Din Instagram her

  • SNACK jeg takker signesfarverigeunivers for lkker og sund madinspiration hellip
  • HOME Jeg har glemt fuldstndig alt om at poste herindehellip
  • for English see the comments below JEG KOM TIL BOKSNINGhellip
  • for English see the comments below RSDAG i dag erhellip
  • for English see the comments below NYT P BLOGGEN hellip
  • GODMORGEN Jeg sparker dagen igang med en smoothie  Dagenhellip
Aktuelt/Debat

Lyt nu efter – produktivitetskrav på 2 procent

8. juni 2017

dr.dk kunne man i går aftes (den 07-06 2017) læse:
“Finansminister Kristian Jensen mener, at aftalen med Danske Regioner vil betyde gladere patienter.”
Men kære Kristian, hvordan kan du mene det, når fagpersonerne er af den modsatte overbevisning?:
“årlige produktivitetskrav på 2 procent… kritiseres af Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, der ikke mener, kravet er muligt at opnå eller på nogen måde vil gavne patienterne.”

Lyt nu efter

Engang imellem bliver jeg træt. Træt af, at politikere og beslutningstagere ikke lytter efter. Dem på gulvet (de ansatte og andre fagpersoner) véd vel bedst. Men hvorfor afspejles dette ikke i den politik, som føres? Hvor er tilliden til eksperterne (fagpersonerne)?

Krav om 2 pct. produktivitetsstigninger

Som patient ser jeg et travlt sygehusvæsen. Læger som sygeplejersker drøner rundt. Jeg er imponeret over, at de har overskud til at smile til mig. Jeg er ærgerlig over, at regeringen vil fortsætte kravet om en 2 pct. produktivitetsstigning på de offentlige sygehuse.


De ansatte – og patienterne – fortjener simpelthen bedre


Nu er jeg ikke uddannet i hverken statskundskab, samfundsøkonomi eller andet fint, alligevel tillader jeg mig at have en holdning. Jeg tror nemlig på, at de sande eksperter, er fagpersonerne. En jordemoder ved vel bedre end en slipsedreng fra Borgen. Eller tager jeg fejl? Jeg kan bare ikke se, hvordan politikere og beslutningstagere kan vide, hvad der er bedst for arbejdsgangen på f.eks. fødegangen. Bare fordi det passer i et regneark, er det ikke ensbetydende med, at det passer i virkeligheden. Vi patienter har det med, at bevæge os ud fra boksen. Ja sorry til Jer regnedrenge, som nu har et Excel regnestykke, der aldrig vil gå op. Men sådan er virkeligheden. Så vær sød ikke at se Jer blinde på bundlinjen. Se i stedet på indholdet, som skaber bundlinjen – og spørg de rigtige eksperter (læger, sygeplejersker, jordmødre, SOSU assistenter, bioanalytikere, mf.). Måske er det noget andet, som skaber de røde tal?

Lyt

Jeg har heldigvis gjort det nemt for Jer, der ikke kan lytte. Jeg har samlet nogle argumenter fra eksperterne. Og bare rolig; de er på skrift, så I behøver ikke lytte. Hvis bare I kan læse.

Camilla Hersom, formand for Danske Patienter:

“Det gjorde kål på nogle ventelister, der var direkte dødbringende for folk, og der har 2 pct.-kravet i de første mange år været en kæmpe gevinst. Men nu er det drevet for langt, og grænsen er nået. De protester, vi hører, skal tages alvorligt. Vi kan ikke bruge instrumentet mere, og det er nødvendigt at skifte redskab”

 

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

Den 1. september advarede formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, i Debatten på DR2 om, at besparelser i sundhedsvæsenet havde øget arbejdspresset til et punkt, hvor sundhedsvæsenet er “på vej mod en nedsmeltning, der betyder, at det bliver ineffektivt, fordi vi når derud, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør”

Lone Gregersen, Sygeplejerske med 25 års erfaring, der selv har stiftet bekendtskab med stress, sagde op:

“… derfor ansatte de en erfaren sygeplejerske som mig til at oplære de nye sygeplejersker. Men jeg fik ikke tiden til det … Når der ikke er tid, kommer man som sygeplejerske til at indgå nogle store faglige og menneskelige kompromiser. Til sidst kunne jeg ikke stå inde for det. Når man er pligtopfyldende og føler, at man ikke kan honorere det job, man er ansat til, så knækker filmen til sidst”  siger Lone Gregersen.

Hun fortæller, at arbejdspresset ikke bare har personlige konsekvenser for sundhedspersonalet, det går også ud over patienterne.

”Konsekvensen af det øgede tidspres er, at vi påfører patienterne fejl, som de ikke altid selv er vidende om. Det kan være urinvejsinfektioner, tryksår, medicin, der ikke bliver givet på det rigtige tidspunkt, som gør, at infektionen ikke bliver behandlet på den forventede måde, eller patienter, der venter for længe på smertestillende medicin, og så må vi give dem endnu mere smertestillende…”

Professor Kjeld Møller Pedersen:

“Da kravet om produktivitetsstigning blev indført, var begrundelsen, at den skulle mindske ventelister og øge aktivitet. Men i dag er hovedproblemet et helt andet, og i dag bruger man produktivitetsstigningen til at forsøge at afhjælpe det faktum, at der sker en årlig stigning i sundhedsudgifterne” siger Kjeld Møller Pedersen med henvisning til, at en voksende ældre befolkning med flere komplicerede sygdomsforløb, stigende medicinpriser og ny dyr teknologi får gabet mellem opgaver og ressourcer til at vokse årligt.

Ovenstående eksempler her hentet fra Sygeplejersken

Debatindlæg fra Midtjyllands avis, skrevet af Teresa Jørgensen, Byrådsmedlem, Silkeborg

(DRG, Diagnose Relateret Gruppe).

“Det er et faktum, at det ikke altid kan svare sig at vælge den bedste behandling til den enkelte patient, hvis en anden behandlingsmetode giver en bedre DRG-produktion – og dermed flere penge til sygehuset.

Sidst i december blev det vist i TV, hvordan en ledende overlæge fra Gentofte oplyste, at man gennemførte unødige operationer for at holde budgettet.”

Debatindlæg fra Politikken, af Grete Christensen, Camilla Rathcke, Bodil Otto, Karen Stæhr og Anja Mitchell

Hhv. fmd., Sundhedskartellet, fmd., Yngre Læger, fmd., HK/Kommunal, sektorfmd., FOA Fag og Arbejde og fmd., Overlægeforeningen

“Eksemplerne er desværre velkendte: Et sygehus, der slækkede på lovpligtige kræftundersøgelser, en intensivafdeling, som bedøvede patienter længere end nødvendigt, talrige påbud fra Arbejdstilsynet, der også peger på alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden, og personale, der siger stop og forlader deres job.
Alt sammen på grund af for stort arbejdspres og mangel på ressourcer.”

Debatindlæg fra Jyllandsposten, af Birgitte Svenningsen, regionsrådsmedlem.

“Vores personale kan simpelthen ikke holde til fortsat at løbe stærkere år for år. Ligesom vi heller ikke kan bede patienterne blive raske 2 pct. hurtigere eller føde 2 pct. hurtigere
Desuden er det slet ikke sikkert, at flere behandlinger er lig med højere kvalitet. Når hospitalerne afregnes efter antal operationer, behandlinger eller ambulatoriebesøg, skaber det et incitament for at gennemføre unødige behandlinger.
For eksempel betyder kravet, at patienter indkaldes flere forskellige dage til en række undersøgelser frem for at samle det hele på én dag. Det samme gælder genindlæggelser, som også tæller med i en øget aktivitet.
Så set ud fra patientens bedste har jeg temmelig svært ved at få øje på de gode argumenter for at bevare produktivitetskravet”

Jeg undres

Når I læser ovenstående, kan det undre mig, hvorfor i alverden I fortsætter med produktivitetskrav på 2 pct. Jeg mangler simpelthen nogle fornuftige argumenter!

Kære

beslutningstagere, politikere, regnedrenge (og i andre, der hører til hæren af folk, som ikke lytter til de virkelige eksperter):


Måske det er tid til at stoppe op og lytte. Måske man ikke kan effektivisere sig ud af alt. Måske er nok nået?


Ps. I kan finde masse andre eksempler – fra de rigtige eksperter – på, hvorfor effektiviseringskravet er tåbeligt.

 

skrevet af

Søs Trier

Tak fordi du læser med!

Du er velkommen til at kommentere, like og dele

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier facebook instagram

 

    Skriv svar