Din Instagram her

  • for English see the comments below NYT P BLOGGEN hellip
  • SNACK jeg takker signesfarverigeunivers for lkker og sund madinspiration hellip
  • HOME Jeg har glemt fuldstndig alt om at poste herindehellip
  • for English see the comments below JEG KOM TIL BOKSNINGhellip
  • for English see the comments below RSDAG i dag erhellip
  • for English see the comments below NYT P BLOGGEN hellip
Personlige indlæg

Bucket list #6 checked ✔

5. juli 2017

Da A læste mit sidste indlæg om min bucket list sagde han “altså du har fået mig til at græde af grin før. Du har fået flere personer til at stortude af grin. Der er sikker også nogle som har grædt af grin over dit indlæg med at smide trusser på en fremmed. Så punkt 6 kan du altså godt sætte et flueben ved”

Så det gør jeg

Min Bucketlist

#6 checked

Jeg sætter et stort fed flueben ud fra punkt nr. 6:

6. Få en anden person til at græde af grin ✔

Har du ikke allerede læst indlægget om min pinlige trussesituation, kan du læse det nederst

(Jeg tvivler på, at du ikke har læst det, for det gik nærmest viral)

Bucket list

Faktisk er der flere af punkterne som jeg har gjort før.

F.eks punkt nr. 5: sove under stjerneklar himmel

Da jeg var barn sov jeg tit udendørs. Jeg tog båndafspilleren med ud, satte Prop og Berta på og faldt i søvn til disse hyggelige lydbøger.


Lige pludselig sov jeg ikke længere udenfor, og Prop og Berta var so much last year (eller hvert fald kun noget for små børn)


I kender det sikkert: Man gør så meget skønt som barn. Jeg ved ikke, hvornår eller hvorfor det slutter, men en dag vågner man op som voksen, og gør bare ikke de der “barnlige” ting længere – ikke, at det er barnligt at sove udendørs. Det er det bestemt ikke. I ved, hvad jeg mener….

Og det er dét min Bucket List handler om. Gøre noget, som jeg vil glædes ved at gøre – og gøre dem (igen) som voksen


Nedenfor kommer indlæggen om dengang jeg smed mine trusser efter en fremmed



Da det går op for mig, at jeg lige har kastet et par trusser på en fremmed mands mave, bliver jeg en anelse rød i hovedet.


En ‘Søsser’

I stedet for et indlæg om sygdom får i her et “det er en typisk Søsser” indlæg.

En ‘Søsser’ er, når man gør noget pinligt, og i stedet for – let og elegant – at fjerne fokus fra pinligheden, ja så formår man med en ‘Søsser’ at gøre situationen endnu mere pinlig.

The short story:

Jeg kom til at kaste mine trusser på en fremmed fyr

The long story:

I formiddags mødtes jeg med en skøn kvinde (mere om det på et senere tidspunkt). Efter at have sludret i et par timer, var jeg træt. Jeg overvejede at køre direkte hjem til sofaen, men besluttede mig for at tage et hurtigt smut i Meny (supermarkedet).

Da jeg havde betalt for mine varer, kom jeg i tanke om, at jeg VIRKELIG godt kunne drikke en cola. Jeg er ikke så god til at behovsudsætte, så en cola skulle jeg da have.

Jeg stiller mig op i ‘kiosk-køen’, (der hvor man kan købe diverse fornødenheder såsom magasiner, tobak, spiritus og cola). Ved siden af ‘kiosk-køen’ er ‘bager-køen’. Begge køer er ret lange – sådan er det jo fredag ved 13 tiden. Bag ved mig står en ret så nydelig, jeg vil næsten gå så langt som at kalde ham for lækker, ung (sådan ca. midt i 30’erne) mand.

Den nødvendige forhistorie:

I går, da jeg var på vej til kiropraktor, kom jeg i tanke om, at jeg havde g-strengs trusser på. Jeg havde ikke lyst til at sidde med bare baller hos kiropraktoren, hvorfor jeg skyndte mig at finde et par hotpants frem, (som jeg kunne komme udenpå g-strengen) Smart ik’!?

Efter behandlingen smed jeg mine hotpants tilbage i tasken – og glemte alt om dem. Lige indtil….

De omtalte hotpants

Tilbage til the long story:

Da jeg skal betale for min cola, kan jeg bare ikke finde min pung. Jeg roder i taskens sorte hul. Ekspedientens mund bliver lidt spids. Jeg bliver lidt stresset. Jeg roder videre – nu febrilsk. YES fundet! Jeg hiver min pung op fra taskens sorte hul – med samme kraft som når, man åbner en rødvin, hvor proppen sidder alt for godt fast.


Mine hotpants må have kludret sig sammen med pungen. For da jeg hiver pungen op, flyver mine trusser op over min højre skulder. De lander på hr. nydelig-mand-midt-i-30’erne’s mave og lander lige foran hans fødder.


Da det går op for mig, at jeg lige har kastet et par trusser på en fremmed mands mave, bliver jeg en anelse rød i hovedet. Jeg tænker, “Søs nu tager du det her helt cool”. Vender mig – ret så cool -om. Bukker mig – ret så cool – ned og samler trusserne op. Stående med trusserne i hånden, kigger jeg undskyldende på manden og siger

Bare rolig, de har kun været brugt én gang“.

Hr. nydelig-mand-midt-i-30’erne kigger overrasket på mig.

Øhm altså… de er ikke sådan brugte, brugte

Her er det som om, at ALLE i BEGGE køer kigger på mig. Og nu lyder jeg ikke særlig cool længere.

Altså jeg har haft dem på, men kun fordi jeg skulle til kiropraktor

Altså… Øhmm..“.

Min enetale bliver afbrudt af Frk. spidsmund, der spørger om jeg skal have andet?

“Nej tak, ellers tak“. Aldrig før har jeg været så glad for en ekspedient med spidsmund som lige dér, hvor hun redder mig!

Ild rød i hovedet skynder jeg at forlade Meny.


Dagens pointe må være: Hvis du har været til kiropraktor og har haft dobbelt underbeklædning på, så husk at tømme tasken! I hvert fald inden “du” går i Meny.


Tak fordi du læser med!

Du er velkommen til at kommentere, like og dele

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier facebook instagram

Follow my blog with Bloglovin

 

  • Svar
    Marianne
    5. juli 2017 den 17:11

    Hvem græd så af grin?

    • Søs Trier
      Svar
      Søs Trier
      5. juli 2017 den 17:18

      Altså lige i situationen græd ingen af grin. Da jeg efterfølgende fortalte om episoden, var der flere, som græd af grin

  • Svar
    Henriette
    5. juli 2017 den 17:58

    Jeg vil gerne skrive mig på listen af læsere der græd af grin

  • Svar
    Sofie (fra Sofies Sofa)
    13. juli 2017 den 21:53

    Hahahaaaa…. Trængte til at trække på smilebåndet her til aften. Skøn blog og skønt at “møde” dig fellow kroniker og blogger ❤️

    • Søs Trier
      Svar
      Søs Trier
      13. juli 2017 den 21:55

      Tak! DEJLIGT det kunne give et smil på læben . Det er så dejligt at “møde” nogle ligesindede

Skriv svar