Din Instagram her

  • for English see the comments below NYT P BLOGGEN hellip
  • SNACK jeg takker signesfarverigeunivers for lkker og sund madinspiration hellip
  • HOME Jeg har glemt fuldstndig alt om at poste herindehellip
  • for English see the comments below JEG KOM TIL BOKSNINGhellip
  • for English see the comments below RSDAG i dag erhellip
  • for English see the comments below NYT P BLOGGEN hellip
Personlige indlæg

Tro på dig selv! For du kan godt

7. maj 2017

Succes handler om at tro på dig selv (ja ja det handler selvfølgelog også om andre ting)

Humlebiens succes


Humlebien ikke kan flyve, men den ved det ikke, og derfor flyver den bare alligevel.


Den flyver fordi den VIL flyve

Eller faktisk; det er blot en myte.

At humlebien flyver er – ud fra de videnskabelige beregninger – ikke imod naturloven.


Men jeg er vild med myten. Vild med dét, at man kan mere end man burde kunne.


Man kan det fordi, man er fuldstændig ligeglad med, hvad videnskabsmænd har fundet på af ifølge-beregninger-er-KUN-det-her-muligt-BUM. For heldigvis tager videnskaben også fejl.

Og lige præcis dèn (myten om humlebien), giver mig troen på, at jeg kan meget mere end, hvad sygdommen tillader mig at kunne.

Jeg er nemlig som myten; en lille bette tyk humlebi, som flyver, trods jeg ikke burde kunne – eller jeg er nok mere ranglet fremfor buttet. Men det er lige meget…


Du kan også gøre som myten. Selvfølgelig kan du det!

Du skal bare tro på dig selv.


Mestringsstrategier

Det hele handler om tillid. Tillid til sig selv. Tillid til egen evne om at håndtere udfordringer.

Jeg har stor tillid til mig selv. Det har jeg fordi, jeg ved, at JEG KAN.

Ser begrænsninger som udfordringer

Da jeg fik en droppende fod, måtte jeg lægge løb på hylden for en periode.

Jeg vidste hele tiden, at jeg ville komme til at løbe igen.

Alt andet var uacceptabelt.

Så jeg gik i gang med at træne.

Jeg startede selvfølgelig ikke med at løbe 5 km i ét stræk. Jeg gik. Løb lidt. Gik og løb lidt igen . Lige pludselig kom dagen, hvor jeg kunne løbe en tur.

17. april 2016:
I DID IT!
… Jeg er så ovenud glad… Jovist jeg løb ikke så langt, og jeg kunne smage mine lunger 75% af turen… Men det er lige meget. For nu er jeg i gang


Den 17. april 2016 følte jeg mig som myten om humlebien


Episoder som disse giver ekstrem meget selvtillid. Det giver troen på, at man godt kan!

For mig handler det om, at se begrænsningerne som udfordringer.

Og så handler det om realistiske mål

Realistiske mål

Jeg tænker ikke: Jeg skal kunne løbe 10 km på 43 min. Sådan kunne jeg tænke engang, men ikke nu.

Til gengæld tænker jeg: Jeg er sej, hvis jeg kan løbe/lunte lidt af turen en til to gange om ugen.

Og det kan jeg


Dermed oplever jeg succes, HVER GANG jeg er afsted.


Og det er jo ret fedt!

Tænk bare, hvis jeg havde:

  • 1. Opgivet på forhånd og tænkt: De kloge hoveder siger, at det er besværligt, ja nærmest umuligt at løbe, når man pumpet op på medicin inkl. kemoterapi og endda har en droppende fod.

eller

  • 2. Satset for stort, sammenlignet mig med den jeg var, inden jeg blev syg, og opgivet fordi jeg ikke kunne løbe 5 hurtige km i et hug.

Både nr. 1 (opgive) og nr 2 (sætte for store mål) ville have medført fiasko.

Heldigvis findes  der noget så fantastisk som delmål og passende udfordringer.

Med dem oplever man (som regel) succes.

Succesoplevelser giver selvtillid og troen på én selv.

Dette gør, at man tør prøve kræfter med nye udfordinger.

Og til sidst er man som myten om humlebien


Man flyver, selvom man ikke kan flyve


Så husk det nu: Du kan! Så for dælen: Tro på dig selv.

Tak fordi du læser med!

Du er velkommen til at kommentere, like og dele

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier facebook instagram

 

  • Svar
    Henriette
    7. maj 2017 den 20:49

    Du skriver om dig selv, men du skriver alligevel om alle os der kæmper imod alle odds. Tak fordi du sætter ord på det

    • Søs Trier
      Svar
      Søs Trier
      7. maj 2017 den 21:06

      Jeg håber hvert fald, at jeg kan få nogle til at se, at et skridt ad gangen, er vejen til at bestige selv de største bjerge

      • Svar
        Henriette
        7. maj 2017 den 21:31

        Du beskriver det i hvert fald meget godt i ovenstående

  • Svar
    Gæsteblogger - Annette - Kroniske Farver
    9. maj 2017 den 16:21

    […] mit sidste indlæg skrev jeg om, at du – og jeg – kan være som myten om humlebien; nemlig flyve, selvom […]

  • Svar
    Jeg skal snart sige farvel - Kroniske Farver Søs Trier
    15. juli 2017 den 20:17

    […] Har du fået læst mit indlæg om humlebiens succes? […]

Skriv svar