Broccoli pølsehorn

For nylig havde jeg en ustyrlig lyst til pølsehorn. Men hvordan laver man lige pølsehorn udfra low FODMAP principperne?

Jeg er jo begyndt at leve efter low FODMAP diæten (hvis du vil læse lidt om Low FODMAP, kan du læse med her , hvor diætist Mette Borre - som jeg går hos - uddyber, hvorfor lowFODMAP er godt for nogle).


Grøn gruppe: Fødevarer man må indtage

Gul gruppe: fødevarer man må indtage i begrænset mængde.

Rød gruppe: fødevarer man ikke må få på lovFODMAP diæt.

Pølsehorn med broccoli dej

Der bliver 6-7 stks.

  • Kyllingepølser (husk at tjekke ingredienslisten for FODMAP's - især løg og hvidløg).
  • 300 gram broccolihoved (uden stilk) - jeg brugte frossent. Husk at tø det op, hvis du bruger frossent (broccoli er i den gule gruppe. Max 270 g pr. portion)
  • 200 gram gulerødder
  • 3 æg
  • 30 gram grovvalset havregryn.
  • 30 gram majsmel
  • 20 gram fiberhusk
  • 1 tsk. salt
  • Pynt: Sesamfrø (sesamfrø er i den gule gruppe. Max 66 gram pr portion)

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader.

Skær pølserne i halve (jeg var dog så heldig at finde godkende pølsehorns pølser).

Blend æg, broccoli og gulerødder.

Rør eller blend de resterende ingredienser i.

Læg først en klat dej. Smør det aflangt. Læg en kyllingepølse ovenpå. Derefter en klat dej ovenpå pølsen. Med fingrene kan du nemt trykke dejen sammen.

Drys med sesamfrø.

Bages i ca. 25 minutter (afhængig af ovn).

Og til sidst er der bare at sige : velbekomme.


Følg mig også på

facebook - instagram - Bloglovin'

Snapchat: soes_trier

Du er velkommen til at kommentere og dele indlægget

Jeg er ikke diætist uddannet. Umiddelbart tænker jeg, at sammensætningen af FODMAP's godkendt.

Synes godt om

Kommentarer