1. Kirsten Holmberg Høst said:

    Hej Søs

    Fedest. Skønne billeder- du ligner en der bare nyder det helt vildt.
    Det der med pub i Irland eller Skotland – eller fodbold i England. Bare sig til jeg er frisk. Har boet i England i 3 år da jeg var yngre. Har stadig venner i England.
    Tror måske jeg skulle lave en bucket list.
    Knus.

    juni 27, 2017
    Reply
    • Søs Trier said:

      Kunne være fedt at tage derover! Gør det. Det får en til To tænke over, hvad man egentlig gerne vil have ud af sit liv

      juni 27, 2017
      Reply
  2. Fantastisk læsning 😀
    Du må invitere dine naboer til at følge din blog på den baggrund så de forstår hvorfor du laver noget så “skørt” som at danse jublende i regnen 😀

    juni 28, 2017
    Reply

Hvis du har en kommentar, er du velkommen til at skrive den her