Din Instagram her

  • for English see the comments below NYT P BLOGGEN hellip
  • SNACK jeg takker signesfarverigeunivers for lkker og sund madinspiration hellip
  • HOME Jeg har glemt fuldstndig alt om at poste herindehellip
  • for English see the comments below JEG KOM TIL BOKSNINGhellip
  • for English see the comments below RSDAG i dag erhellip
  • for English see the comments below NYT P BLOGGEN hellip
Livet har lært mig

#2 At bestemme over min personlige frihed

9. april 2017

Jeg kan ikke bestemme over omgivelserne, men jeg vil selv bestemme over min personlige frihed. Jeg vil ikke ligge i rendestenen og have ondt i sjælen. NEJ. Jeg vil leve et liv oppe fra rendestenen. Et liv, hvor JEG selv bestemmer over MINE egne følelser og tanker. Et liv, hvor jeg har et smil på læben. Et liv, hvor jeg er personlig fri.

Jeg har aldrig fortalt følgende til nogen

Udover til A. som først fik det at vide efter, at stormen – i mit hoved – havde lagt sig.

Jeg fortalte det ikke, fordi jeg var flov. Måske jeg stadig skammer mig over tankerne? Hvert fald, så har jeg – indtil nu – holdt det hemmeligt.

Okay here it comes: Engang strejfede tanken om at tage mit eget liv mig.

Jeg havde selvmordstanker


Puha det var grænseoverskridende at skrive


Tænk at man kan være så “langt ude”…

Jeg husker det tydeligt. Det var i starten af 2016.

Jeg forsøgte at vende tilbage til mit “gamle” liv. Et liv med arbejde og hele molevitten.

Det var en grå dag. Jeg havde netop fået fri fra min 2 timer “lange” arbejdsdag. Jeg var smadret rent fysisk, og jeg trængte bare til en hvil. Mens jeg kørte den 50 min lange køretur hjem, kørte der destruktive tanker rundt i mit hoved. Tanken om, at jeg ikke engang kunne klare 2 timers arbejde uden at blive smadret, gjorde mig trist.


Jeg følte, at sygdommen havde taget alt fra mig, og jeg var blevet frarøvet mig mit eget liv.


Jeg følte mig intet værd.

Hvad kan jeg bidrage med? Jeg kan ikke holde til at arbejde, og derhjemme gør A alt det praktiske.

Det var ikke længe siden, at jeg var blevet syg. Alligevel følte jeg, at det “normale” liv lå alt for fjernt og langt væk. Jeg kunne ikke genkende mig selv længere. Det var ikke sådan her, jeg ønskede mit liv.

Jeg var trist helt ind til marv og ben. Undervejs på køreturen tænkte jeg Hvad hvis jeg bare drejer ud foran en lastbil. KAPAUW! og jeg vil ikke længere mærke smerte eller være til belastning for andre.

Hver gang jeg fik tanken, fik jeg rystet den af mig igen. Men så kom tanken tilbage igen, og igen. Sådan blev det ved i en kort periode.

Personlige frihed

Tiden herefter var en indre kamp. Jeg fortalte INGEN om tankerne. Jeg var nemlig flov. Jeg vidste, at jeg skulle ryste disse destruktive tanker af mig, og jeg vidste, at jeg kunne ryste dem af mig.


Jeg besluttede mig for, at jeg ville være lykkelig!


I en rum tid øvede jeg mig i mentallisering. Jeg justerede mine egne tanker. Jeg fokuserede på mine fremskridt. Jeg satte mig nogle mål og del mål. Skridt for skridt fik jeg vendt de destruktive tanker til konstruktive tanker. Jeg fik mere mental energi. Jeg gav mig selv passende udfordringer (ex. planlæg min energi, så der er energi nok til både at kunne handle og lave aftensmad på samme dag). Jeg gav mig i kast med projekter (ex 24 timers løbet). Det var alt sammen både udfordringer og projekter, hvor jeg oplevede personlig succes.


Pludselig var de destruktive tanker væk


Og jeg havde igen kontrol over mit indre. Jeg var personlig fri.

Gåture med hende her frigiver lykke stoffer i hjernen

Hvorfor dette indlæg.

Jeg har ikke disse destruktive tanker længere. Selvfølgelig bliver jeg – fra tid til anden – stadig trist over min sygdoms situation. Men mine tanker kommer ikke længere end til Pis hvor er det bare træls. Andet tillader jeg ikke. Jeg har nemlig lært, at selvom livet, fra tid til anden kan gøre ondt, ja så er mit liv – i det store hele – faktisk skide fantastisk. Jeg er fantastisk!

Jeg har en tro på, at det hele nok skal gå. En tro INGEN kan tage fra mig.

Så hvorfor dette indlæg?

Fordi jeg véd, at alle fra tid til andet oplever smerte i livet.

Kort efter, at jeg havde haft mine destruktive tanker, læste jeg er indlæg fra Pernille – Stay Positive.  Hun havde faktisk haft samme tanker som jeg. TAK! Jeg er jo ikke alene.

Efter at have læst hendes indlæg, og efter at være kommet fri fra tankerne, turde jeg nu fortælle A. om dem. Det var en befrielse at få det sagt.

Jeg vil med indlægget fortælle dig, at du ikke er alene! Jeg tror, at de fleste, der oplever en identitetskrise, kan få disse tanker. Jeg tror på, at ALLE kan komme fri fra tankerne. At de destruktive tanker kan blive til konstruktive tanker. Tanker med energi og fremdrift i. Måske kan man selv få tankerne vendt. Måske skal man have hjælp udefra. Hvert fald; GIV IKKE OP. For der venter altid et fantastisk liv.

Tak fordi du læser med!

Følg mig også på

Snapchat: soes_trier facebook instagram

 

 

  • Svar
    Henriette
    10. april 2017 den 11:22

    Jeg har også selv haft tankerne lige som dig, bare at slutte det hele foran en lastbil. Jeg har haft den i forbindelse med min sygdom. Men første gang jeg havde den var jeg meget yngre… da så tingene langt mere sort ud. Derfor var tankerne ikke fremmede da de kom til mig igen i forbindelse med sygdom. Men det er flovt at have de tanker ja. Men burde ikke være et tabu. Men mest er det jo flovt fordi man har jo faktisk så meget at leve for. Manden, familien, omgangskredsen og for mit vedkommende i dag også børnene.
    Derfor har jeg i mit hoved en liste over hvad jeg betyder for andre og hvor vigtig jeg er for andre. Så når de her lidt dunkle tanker nogensinde dukker op igen så dukker min liste i hovedet op i hukommelsen lige bagefter. Den er så stor at den overskygger alt.

    • Søs Trier
      Svar
      Søs Trier
      10. april 2017 den 11:36

      Det burde bestemt ikke være et tabu. Tror rigtig mange har været samme mærke sted. Min liste overskygger også alt, og det vil den altid gøre. For ja, vi har så meget at leve for

  • Svar
    Kirsten Høst
    10. april 2017 den 15:40

    Hej Søs
    Sådan er livet. Har skam selv været der. Men tænkte at nu havde jeg overlevet, med hjælp fra læger og familie. Så ville det da være at pisse på dem alle, hvis jeg tog livet af mig selv.
    Jeg synes stadig at livet tit er hårdt.Men jeg fortsætter bare derudad,fordi jeg kan og vil. Jeg bestemmer selv hvad der skal være godt i mit liv. Knus

    • Søs Trier
      Svar
      Søs Trier
      10. april 2017 den 15:45

      Du har så ret. Det ville jo egentlig være at pisse på dem

Skriv svar