Din Instagram her

  • for English see the comments below NYT P BLOGGEN hellip
  • SNACK jeg takker signesfarverigeunivers for lkker og sund madinspiration hellip
  • HOME Jeg har glemt fuldstndig alt om at poste herindehellip
  • for English see the comments below JEG KOM TIL BOKSNINGhellip
  • for English see the comments below RSDAG i dag erhellip
  • for English see the comments below NYT P BLOGGEN hellip
Aktuelt/Debat

PRISEN FOR ET FÆNGSELSLIV

17. juni 2016

I anledning af folkemødet på Bornholm – som jo er stedet, hvor “folket” møder beslutningstagerne og interesseorganisationer – kom jeg til at tænke på et debat indlæg, som jeg skrev tilbage i 2013. Indlægget kom i vores fagblad samt i Jyllandsposten (i redigeret form).

Selvom indlægget er nogle år gammelt, synes jeg stadig det er aktuelt. For ligesom det var tilfældet dengang, oplever jeg til stadighed, at vi er i en tid, hvor flere faggrupper – i den offentlige sektor – snakker om, at deres arbejdsmiljø forringes.

Generelt oplever jeg, at der er en politisk tendens, som tilsiger, at man kan “effektivisere” sig ud af de udfordringer, der findes inden for den offentlige sektor. Jeg er dog uforstående overfor, at effektivisering er = færre penge og nedskæringer. Jeg synes, at vi skal passe på vores offentlige sektor, fordi den er unik, og fordi den skaber lige chancer for alle. Det jeg egentlig vil sige er nok, at VI SKAL PASSE PÅ HINANDEN og passe på, at vi ikke kvæler vores helt unikke velfærdssamfund.

Nok snak… Her kommer indlægget:

 

PRISEN FOR ET FÆNGSELSLIV

Den 14. november 2013 blev champagnen poppet. Jeg havde bestået den afsluttende eksamen for fængselsbetjente. Johan Reimann (direktør i Kriminalforsorgen) overrakte os eksamensbeviser og bød os velkommen til Kriminalforsorgen.

Velkommen til en udfordrende og alsidig arbejdsplads.
Velkommen til en arbejdsplads i forandring.
Velkommen til en arbejdsplads der skal effektiviseres.
Velkommen til en arbejdsplads, hvor vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet…

I den relativt korte tid jeg har været ansat i Kriminalforsorgen, har jeg erfaret, at jeg også blev budt velkommen til en af de bedste og mest spændende arbejdspladser. En helt fantastisk kollegialitet, et sammenhold som jeg ikke har set andre steder. Men også velkommen til en karriere, hvor vi er nødt til at passe på os selv. Et fængselsliv kan slide på sjælen, og vi er nødt til ikke at spille hårde.


Jeg har kollegaer, som var lavet af jern og kunne alt. Nu sidder de der hjemme og græder.


Lige pludselig flød bægeret over. Min pointe er, at vi fængselsbetjente blot er mennesker, kærester, forældre og en del af en familie, som vi skal passe godt på. Vi skal kunne fungere som mennesker, både på arbejdet og privat. Kun på den måde kan vi levere et ordentligt stykke arbejde og bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet.

Velkommen til dele af et fængselsliv og de mulige konsekvenser, der følger af en indbygget garanti for at være vidne til tragiske hændelser og voldsomhed. Vi bevæger os dagligt i, hvad nogle vil kalde for skyggesiden af samfundet – her passer vi alle, lige fra den hårdeste rocker til den mest forsagte og selvmordstruet indsatte. Vi skal kunne rumme disse mennesker og de, til tider, tragiske hændelser, som følger med. Dette skal vi, fordi vi skal kunne fungere som hele mennesker, kærester, ægtefolk og forældre samtidig med, at vi skal have overskuddet til at kapere det daglige liv, som findes bag fængslernes lukkede døre.

Direktøren, politikerne og alle andre har det med at glemme, at fængselsbetjente også er mennesker, som skal lægge egne børn i seng få timer efter at have lyttet til den mand, der har misbrugt og slået et barn ihjel. Vi er ikke lavet af jern, og vi behøver hinanden for at kunne kapere disse daglige hændelser – vi er kollegaer på godt og ondt.

Måske jeg mangler erfaring? Men kan opgaven for alvor sættes i centrum, hvis medarbejdernes trivsel er ude af fokus? Når jeg ser på det høje sygefravær og den lave pensionsalder, har vi så et menneskeligt fængselsvæsen? Er det menneskeligt at skære i bemandingen samtidig med, at flere afsonere kommer til?

At bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet kræver, at vi betjente kan skabe den troværdige relation, som er fuldstændig fundamental for et ordentligt stykke resocialiserende arbejde. Jeg kan have min tvivl, om hvorvidt direktøren og politikerne i virkeligheden forstår værdien af at have et menneskeligt fængselsvæsen. At vi skal være hele mennesker for at kunne arbejde med mennesker.

Jeg tvivler på, om de tager hensyn til, at de ar på sjælen, som jobbet giver, faktisk kan opvejes af de gode øjeblikke, vi har. Øjeblikke, hvor vi, sammen med kollegaer, har en halv time i kaffestuen og kan læsse af. Øjeblikke, hvor vi gør en forskel og hjælper. Øjeblikke, som opvejer de hårde oplevelser.

Men de øjeblikke – friheden og tiden til at gøre en forskel – er de dele af fængselslivet, som
flerårsaftalen helst fører kniven over. Muligvis til en alt for stor menneskelig pris!

Når det så er sagt, vil jeg understrege, at jeg selv har valgt fængselslivet. Jeg har valgt det, fordi jeg ønsker at gøre en forskel, og fordi jeg sætter en ære i – sammen med andre – at løfte den samfundsvigtige opgave det er at mindske kriminaliteten i Danmark. Og jeg har på intet tidspunkt fortrudt mit valg!

Også derfor håber jeg på forståelse fra direktøren og politikerne. Forståelse for hvad faget egentlig handler om – nemlig mennesker. Jeg tror på holdbare og langsigtede løsninger frem for brandslukning.


Jeg tror på, at vi fængselsbetjente kan gøre en forskel og kan skabe rammerne for et godt afsonings- og arbejdsmiljø.


Men det kræver, at vi har tid! Tid til hinanden, tid til de indsatte og tid til os selv.

Med venlig hilsen
Søs Trier
Fængselsbetjent

________________________________________________________________

Selvom det er et gammelt indlæg, må det selvfølgelig gerne deles 🙂

Husk i kan følge mig på instagram og på facebook

    Skriv svar