Din Instagram her

  • SNACK jeg takker signesfarverigeunivers for lkker og sund madinspiration hellip
  • HOME Jeg har glemt fuldstndig alt om at poste herindehellip
  • for English see the comments below JEG KOM TIL BOKSNINGhellip
  • for English see the comments below RSDAG i dag erhellip
  • for English see the comments below NYT P BLOGGEN hellip
  • GODMORGEN Jeg sparker dagen igang med en smoothie  Dagenhellip
Personlige indlæg

En julehilsen

23. december 2016

Fra mig, Søs Trier, til alle jer skønne læsere

Hvert år får supermanden og jeg en julehilsen fra et vennepar. Hvert år glæder vi os til denne hilsen. Hvert år glemmer vi selv at sende en hilsen tilbage til dem (ikke god stil – jeg ved det…). I dag lå den i postkassen. I dag læste jeg den – ligesom alle de andre år – med glæde. Tak til P og L for en skøn julehilsen tradition.

Jeg er ved at være klar til jul. Er i?

Her til aften

Min supermand er taget hen til sine forældre for at aflevere gaver og ønske glædelig jul. Jeg ville gerne have været med, men for tiden er jeg ikke i super duper form – derfor besluttede jeg mig for at blive hjemme. Jeg vil lade batterierne op til et par hyggelige juledage.

Alene hjemme

– Og alenetiden bliver brugt fornuftigt – nemlig i badekarret med hvidvin, nødder og en god bog.

Min bindevævsmassør råder mig til at bruge badekarret – ikke det dummeste råd

Midt i julemusikken, smagen af hvidvinen, duften fra eucalyptus olien og varmen fra vandet, slår det mig:


Jeg har glemt at sende julekort ud


Altså jeg har godt nok ikke som tradition at sende julekort (som i, at jeg ALDRIG har sendt julekort) – men i år skal det være anderledes. I år bliver året, hvor jeg, Søs Trier aka Kroniske_Farver vil sende en julehilsen til alle jer dejlige læsere.

Det vil jeg af den grund, at julehilsner er fantastiske. Se bare, hvor glad jeg altid bliver, når jeg får julekortet fra P & L.

Fra mig til Jer

Okay jeg har jo aldrig prøvet det før. Men prøver så godt jeg kan.

It goes something like this:


December måned er afgjort den hyggeligste måned! Udenfor er det koldt og gråt, men indenfor spreder juleglæden sig rundt i hjemmet. Jeg nyder at gå og pynte op, drikke gløgg og spise konfekt sammen med mine venner og familie.

Julen er fantastisk på en halvsnalret måde.

Julegaverne var alle købt i start december. De sidste blev pakket ind i går.

Nu ser jeg frem til nogle hyggelige dage.

JULEAFTEN går Supermand A og jeg – traditionens tro – en god tur i skoven. Derudover skal jeg bare nå at se Disneys juleshow, inden turen går til min søster C.  C formår altid at holde nogle skønne juleaftener. Ingen stress og jag – bare en masse hygge.

Den 25. december står den på julefrokost med yndlings svigerfamilien. Om aftenen skal jeg – traditionens tro – mødes til et par øl med min gamle gymnasieklasse.

Den 26. december er der julefrokost hos min familie.

Den 27. december møder jeg igen på arbejde.

Det bliver nogle hektiske – men hyggelige – dage. For mig gælder det i særdeleshed om, at nå at lade op, hver gang jeg får mulighed for det.

Jeg håber, at I også har en hyggelig december måned, og at i får de skønneste juledage!

Mange julekram fra vores min lille familie (Supermand A., Chelsea og jeg – Søs)


Følg mig også på

Snapchat: soes_trier facebook instagram

  • Svar
    Henriette
    23. december 2016 den 22:59

    For første gang siden jeg flyttede hjemmefra i 2001 har jeg i år ikke sendt et eneste julekort…… ikke et
    Jeg er ellers typen der skriver til min mor, bror, alle mine kusiner/fætre der er flyttet hjemmefra, mostre og morbror, venner og bekendte. Derudover skriver jeg til min mands morbrødre, søskende, mor, far, og begge bedsteforældrepar/oldeforældre… nok 45 kort årligt… ikke et har jeg sendt i år og den dårlige samvittighed har aldrig været større
    Men min eksamensopgave, sygdom osv har skubbet julekortskrivningen i baggrunden.
    Jeg plejer at aflevere noget der ligner 4 tætskrevne A4 sider med billeder af årets gang i familien. Men ikke i år
    Vi holder jul herhjemme sammen med min mor, stedfar og lillebror der bor hjemme. Den ældste lillebror holder jul og nytår på nordsøen imens han passer på borebisserne. Traditionen tro skal vi i kirke, gå tur i skoven, ønske naboen glædelig jul. Se Disneys Juleshow (ellers blir det ikke jul jo). Når maden er spist går de fleste en tur i den mørke skov imens min mor og jeg rydder lidt op og får “besøg” af julemanden. Når resten kommer hjem er julemanden desværre fløjet, han har travlt, men juletræet er nu tændt med levende lys, gaver under træet…..
    Synge/danse om træet og så bliver gaverne fordelt en af gangen. Senere er der så brætspil, kortspil og hyggeligt samvær for de voksne.
    Din søsters jul lyder sørme også hyggelig. Jeg ønsker jer en fantastik hyggelig dag i morgen.
    Kram fra mig.

    • søs
      Svar
      søs
      23. december 2016 den 23:35

      45! Hold da op. Kan godt forstå du ikke har haft overskud til det i år (du har jo haft en masse andet at se til).
      Du må give den gas med skriveriet næste år.
      Det lyder som en virkelig hyggelig juleaften. Vores aften forløber næsten ligedan (dog uden gåturen i mørket).
      I år er vi kun voksne, så julemanden stikker nok ikke hovedet ind. Vi gør det samme med gaverne. En ad gangen. Det er simpelthen så skønt at se, hvad alle får.
      Glædelig jul til dig og familien!
      Knus herfra

Skriv svar